Can't forget what i saw

Amanda er 18 år og er lige flyttet sammen med sin kæreste! Hun har lige fået nyt job! Men en dag sker der noget der forandre alt! Can't forget what i saw er en romantisk drama Om Amanda der ser forskellige ting hun ikke kan få ud af hovedet! Krænkende ting og drabelige! Håber i vil læse med! Hun tænker over det hele! Og der kan ikke kun være fest i et forhold! Det lære hun også.... Og hvad så hvis der er utroskab, voldtægt, indlæggelse, hvordan klare hun den? Og hvad hvis meget uventede ting man slet ikke er klar, et barn til ansvar? Læs med og find ud af det! "Sæson" 2 af min bog er færdig. Glæder mig til at udgive 2'eren med 16 nye kapitler

15Likes
3Kommentarer
13774Visninger
AA

33. 24 Afhøring

24 Afhøring

(Amandas synsvinkel)

Jeg havde næsten ikke gået ud fra døren. Zeke var også sønderknust, det var ligesom om alt var som sidste år, eller året før det. Alt havde vendt sig. Zeke sagde at han ikke kunne holde en begravelse for Daniel. Jeg syntes det var respektløst. Men hvis Zeke fandt ud af hvad Daniel havde lavet, ville han nok ikke holde en begravelse. Jeg vidste heller ikke om jeg var i stand til at forlade lejligheden endnu. Zeke havde fået af vide hvad der var sket. Selvom det var svært for mig at sige det. Jeg tænkte mest på det jeg havde gjort. Men jeg vidste at Zeke slet ikke kunne fatte at Daniel havde skudt sig selv. Det kunne jeg heller ikke. Jeg havde nu kun en masse flere problemer. Måske kunne jeg aldrig finde ud af hvad der var sket med de penge jeg havde lånt til ham. Jeg var knapt nok i stand til at passe mit barn. Og Luck kunne mærke på os at der var noget galt. Vores humør smittede af på ham.

Jeg vidste at der ikke ville gå lang tid før en politibetjent ville træde ind ad døren og tage mig med sig. Og jeg kunne ikke holde det ud. Nej jeg havde ikke meldt mig for jeg kunne ikke bære det på mig. Jeg ville blive kåret til verdens værste mor. Måske ville de endda tage mit barn fra mig. Nej jeg var ikke i stand til noget. Og grunden til jeg vidste at der nok ville dukke en betjent op var at jeg nok havde sat spor.

Zeke og jeg håndterede tingene forskelligt. Jeg kunne ikke stoppe med at græde, han sagde bare slet ikke noget.

Pludselig stoppede mine tåre bare med at løbe. Pludselig blev mit ansigt bare sten-koldt. Jeg sad bare og kiggede ud i luften. Men jeg kunne ikke se noget. alt så sort ud. Jeg havde måske ødelagt mit liv.

´BANK BANK´

Jeg kunne ikke engang åbne døren. Zeke gik istedet over og åbnede. Nu var det tid, jeg havde ret med alting, en betjent kom pænt ind. Han bad mig pænt om at komme med. Jeg spurgte om jeg kunne få et minut med mit barn. Han var en rar betjent, han gav mig lov. Da jeg kiggede inde i Lucks øjne kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Jeg kyssede ham på panden og sagde "vi ses min lille guldklump, jeg elsker dig! Jeg kommer snart tilbage". Men det kunne sagtens være svært. Jeg bad Zeke om at ringe mine forældre op. Min far var advokat, og en god en af slagsen. Betjenten eskorterede mig pænt ud. Alle i lobbyen stod og kiggede på mig som om jeg var en psykopat der havde voldtaget et barn. Det her var jo næsten så slemt, måske værre.

Jeg satte mig ind i politibilen og følte den største skam.

Da vi ankom til stationen, var der ingen mennesker udenfor. Men da vi kom ind kunne jeg se en masse mennesker sidde og lave computer arbejde. Den så anderledes ud end jeg lige havde forestillet mig. Først stod jeg og ventede lidt med betjenten. Men lidt efter kom der en anden betjent. De første mig begge ind i et lille rum hvor der var en stor glasrude, den fyldte nok halvdelen af rummet. Jeg kunne godt genkende sådan et slags rum fra film. det var et afhørings-rum. De startede ud med at smile lidt til mig. Jeg var nok helt sort under øjnene. Jeg var også helt stivnet.

De prøvede at få mig til at fortælle, men jeg kunne se at det var en udfordring for dem. Jeg kunne endelig åbne min mund igen. Ellers havde den været lukket siden jeg sagde farvel til min familie. Hvis ikke jeg havde glemt min taske eller sat andre spor på kontoret kunne jeg måske passere forbi det. Det var for sent, jeg blev nød til at åbne mig op for dem. Og endelig kunne jeg, jeg sagde "jeg skal prøve så godt jeg kan at forklare det hele. Peter Johnson var min nye chef. Jeg havde lige fået jobbet i hans firma. Alt så ud til at gå godt, men han var begyndt at tage på mig. på min røv og slå på den. Til sidst tvang han mig til at have sex med ham. det var ikke en gang tvang det var ren og skær voldtægt. Jeg udtrykkede mig præcist at jeg ikke havde lyst flere gange. Han rev fat om mig og jeg kunne ikke bryde fri. Til sidst fik jeg nok og han endte med at ryge ned fra femogtyvende etage. Jeg sværger hvis jeg kunne gøre alt for at det ikke var sket ville jeg gøre det."

De sad og kiggede på hinanden i et stykke tid, men der gik ikke meget tid før de blev afbrudt af mine forældre og Maria. Jeg undrede mig meget, men det betød meget for mig at hun kom. Vi havde ikke snakket siden brylluppet. Min far snakkede med betjentene sammen med min mor. Jeg sad og var grædefærdig i Marias arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...