Can't forget what i saw

Amanda er 18 år og er lige flyttet sammen med sin kæreste! Hun har lige fået nyt job! Men en dag sker der noget der forandre alt! Can't forget what i saw er en romantisk drama Om Amanda der ser forskellige ting hun ikke kan få ud af hovedet! Krænkende ting og drabelige! Håber i vil læse med! Hun tænker over det hele! Og der kan ikke kun være fest i et forhold! Det lære hun også.... Og hvad så hvis der er utroskab, voldtægt, indlæggelse, hvordan klare hun den? Og hvad hvis meget uventede ting man slet ikke er klar, et barn til ansvar? Læs med og find ud af det! "Sæson" 2 af min bog er færdig. Glæder mig til at udgive 2'eren med 16 nye kapitler

15Likes
3Kommentarer
13820Visninger
AA

10. 8. Cut

8. Cut

(Amandas synsvinkel)

Jeg havde været ved psykologen et par gange, men jeg følte stadig ikke at hun hjalp! Jeg følte bare at jeg var sindssyg, og det var ikke den følelse jeg ville opnå ved det her! Jeg ville opnå at jeg begyndte at få det bedre! Hun sagde hver gang at jeg skulle have haft gået til hende til at starte med! Det kunne hun sagtens sige! Det var ikke hende der var gennemgået alt det her! Det var mig! Jeg kunne begynde at skrige over det her! Jeg havde taget tøj på, og så afsted på arbejde! Hvis jeg aldrig havde fået det her arbejde var alt det her måske ikke sket! Tankerne drev det samme sted! I mit hoved! Og det gav mig kun hovedpine. Jeg tog nogle smertestillende frem og slugte dem. Jeg var ligeglad med hvor mange, jeg var stadig ligeså nedtrykt som jeg hele tiden havde været! Og det gjorde det ikke bedre at jeg mødte Zeke i supermarkedet! Jeg var klar til at tage på arbejde. 

Jeg ringede efter en taxa, ligemeget hvor dyr det ville blive gad jeg ikke tage bussen. Taxaen kom med det samme så det var godt. Han sad og snakkede til mig, men jeg reagerede ikke, himlen var så smuk og fredfyld, sådan var mit sind også engang. Himlen gjorde mig helt glad på en måde, den gjorde at jeg glemte et kort øjeblik! Men inden jeg havde set mig om var jeg allerede ved arbejdet. Jeg betalte fyren og gik ud. Det enste der stadig holdte mig oppe på det her sted var Maren. Men de sidste par gange havde hun ikke været sig selv, fjern! Jeg savnede den gamle Maren! Altid positiv omkring tingene og så sød. Hende ville jeg prøve at få tilbage! Hun var som den bedstemor jeg aldrig fik! Selv på så kort tid føltes det som om jeg havde kendt hende i 19 år! Mine år! Man kunne vel altid håbe på det! Jeg gik ind og hang min jakke. De andre sad og spiste frokost, jeg mødte senere idag fordi jeg også skulle have aftenvagt. Jeg skulle gudskelov ikke være alene om det. Jeg gik ind til Maren og spurgte hvordan hun havde det, hun svarede "jeg er træt af at være så gammel så jeg næsten ikke kan huske mig selv" en lille tåre gled ned af min kind. Jeg omfavnede hende og sagde at det nok skulle gå. Selvom jeg var i tvivl. Hun kunne ikke huske så mange, men jeg var en af dem hun faktisk kunne! Jeg spurgte om vi ikke skulle strikke noget, det havde hun lært mig, om vi ikke skulle sætte tankerne på pause og bare snakke sammen! Det havde jeg brug for, og jeg kunne også se på hende at det trængte hun også til. Stemningen lettede da lidt mere. Hun begyndte at få smilet frem igen, selvom det tog hende ret lang tid. Dagen var lang, for lang. Aften vagter var ikke lige mig, jeg trængte til noget helt andet.

Da arbejdsdagen endelig var omme, tog jeg i byen, jeg trængte til alkohol. Jeg gik ned på baren jeg også var sidst da jeg faldt og slog mig så meget, endnu en af gangene hvor jeg løg for Zeke! Jeg måtte indrømme at jeg havde dårlig samvittighed, jeg var jo slet ikke som jeg var en gang, jeg var begyndt at lyve mere! Der var flere mennesker end sidst, der var fest. Lige hvad jeg havde brug for, at fest og drikke, møde nye mennesker! Jeg gik ind og bestilte en cocktail, alligevel en stærk en ligesom sidst, men det var ikke det samme, i aften ville jeg ikke drikke så meget som sidst, for der gik det galt! Jeg havde sagt til min veninde at jeg var ude, det var hun også selv! Så det var fint nok. Da jeg havde drukket lidt gik jeg ind og dansede, imellem alle de fulde på min alder. Men der var nogen der var mere bekendte end andre. Enten så jeg ham over alt eller også var det ham! Jeg gav mig selv nogle lussinger for at vågne op og han var væk. Jeg begyndte bare at danse med forskellige fyre! Det var frækt og godt! Endnu noget jeg havde brug for. Men der var han igen, jeg gav mig selv en lussing igen, men denne her gang forsvandt han ikke! ZEKE! Han var jo nærmest over alt, jeg løb ud på toilettet! Der var han! Jeg var fanget med ham, han låste døren! Han nærmede mig, han sagde "Amanda, jeg er ked af det der skete, jeg var et fjols, vil du ikke tilgive mig?" Jeg svarede "det kan jeg ikke!". Han nærmede sig og begyndte at tage på mig, på alle mine "steder" han holdte mig fast og tog sit tøj af, bagefter hev han mit af! Og det endte med at vi havde sex! Han gad ikke at fjerne sig, han voldtog mig nærmest! Jeg begyndte at slå ud efter ham, men han fjernede sig stadig ikke! Tårene gled langsomt ned af mine kinder! Jeg gav ham flere lussinger men han blev ved! Jeg stønnede helt vildt imens! Jeg kiggede mig omkring for at se om der var noget jeg kunne bruge på ham, en flaske! Jeg tog flasken og knaldede den i hovedet på ham! Jeg tog mine trusser, på igen og hev kjolen ned! Det gjorde ondt på mig at se han led, men jeg kunne ikke holde det ud mere! Jeg løb alt hvad jeg kunne ud af baren og hjem til min veninde igen, han vidste ikke hvor jeg boede og det var en fordel, men jeg kiggede tit tilbage hver gang jeg kunne, og han var der ikke! Nu var jeg endelig ved min venindes lejlighed. Jeg låste op og løb op ad opgangen! Jeg låste døren efter mig, trak alle gardiner fra og åndede lettet op! Jeg var ikke fuld, men jeg tror Zeke var! Jeg kunne slet ikke kende ham! Vi nåede ihvertfald at have sex i mindst 5 minutter. Men det var ikke godt, det gjorde mig bare mere splittet! 

Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet, jeg kunne ikke se ham nogen steder! Bare jeg ikke havde skadet ham alt for meget! Overraskende begyndte jeg ikke at græde, men hvorfor? Det var helt underligt, men også behageligt, det havde været nogle forfærdelige dage som jeg bare allerhelst havde lyst til at glemme! Men jeg kunne mærke at mit sind pressede alle mine følelser inde! Alle mine følelser blandede sig i hinanden og gjorde mig sindssyg! Jeg var indebrændt, men også ked af det! Jeg var også så forvirret! Jeg gik ud i køknet og satte mig på et bord! Jeg trak en kniv frem. Jeg sad og kiggede på den i et stykke tid, jeg kunne se mit spejlbillede! Jeg kunne se hvor oprevet jeg var! Det var ikke mig! Jeg satte kniven på min arm og begyndte! Cut! Det begyndte langsomt at bløde, spidsen af kniven var blod rød! Jeg begyndte at græde, og jeg kunne mærke at jeg ikke havde bevidstheden, jeg faldt ned ad bordet! Jeg var væk! Besvimet, der kunne jeg i det mindste få fred....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...