Can't forget what i saw

Amanda er 18 år og er lige flyttet sammen med sin kæreste! Hun har lige fået nyt job! Men en dag sker der noget der forandre alt! Can't forget what i saw er en romantisk drama Om Amanda der ser forskellige ting hun ikke kan få ud af hovedet! Krænkende ting og drabelige! Håber i vil læse med! Hun tænker over det hele! Og der kan ikke kun være fest i et forhold! Det lære hun også.... Og hvad så hvis der er utroskab, voldtægt, indlæggelse, hvordan klare hun den? Og hvad hvis meget uventede ting man slet ikke er klar, et barn til ansvar? Læs med og find ud af det! "Sæson" 2 af min bog er færdig. Glæder mig til at udgive 2'eren med 16 nye kapitler

15Likes
3Kommentarer
13768Visninger
AA

9. 7. Psykolog

7. Psykolog

Jeg så mit spejlbillede! Jeg var helt sort under øjnene, jeg kunne ikke kende mig selv! Et tudefjæs! Jeg havde begået en fejl! Istedet for at handle var jeg bare løbet fra problemerne! Men jeg havde også så mange problemer! Hvorfor kunne jeg ikke være problemfri? Hvorfor kunne livet ikke være problem frit? Jeg havde ødelagt min venindes hvide pude, den var ikke hvid mere! Jeg havde grædt så meget, at puden var helt sort! Hun forstod mig godt, hun hentede is til mig! Det var det jeg ville have! Men det var ikke det eneste! Je var begyndt at ryge! Meget, to ting havde ødelagt mit liv! Min veninde prøvede at få mig til at stoppe med at ryge! Men det var det eneste jeg blev lidt glad for! Jeg havde ikke fortalt hende om det der var sket med patienten og jeg på arbejdet! Jeg kunne stadig ikke få det ud! Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg gik ud og tog noget vand, jeg var syg! Så snart jeg tog glasset i hånden begyndte den at ryste, jeg spildte alt vandet. Jeg kunne slet ikke holde på glasset, jeg tabte det! Små tusind stykker over det hele! Jeg tog et glasskår op i hånden og begyndte at skære! Blodet begyndte allerede at dukke op! Hvad var der sket med mig! Jeg begyndte at skrige! Skrige højere og højere! Jeg tog min mobil, jeg havde glemt at ændre min baggrund, et billede af Zeke og jeg der kysser! Jeg kunne ikke holde ud at se på det! Jeg tyrede mobilen ned i gulvet! Jeg var ligeglad med hvad der ville ske! Jeg begyndte at græde igen! Min veninde var nede og hente is! Jeg blev nød til at fjerne glasskårene og cuttet i min arm. Jeg tog et plaster på, og tog en støvsuger og fjernede de små glas der lå, helt spredt. Jeg prøvede at tørre de tåre væk der flød ned af mine kinder hele tiden! Nu var det nok! Jeg blev nød til at få hjælp! Inden alt ville gå galt for mig! Jeg tog min computer og søgte på nettet efter en der kunne hjælpe mig. Der var mange muligheder, jeg tænkte at det nok ville være bedst med en psykolog. Jeg fandt en hel masse, der var så mange at vælge mellem, der var en der ikke havde kontor langt herfra! Hun hed Anita! Jeg fandt hendes nummer og ringede til hende! Hun lød vel flink nok, jeg bestilte nogle faste tider hver søndag! Det var allerede søndag imorgen! Jeg blev nød til det! Jeg blev nød til at beholde mit arbejde! Men hver gang jeg trådte ind til Maren og kiggede overfor, mindede det mig om det! Jeg kunne ikke vente med at fortælle min psykolog det hele! Det var mærkeligt jeg troede aldrig jeg ville have brug for en psykolog! 

Det var på tide at jeg skulle stå på egne ben! Derfor ville jeg handle for min veninde. Hun havde gjort så meget for mig, nu var det min tur til at give hende noget tilbage! Jeg tog tøj og sko på og gik ned af opgangen! Jeg trængte til at komme lidt ud! Hendes lejlighed lå nogle kilometer fra Zeke's! Men jeg ville lade vær med at tænke på ham! Jeg var nede ved gaden og kiggede i nogle butikker men bagefter blev jeg nød til at gå ind i supermarkedet! Jeg gik ind og tog tingene jeg skulle have (jeg havde skrevet en lille liste). Jeg så mig ikke for, så jeg gik ind i nogen. Nej! Det var ham! "Zeke!" Jeg holdte mig for munden bagefter og gik direkte videre! Jeg gik ind i køen! Zeke kom lidt efter! Jeg kunne ikke holde ud at være her mere! Der var den langsomste dame foran mig, hun skulle have "tusind" vare! Jeg var ved at græde igen! Jeg var så følelseslaget, igen! Det to så lang tid, jeg prøvede at ignorere Zeke bag mig, men det var så svært han begyndte at snakke til mig! Om vores forhold og det der var sket, jeg fik tåre i øjene! Her! Jeg skjulte dem så godt jeg kunne! Endelig blev det min tur. Jeg havde det som om alt kørte i det langsommeste tempo! Da hun blev færdig skyndte jeg mig at tage varerne og løb! Jeg løb så stærkt jeg kunne! Ned ad gaden! Jeg stoppede ikke, selv hvor forpustet jeg blev! Jeg kiggede mig tilbage og jeg kunne se at han kiggede på mig! Han havde tåre i øjenene! Jeg løb videre! Selvom tårene løb ned!

Jeg var hjemme igen! Jeg låste døren og trak gardinerne for! Min veninde var kommet hjem! Jeg fortalte ikke hvad der var sket! Jeg var alt for god til at holde min kæft! Jeg lagde varerne, sagde hej og gik ind på værelset og lagde mig! Imorgen skulle jeg i det mindste snakke med min psykolog! Alt det jeg havde holdt inde skulle jeg ud med!

Der stod Doktor Anita Winther! Jeg bankede forsigtigt på, hun åbnede og bød mig ind. Først stod hun lige og fumlede med sin computer, bagefter satte hun sig ned. Hun fortalte lidt om sig selv, og så blev det min tur. Jeg fortalte bare mit navn og min alder. Hun begyndte at spørge ind til mig og hvad jeg havde brug for at komme ud af mig. Først kunne jeg ikke rigtigt sige noget, som om min mund var lukket med syv sejl! Det var latterligt, jeg blev nød til at fortælle hende det hele! 

Jeg åbnede mig for hende og desværre lidt for meget! Jeg begyndte at græde igen! Jeg var nok det største tudefjæs i verden! Men jeg kunne ikke holde det tilbage, det var så svært! Hun sagde at det var bedst at jeg kom her hver uge! Hun kunne ikke helt sige om jeg skulle sige det til min familie! Hun syntes jeg skulle fortælle det til mine forældre. Det kunne jeg ikke, endnu! Men hun sagde også at det var godt at jeg kom ud med mine følelser, for så ville det ikke gå helt galt! Jeg syntes ikke det hjalp spor! Der var gået en halv time og jeg var færdig. Jeg skulle nok lige vænne mig til det, men det var svært! Jeg syntes ikke hun hjalp så specielt meget, men det ville vel tage sin tid? Jeg kunne bare ikke klare at jeg brød sammen alle steder! Jeg hadede det! Jeg kunne ikke klare noget mere. Jeg ville ønske jeg var følelseskold!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...