De grønne øjne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 feb. 2015
  • Opdateret: 25 feb. 2015
  • Status: Igang
Cristina bliver ved med at tegne den samme tegning igen og igen. Grønne øjne. Finder hun nogensinde ud af hvorfor? Eller forbliver det et mysterium? Skriv gerne en kommentar om hvad i synes om det :)

2Likes
10Kommentarer
240Visninger
AA

2. Kapitel 2

Der er ikke andre der kigger end mig. Folk har travlt med at komme ind og finde en plads i mængden af mennesker som bliver større og større for hvert minut der går. Det er som om, at der er noget henne ved døren. Jeg kan bare ikke se noget. Der er ingenting. Der er underligt, for jeg synes altså, at jeg så noget derhenne lige før. Jeg sidder lang tid og kigger. Stykket er allerede gået i gang men jeg er ligeglad
Jeg beslutter mig for at der bare er noget som jeg har bildt mig selv ind og begynder langsomt at vende hovedet tilbage til det noget så kedelige teaterstykke.

Men lige inden mine skuffede øjne skifter fokus fra døren til elendige stykke, dukker der pludselig en skygge frem. Jeg ved ikke hvordan den er kommet, uden at jeg har set den. Det ligner en pige. Nej, en fyr Han er nok 17 gætter jeg på. Hvad laver han derhenne? Hvorfor sidder han ikke sammen med resten af publikummet?

Lige pludselig er jeg blevet meget nysgerrig på denne fyr, som jeg aldrig har set før. Det er mærkeligt. Jeg plejer aldrig at interessere mig for nogen. De plejer ligesom heller ikke og ville snakke med mig. Det er jo også det som jeg synes bedst om. Bare at være mig selv. Men nu har jeg ikke andet i tankerne, end hvem han er og laver her? 

Jeg kigger ned på min mobil for at se hvad klokken er. Men da jeg kigger op igen så er han væk. Helt ude af syne. Ingen steder. Mine øjne leder i vildskab efter ham. Sidder han imellem menneskerne som sidder i salen. Jeg kan mærke at min puls stiger. Er jeg gået helt fra forstanden eller hvad? Hvad sker der for dig Cristina? Hvorfor er han nu så interessant. Det kan jeg ikke svare mig selv på. Det eneste jeg ved er at jeg bliver nød til at finde ud af hvem han er og hvorfor jeg er så desperat efter og komme i kontakt med ham

...

Siden vil kom hjem fra stykket, har jeg ikke lavet andet end at tegne de grønne øjne. Hvorfor bliver jeg ved med at tegne grønne øjne. Dette er 11 tegning af de samme slags grønne øjne i aften. Har ham fyren noget med dem at gøre. Det er jo ikke fordi, at jeg så hans øjne. Han kiggede ikke min vej. Faktisk lignede det, at han søgte noget derude. Det var som om han skulle finde en person imellem alle os som sad inde i salen. Gad vide om han fandt, hvad han ledte efter for han gik jo igen.

Jeg lægger min nærmest overfyldte notesbog fra mig, og bestemmer mig for at jeg nok bare er blevet lidt skør af alle de mennesker. Det er jeg jo ikke van til. Det går nok over i morgen, tænker jeg. Min seng føles varm og dejlig blød. Jeg lægger mit overfyldte hoved ned på min pude og trækker dynen helt op til næsen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...