Can't forget what i saw

Amanda er 18 år og er lige flyttet sammen med sin kæreste! Hun har lige fået nyt job! Men en dag sker der noget der forandre alt! Can't forget what i saw er en romantisk drama Om Amanda der ser forskellige ting hun ikke kan få ud af hovedet! Krænkende ting og drabelige! Håber i vil læse med! Hun tænker over det hele! Og der kan ikke kun være fest i et forhold! Det lære hun også.... Og hvad så hvis der er utroskab, voldtægt, indlæggelse, hvordan klare hun den? Og hvad hvis meget uventede ting man slet ikke er klar, et barn til ansvar? Læs med og find ud af det! "Sæson" 2 af min bog er færdig. Glæder mig til at udgive 2'eren med 16 nye kapitler

15Likes
3Kommentarer
13736Visninger
AA

5. 3. Rebet

3. Rebet

(Amandas synsvinkel)

Blodet flød ud på gulvet! Skulle jeg sige det! Nej jeg kunne ikke fortælle det! Jeg ville blive fyret! Jeg prøvede at stoppe ham! Men det virkede ikke! Jeg ville aldrig få det her billeded ud af hovedet! Jeg sad stadig og græd! Men jeg skyndte mig ud igen! Jeg løb ud på toilettet og tørrede tårene væk! De fandt nok snart ud af det af sig selv! Men de måtte ikke vide at jeg var der og prøvede at hjælpe, men det gik galt! Hvorfor kunne jeg heller ikke redde ham! Jeg var fortvivlet! Det var det værste! Jeg begyndte at græde igen! Jeg kunne ikke tænke på andet! Og rebet, det blod fyldte reb! Blodet flød ud af munden på ham! Og ned på gulvet! Jeg kunne ikke stoppe med at tænke og græde! Det var forfærdeligt! Jeg kunne ikke holde det ud! Jeg knækkede mig ned i toilettet, og kunne ikke stoppe igen! Jeg begyndte langsomt at stoppe med at græde! Men hvad med Zeke, skulle jeg fortælle ham det? Nej! Selvom vi havde lovet hinanden at fortælle alt, ville det her blive for meget! Jeg ville ikke fortælle det her til nogen! Selv ikke mine forældre! Ikke en gang til min bedste veninde! Jeg begyndte langsomt at stoppe med at græde! Men man kunne se på mig at jeg havde grædt! Helt sort under øjnene! Jeg rettede mine øjne! Og prøvede at skjule det så godt som muligt!

Jeg gik ud fra toilettet og ind til Maren igen. Hun havde nok glemt at jeg var gået alligevel. Hun lå og sov da jeg kom ind, så jeg gik ud til de andre og havde frokost pause. Da jeg havde siddet der et stykke tid, kom en af mine kollegaer skrigende ud! Hun havde set det! Alle mine andre kollegaer gik med hende derind. Jeg fulgte langsomt med. Men jeg var nervøs! Bare jeg ikke havde lavet fodspor eller sådan noget! Jeg var så bange! De ville hade mig hvis de fandt ud af at jeg prøvede at hjælpe med jeg ikke nåede det! For jeg kunne sagtens nå at redde ham! Hvis jeg ikke var sådan en svækling! De var alle sammen chokeret! Min ring! Den lå nede på jorden! Jeg gik langsomt og diskret hen og tog den med foden! Hvis de havde fundet den! Jeg var så nervøs! Han hang bare der! Nogle af dem begyndte at græde! Imens begyndte Karen at ringe efter alarmcentralen! Jeg kunne stadig ikke komme til mig selv, blodet var holdt op med at flyde op! Men det sad på rebet! Røde pletter og streger! Det var den værste oplevelse jeg nogensinde havde været ude for! Jeg var stadig forskrækket! Jeg begyndte at græde igen! Men denne her gang, var der nogle andre der også gjorde, så de ville ikke opdage noget! Men det aller værste var at jeg kunne have stoppet ham! De tænkte jeg hele tiden på!

Der var gået noget tid og vi sad alle sammen og ventede på at de kom og hentede ham! Jeg var sort under øjenene igen, men jeg var ligeglad! Det eneste jeg tænkte på ar det der skete! Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, eller glemme det her!

Sirener kom fra det fjerne. De var her! Politiet og de andre! De kom alle sammen spurtene ind! En af dem stod og snakkede med Karen! Og han stod og noterede. Karen spurgte "er der nogen af jer, der ved mere en jeg?" Jeg svarede ikke! Det var der ingen der gjorde! Vi var alle chokeret! Men jeg kunne heller ikke sige det! Jeg ville hjem nu!

Efter noget tid fik vi lov til at gå hjem. Jeg kunne ikke vente med at kramme Zeke! Jeg ville kun fortælle ham at der var en der begik selvmord! Ikke den anden del!

Endelig hjemme! Jeg fortalte Zeke det hele, og bagefter gav han mig et kæmpe knus. Og kys! Bagefter gik jeg ind i soveværelset! Jeg lagde mig ned og kiggede op i loftet! Jeg begyndte langsomt at få tåre i øjenene igen, lige da jeg troede jeg ikke kunne mere! Jeg kunne bare ikke holde det ud! Jeg kunne ikke holde det ud at love overfor ham, eller de andre! Hvad skulle jeg gøre! Jeg spurgte mig selv om det hele tiden! Men jeg kunne ikke svaret! Svaret var her ikke! Klokken var 18.00 og jeg lå bare inde i soveværelset! Jeg kunne ikke blinke med øjnene! Jeg kunne ingenting! Det eneste jeg kunne var at tænke på det! Jeg tog hovedet ned i puden og begyndte at skrige! Zeke kunne alligevel ikke høre mig! Jeg blev ved med at skrige indtil jeg ikke kunne få været! Zeke kom ind til mig og spurgte om jeg var okay! Jeg sagde han skulle komme! Han kom ned til mig, og min mund kunne ikke holde sig tilbage! Vi kyssede i lang tid! Imens vi omfavnede hinanden! Jeg ville ikke give slip! Og det ville han heller ikke! Der begyndte jeg at tvivle om jeg skulle sige det! Men jeg blev nød til at holde det tilbage! Men jeg vidste ikke hvorfor!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...