Can't forget what i saw

Amanda er 18 år og er lige flyttet sammen med sin kæreste! Hun har lige fået nyt job! Men en dag sker der noget der forandre alt! Can't forget what i saw er en romantisk drama Om Amanda der ser forskellige ting hun ikke kan få ud af hovedet! Krænkende ting og drabelige! Håber i vil læse med! Hun tænker over det hele! Og der kan ikke kun være fest i et forhold! Det lære hun også.... Og hvad så hvis der er utroskab, voldtægt, indlæggelse, hvordan klare hun den? Og hvad hvis meget uventede ting man slet ikke er klar, et barn til ansvar? Læs med og find ud af det! "Sæson" 2 af min bog er færdig. Glæder mig til at udgive 2'eren med 16 nye kapitler

15Likes
3Kommentarer
13727Visninger
AA

8. 6. Indelukket of fjern

6. Indelukket og fjern

(Amandas synsvinkel) 

Jeg kunne ikke få mig selv til at sige hvad jeg havde set, jeg døjede allerede med så mange tanker! Men det var også ligemeget, pausen fra arbejdet var slut og jeg skulle tilbage. Jeg havde taget tøjet på! Zeke ville gerne køre mig. Der var en ubehagelig akavet stemning i bilen! Pludselig begyndte han at snakke om vejret. Jeg tog musik i ørene, jeg gad ikke at høre på ham! Tænk at han ikke engang ville fortælle mig at han havde haft sex med hende inde i kosteskabet! Jeg kunne ikke klare det! Og nu ville den svære tid begynde igen! Jeg ville begynde at tænke over hvad jeg kunne have gjort i stedet for at bryde sammen! Jeg var et fjols! Endelig kom vi til arbejdet, Zeke kørte stille væk igen! 

Jeg gik ind og Karen var igang med at holde et møde. Jeg kom forsent, jeg listede hen og hang min jakke og lagde mine ting, satte mig ned og lyttede til sidst. Hun stod og snakkede om hvad der var sket og nu skulle vi starte på en frisk! Jeg kunne ikke starte på en frisk! Jeg følte stadig at det var min skyld! Og det ville jeg altid gøre! Bagefter mødet begyndte vi at arbejde igen. Den eneste grund til at jeg stadig arbejdede her var at Maren simpelhent var den sødeste gamle dame jeg nogensinde havde mødt! Hun var bare så dejlig! Og selv da det hele stod sort var hun der med et smil. Jeg glædede mig til at se hende igen. Jeg gik ned ad gangen og ind til hende. Hun sad på sin stol og drak kaffe. Jeg sagde hej. Hun var ret fjern. Slet ikke som hun plejede, jeg sagde hej igen, men hun var stadig fjern. Jeg spurgte hende hvad der var galt. Men hun svarede stadig ikke. "Maren hvad er der galt?" Igen. Hun svarede "jeg er ved at blive rigtigt gammel og glemsom, jeg har ikke lyst til at være her mere". Det kunne jeg ikke lade ske. Jeg ville ikke miste hende. Hun havde i det mindste ikke glemt mig! Jeg prøvede at snakke med hende om det, prøve at få hende i bedre humør! Men jeg ville jo også gerne fortælle hende om hvad der var sket! Selvom hun nok ville glemme det igen, så kunne jeg stole på hende! Jeg blev vidst også nød til at snakke med Zeke om det! Jeg ville ikke blive skilt fra ham, men jeg kunne mærke at gløden blev mindre og mindre jo minde han fortalte mig! Jeg savnede ham! Jeg savnede den ærlige ham! Jeg savnede at jeg kunne stole på ham og fortælle ham alt! Det var næsten forsvundet! Det blev ikke bedre af at Maren fortalte mig sådan nogle væmmelige ting. Jeg ville bare ønske at intet var sket! At alt var som det var før! Men jeg kunne ikke engang huske før! Nu var det nok! Jeg ville snakke med Zeke nu! Jeg gik ud og løg Karen lige op i fjæset! Men jeg var ligeglad, mit kærlighedsliv skulle ikke ødelægges på grund af at jeg havde for travlt med at gøre ingenting! Jeg ringede efter en taxa. 

Jeg var hjemme og klar til at snakke med Zeke! "Zeke! Jeg skal snakke med sig!" Han kom ud. Jeg sagde det ligeud "hvorfor har du ikke sagt noget om hvad du har gjort!" Han blev helt bleg! "Det er slut Zeke! Jeg er færdig med dig!" Det var de sidste ord der kom ud af min mund! Jeg gik ind og pakkede mine ting og skred! Jeg smækkede døren hårdt efter mig! Jeg ringede til min bedste veninde! Jeg spurgte om jeg kunne bo der! Jeg havde brug for at komme væk og være mig selv! Jeg havde været indelukket! Og jeg vidste godt at Zeke ikke kunne klare det! Og jeg blev nød til at ende det her forhold! Men jeg havde dog dårlig smag i munden! Jeg havde ikke fortalt ham noget selv! Men det her var værre! Jeg havde ikke knaldet en i et kosteskab til min kærestes fødselsdag! Tænk han kunne synke så lavt! Mit had blev bare større og større til ham! Tårene pressese sig på! Men jeg kunne ikke i en bus! Jeg glædede mig bare til at komme hjem til min veninde og snakke med hende! Neg ville stadig ikke fortælle hende om selvmordet, for jeg kunne ikke! Jeg blev nok nød til at gøre noget! Inden jeg ville blive sindsyg! Jeg kunne ikke holde tårene tilbage mere! Jeg kunne ikke engang skjule det! Der lå en avis på gulvet! Jeg prøvede at ignorere mine tåre og læse den! Men det var umuligt! Der var en hel masse lykkelige par i det! Jeg rev avisen i stykker og kiggede ud i luften! Hvad havde jeg dog gjort!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...