When you least expect it..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2015
  • Opdateret: 6 feb. 2015
  • Status: Igang
Denne historie er om 16-årige Anna, der lever et helt normalt skoleliv indtil Mathias, den nye dreng, flytter ind i Anna's klasse på gymasium. Mathias så ikke kun godt ud og fik de gode karaktere, men der var noget mystisk ved ham. Noget, kún Anna var interesseret i.

12Likes
9Kommentarer
866Visninger
AA

2. Am I interesting?

Anna's P.O.V.

"Tag plads." sagde Henrik til Mathias og pegede på en stol ved siden af drengene. Vi tog en rundtur, hvor vi fortalte hvad vi hed og hvad vi interesserede os for. Jeg sagde ikke noget specielt. Bare at jeg brugte meget af min tid på at se film og serier og ja, at jeg hed Anna. Mathias skulle prøve at se, om han kunne huske nogle af os, og han huskede overraskende en masse, inkluderet mit navn. Mit navn var dog også nemt at huske, men det var stadig ret fedt. Vi fortsatte timen som vi plejede, og der skete ikke særlig meget. I næste pause, kom Camilla over til mig med et stort smil på ansigtet og sagde flirtende "Nå, hvad synes du om ham den nye?" Jeg grinte af hende og sagde "Han er okay." "Jeg kan uden tvivl se, at du synes godt om ham. Bare indrøm det!" tvang Camilla, mig til at sige. Jeg skulle lige til at fortælle hende at han ikke var min type, men hun afbrød mig. "Ik fortæl mig at han ikke er din type, for du har altid fortalt mig at du godt kan lide lyse øjne på mørk håret drenge. Plus han har været nede i Spanien og fået sol. Vidste du godt, at han faktisk skulle begynde i klassen sammen med os alle, men han var bare på ferie.. " Camilla snakkede løs. Jeg kunne nærmest ikke følge med. "Ej, og vidste du godt at vi var i Tyrkiet på samme tid. Ham og jeg?" Camilla's øjne sprang ud af ansigtet på hende. 

"Hvordan ved du så meget om ham allerede? Han flyttede ind for en halvanden time siden?"

"Øhh.. I denne generation er der noget der hedder facebook?"

"Ja, men havde du levet i denne generation, havde du vidst at jeg havde deaktiveret min profil for måneder siden."

"Mhm, jeg forstår ikke at du kan leve uden selveste facebook"

"Jeg synes at det går fint uden." også var samtalen ikke længere. Skoledagen fortsatte og vi skulle lave matematik test. Jeg har som sagt ikke noget imod matematik, så det gik fint nok. Blev man færdig med testen, skulle man ud og sidde på gangen og lave nogle opgaver, så man ikke forstyrrede de andre der var i gang. Jeg blev først færdig og gik i gang med opgaven. Efter et par minutter, åbnede døren. Mathias var blevet færdig med sin test og Henrik satte ham til at gå i gang. Mathias satte sig foran mig. Mhmmm, han duftede fantastisk, tænkte jeg. "Hej. Navnet var Anna, ikke?" spurgte han. "Du er overraskende god til at huske flere navne på samme tid." startede jeg med at sige. "Jamen, det er fordi at jeg synes at det er et flot navn." sagde han og smilte. Jeg blev varm indeni. Vidste ikke helt hvad jeg skulle sige. "Men navnet var Anna, ikke?"

"Øh jo, du har helt ret. Kan du også huske hvad jeg interesserede mig for?"

"Sagtens! Du elsker at bruge tid på film og serier, og dine yndlings er Gossip Girl og Pretty Little Liars. Du har gået til håndbold siden femte klasse, det vil sige i 5 år og du stoppede da du gik i niende. Du har en vildt irriterende storbror, en lillesøster og en 2 årig lillebror, der hed ... Malte??"

"Ja Malte og wow! Hvordan husker du alt?"

"Jeg husker intet. Jeg fandt bare dig mest interessant." smilte han. Jeg rødmede. Blev bange for at han lagde mærke til det. "Sødt" sagde jeg bare. Nervøst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...