Alt - og/ eller intet.

Denne historie er en jeg har skrevet til en dansk FSA opgave for niende klasse. Den er på omkring 4 A4 sider. Kapitlerne er meget korte, men jeg delte dem der vor jeg syntes det passede bedst. - Smid gerne en kommentar, det vil hjælpe mig meget fremover. Allan og Kenneth har været partnere i 7 år, de lever af at stjæle og røve sig til penge og andre værdifulde genstande. Allan er og har aldrig været tryg ved røverierne, og en dag får han nok, han kan ikke mere, han vil have den familie han aldrig fik, Kenneth forstår ham ikke, familie er ikke i hans indre ordbog.

0Likes
0Kommentarer
182Visninger
AA

3. Hr. Hansen

Bilen blev parkeret ude foran deres hus, bildøren blev smækket, og derefter trådte de ud af bilen. Jan svingede gymnastiktasken over skulderen, og side om side gik de ind i huset.

Det var et stort meget smukt gammeldags hus. Huset var bygget af noget gammelt murværk, der var derfor indhakket forskellige skulpturer i det. Indenfor var væggene var beklædt af blomstret tapet.  I deres stue stod der et meget smukt og værdifuldt chatol. Hvis man hev skuffen af chatollet ud lå der falske pas, og nogle euro i tilfælde af at der skulle gå noget galt.

Ved Siden af chatollet stod der en ældgammel vase, vasen var i en meget rolig rød farve, man kunne ikke se at den var gammel, da malingen så nylagt ud.

Kenneth og Allan trådte ind i deres smukke stue, pengene blev lagt på spisebordet som stod midt i rummet. De tog begge plads rundt om bordet. Efter et par minutters tavshed brød Allan ind “så, det var det sidste røveri for denne måned?” han havde aldrig været meget tryg ved indbruddene, men han var fuldt ud klar over at det var det der skulle til for at de kunne leve det liv som de lever nu.

Kenneth rystede forsigtigt på hovedet, han sagde ikke noget, den ene bevægelse var nok til at Allan hurtigt ændrede ansigtsudtryk.

“Hvad mener du med det?”Kenneth sukkede “ja, det betyder at Hr. Hansen har sat priserne op.”

Hr. Hansen var ejer af ejendommen, har var ikke klar over at mændene røvede sig til pengene.

“Ej, jeg er sgu ikke så meget for det her, Jan!” Allan rejste sig op med et ryk. “Hør nu her, Allan, det er vores eneste måde for at vi kan blive her” “ja, ja, det er jo også rigtigt” Allan sukkede engang til “er det virkelig vores eneste måde?” han sank en smule sammen og kiggede tvivlsomt over imod  Kenneth “det har jeg jo sagt, jeg gider ikke diskutere  det her med dig” han hævede stemmen.

“Hvor har du så tænkt dig at det skal foregå?” Kenneth smilede frækt “i aften, Hr. Hansens hus” Allans ansigtsudtryk gik fra at være irriteret til at være skræmt. “Hr. Hansens hus, du må være sindssyg?!”.Kenneth rejste sig, han gik derefter over imod Allan med langsomme og elegante skridt, herefter lagde han armen om skulderen på Allan “hør nu her, jeg kender dig efterhånden godt nok til at vide at du ikke er meget for det her, men vi gør det, vi gør det sammen”. Kenneth fik altid det hele til at lyde som en leg, men det var ikke nogen leg, det her var brændende alvor, og hvis noget gik galt ville de med det samme blive hentet af blå blinkende sirener.  “Hvordan er du så sikker på, at han ikke er hjemme?” “joo, nu skal du hører der er reception i aften, den holdes i golfklubben. Jeg er 100 på at han ikke er hjemme”...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...