When you least expect it..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2015
  • Opdateret: 6 feb. 2015
  • Status: Igang
Denne historie er om 16-årige Anna, der lever et helt normalt skoleliv indtil Mathias, den nye dreng, flytter ind i Anna's klasse på gymasium. Mathias så ikke kun godt ud og fik de gode karaktere, men der var noget mystisk ved ham. Noget, kún Anna var interesseret i.

12Likes
9Kommentarer
867Visninger
AA

1. Caught

Sol, sommer og stranden. Lyden af bølgerne og fuglene der pippede, var det eneste hun kunne høre. Der var stille, men dejligt. Det øjeblik, hvor der var ingen børn der skreg eller forældre der fortalte en hvad man skulle gøre. Det øjeblik, hvor man var alene og godt tilpas. Det øjeblik hvor man nød hver evig eneste sekund, af hvad man lavede.   Nu tænker du sikkert? Dét øjeblik, kunne jeg godt få brug for lige nu, men øjeblikket varede ikke længe.. "Anna!! Vågn op! Kan du ikke høre dit vækkeur?" Anna's lillesøster, Amalie, sad på Anna og ruskede i hende. "Dit satans ur, har været i gang i flere minutter nu." skreg Amalie i Anna's øre og rejste sig op for at gøre sig klar til en ny skoledag i 1. klasse. Anna slukkede for sit bibbende ur, der åbenbart var lyden til fuglene i hendes drøm, rejste sig op og gjorde sin morgenrutine færdig. Hun smækkede døren, ved tanken af, at det var endnu en normal skoledag. Anna var blevet så træt af gymnasiet, eller bare skole i det hele taget. Var 10 år i folkeskolen ikke nok? Selvom hun lige havde startet i 1.g og det havde gået godt fagligt, havde hun lyst til at kaste en blyant, eller to, lige i øjet på enhver lære der havde job på skolen. Tanken af, at der stadig var 3 år tilbage på gymnasiet, strejfede hende hver dag. "Hver dag er en dag tættere på sidste skoledag" sagde hendes mor tit for at bakke hende op, men det hjalp skam ikke. Anna var sent på den i dag, ( eller det var hun tit ), og derfor skyndte sig hen til køkkenet, kyssede hendes mor på kinden, tog en müslibar og skred hurtigst muligt, inden nogen ville stå i vejen, men hun slap ikke. "Skat, har du glemt noget?" Hun nåede lige at tage fat på håndtaget, indtil hun kunne høre hendes mor's stemme inde fra køkkenet af.                           "Det ved jeg ikke. Yóu tell me!" sagde hun med et irriteret tonefald. "Du har da glemt Malte." grinte Anna's mor. Malte var Anna's lillebror på 2 år. Hun havde lagt ham i vuggestue, siden hun havde startet på gymnasiet, da vuggestuen var nær Rosendahl Gymnasium. Anna havde ikke "glemt" Malte. Hun havde faktisk kun ham i tankerne på vej ud af hoveddøren. Hun havde bare ikke tid til at tage sig af ham og snakke med dem der arbejdede i vuggestuen i 10min. Shit, hvor de gamle damer bare plabrede løs. "Når ja, ups!" Anna spilte dum. Gad ikke at diskutere med hendes mor om at komme forsent, for hendes mor havde alligevel altid ret over, at det var Anna's egen skyld at hun kom forsent.   "Hvordan kunne du bare glemme din egen lillebror?" sagde Anna's mor med et lusket smil. Hun havde nok regnet ud af, hvorfor Anna ikke havde taget ham med. "Det sker ikke igen. Det lover jeg!" Anna tog Malte og var på vej ud igen. "Sørg nu bare for at høre dit vækkeur. Din far, Oskar, Amalie og jeg kan allesammen høre det. Selv Malte begynder at blive irriteret af dit vækkeur og begynder at græde." Oskar? Hvad skulle Oskar brokke sig for? Dengang han startede i 1.g., havde Anna rejst sig op fra sin seng med kun undertøj på om morgenen, for at smadre hans vækkeur. Hun ville vædde med at det var ligeså irriterende som hendes eget vækkeur, som både hende og Oskar havde fået til julegave sidste år, 2013. Oskar var ét år ældre end Anna, men Anna mente selv, at hun var mere intelligent end ham. Oskar sagde hele tiden, at "Det er ikke viden der scorer. Det er uden tvivl udseende." Apropo udseende. Oskar og Malte lignede hinanden på en prik. Den eneste der ikke kunne se dét, var Anna's far. Han var helt væk. Det var nemt at se, hvem der lignede hinanden i familien, men who cares?

Anna nåede bussen, løbende med Malte i armen. Der var kun plads foran, og det var også fint. Anna hadede nemlig at sidde bagved, hvor alle ballademagerne var. Hun satte sig bagved Simon. Den nyeste i klassen, som hun ikke brød sig om. Altså.. Han var fin nok, men ikke Anna's type. Slet ikke, faktisk. Anna hadede når der kom nye drenge i klassen, fordi enten var de nogle totalt idioter, knuste hendes hjerte eller var langt under hendes standart, så det var ikke noget hun så op til, i modsætning til de andre piger i hendes nye og gamle klasse i folkeskolen. De var altid så obsessed med de nye drenge og det irriterede hende uden grund. Anna så ud af vinduet med Malte på hendes skød. Hun tænkte over den test, de skulle lave senere på dagen i matematik. Anna kunne godt lide matematik, havde ikke noget imod det og havde 10 i gennemsnit, så hun var ikke specielt nervøs for testen. Bussen stoppede! Hun skulle ud.

Anna smed Malte i vuggestuen og undgik heldigvis de gamle damer's snak. Hun løb lettet ud og skyndte sig inden skolens klokke ville ringe. Anna løb ind på skolen, hen til sin klasse, fandt en typisk plads bagerst og satte sig ned. Med det samme kom Henrik, vores klasselære, ind. Ham med de runde briller og bukserne over skjorten. Henrik var en af de lære, Anna hadede allermest og synes, fortjente en blyant gennem sine briller og i øjet først. "Rise and shine Putter" var det første han havde sagt, hver gang han skulle undervise os om morgenen. "Putter" var noget alle kaldte 1.g'erne. Do not ask why!   "Har I fået lavet jeres lektier? Hver venligst at tage dem frem, så vi kan gennemgå dem." Timen gik meget hurtigt og Henrik var tilfreds. "Vent! Inden i går og holder pause, skal I bare vide, at vi får endnu en ny dreng i klassen. Hans navn er Mathias og han kommer ved 10 tiden, så husk at tage ligeså godt imod ham, som i gjorde ved Simon." var det sidste Henrik sagde inden han tog sine lange skridt ude af klassen. Anna var ligeglad. Glædede sig ikke en centimeter til at se ham. Han var sikkert en større idiot end de andre nye drenge i hendes fortid.

Anna holdte sin pause med sin tætteste veninde på skolen. Camilla. Camilla var en sød og sjov pige, men ligeså opmærksomhedskrævende som de andre piger fra klassen. Hun kom en gang i skole med nogle virkelige korte shorts, men Anna accepterede selvfølgelig hvad Camilla gik i, da Camilla sikkert ville blive sur over hendes mening.     Klokken blev ti og alle satte sig på sine pladser. De skulle have Henrik igen. " Sæt jer på jeres pladser! Mathias kommer om lidt. Han skal bare have styr på de sidste papirer på kontoret." Anna tænkte "Jaja, kom nu bare videre i livet." Henrik var lige så spændt på at se den nye dreng i klassen, som pigerne i klassen var. Det var faktisk morsomt at se på, tænkte Anna. Tanken af Henrik blev afbrudt. Det bankede på døren, og alle kiggede spændt på hvem der ville træde ind. De vidste alle at det ville være Mathias og derfor så det ligeså skægt ud, som Henrik's excitement. Anna fniste og Søren fra klassen vendte sig om og grinte af Anna, fordi han vidste præcist hvad der foregik. Anna var så ligeglad om den nye dreng, at hun bare kiggede ud ad vinduet. Hun kunne høre at en trådte ind. "Velkommen Mathias!" sagde Henrik og smilte. Anna vidste det! Hun kunne nemt føle at han stod med et stort smil til Mathias. "Jo tak!", sagde han. Han lød uden tvivl nervøs og stemningen var virkelig akavet, men Anna lagde mærke til, at han faktisk havde en charmerende stemme. "Ej, han er virkelig lækker!" hviskede Camilla til Alberte. Anna kunne nemt høre det og forventede at nogle ville grine fordi at hun sagde det højt, men Anna var åbenbart den eneste der hørte hende. Selvom pigerne havde kaldt alle de nye drenge "lækker", og at Anna vidste at de var helt galt på den, valgte hun at kigge og tjekke den nye dreng "Mathias" ud. Og der stod han. Mørkt hår, og en blanding øjenfarve af grøn og blå. Anna kunne lide kombinationen. Hun kunne lide hvad hun så og hørte, i det hele taget. "Kan du lige fortælle lidt om dig selv?"  sagde Henrik med det samme smil som Anna havde forestillet sig. "Jamen øhh... Som sagt, mit navn er Mathias! Min familie og jeg er lige flyttet fra Hirtshals til her i Århus. Jeg er 17 år gammel. Har lige gået i tiende.. Øh.. Jeg går til fodbold i fritiden og øh... Ja, hvad kan man sige?"     "Hvad med damerne? Får du scoret en masse?" afbrød Henrik. Selvfølgelig skulle han komme med sådan et mærkeligt spørgsmål. Han lød ligeså pinlig som en far. "Ja, en masse!" grinte Mathias og kiggede på Anna. "Ohh my god, et smil." tænkte Anna. Hun blev varm indeni. Hun blev Caught.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...