Can't forget what i saw

Amanda er 18 år og er lige flyttet sammen med sin kæreste! Hun har lige fået nyt job! Men en dag sker der noget der forandre alt! Can't forget what i saw er en romantisk drama Om Amanda der ser forskellige ting hun ikke kan få ud af hovedet! Krænkende ting og drabelige! Håber i vil læse med! Hun tænker over det hele! Og der kan ikke kun være fest i et forhold! Det lære hun også.... Og hvad så hvis der er utroskab, voldtægt, indlæggelse, hvordan klare hun den? Og hvad hvis meget uventede ting man slet ikke er klar, et barn til ansvar? Læs med og find ud af det! "Sæson" 2 af min bog er færdig. Glæder mig til at udgive 2'eren med 16 nye kapitler

15Likes
3Kommentarer
13770Visninger
AA

29. 21 Daniels hemmelighed

21 Daniels hemmlighed

(Amandas synsvinkel)

'BANG!'

Ja det var ikke kun et tegn, det var tegnet. Nytårsdag den værste dag for en nyvokset mor, jeg ville ikke have at min søn skulle høre alt den larm fyrværkeri førte med sig. Jeg havde prøvet at kigge efter en masse rejser men enten var de for dyre eller også var det bare noget lort jeg aldrig gå med til. Selvfølgelig kunne mine forældre låne mig pengene men det kunne jeg ikke lide. Mine forældre havde en masse penge og jeg vidste godt at de ville låne mig dem. Men jeg havde aldrig kunne lide det.

Men hvis jeg alligevel skulle ud og rejse skulle Zeke ikke med. Lige siden jeg genforenede Zeke og Daniel har de ikke lavet andet end at være sammen. Så Zeke havde snakket om at Daniel skulle over nytårs aften.

For at få et lille pusterum ville jeg gå en lille tur. Igennem Manhattans gader. Ja Zeke og jeg var lige flyttet. Vi var flyttet ind i en taglejlighed i En af gaderne. Mine forældre gav mig lejligheden i julegave. Deres lejlighed. De ville flytte ud i et lille sommerhus fordi de vidste at de var gamle og slidte. Og de havde brug for mindre plads. Men istedet for at flytte til et lille sommerhus overtog de Zekes og min.

Mine forældre havde nærmest forvandlet mig til en hel overklasses pige. Jeg gik med min fine taske og selvfølgelig højhælede sko.

Inden jeg fik se mig om kom en tyv løbende og prøvede at stjæle min taske. Jeg kastede min sko i nakken på ham og jeg tyrede! Tyven snublede ned på fortovet. Jeg løb hen til ham med en sko på den ene fod. Jeg hev masken af og jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Daniel!

- Hvad fanden er det du har gang i Daniel, du prøvede at stjæle min taske.

Han svarede mig.

- Jeg vidste ikke det var dig Amanda.

- Men alligevel prøvede du at stjæle! Hvor lang tid har det stået på og hvorfor? Jeg er virkelig forvirret!

Hans svar var længere end jeg havde regnet med:

- Først og fremmest må du love mig ikke at sige noget til min bror Amanda! Det her har stået på længe, jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle det til jer juleaften. Jeg ville ikke have min bror til allerede at hade mig. Men jeg er i en økonomi situation. Pengene har ikke været det i lang tid. Julemands jobbet var frivilligt og jeg har brugt alle mine penge, alle! På alle de rejser jeg har foretaget. Selvfølgelig har jeg dårlig samvittighed men det er svært at lade vær med at tænke på mig selv. Hvis jeg kunne gøre det godt igen havde jeg gjort det for længst, men det er blevet til en vane nu.

Jeg var mundlam, nu blev jeg nød til at låne en masse penge af mine forældre, og det var ikke umulige penge. Mine forældre havde en masse penge, og jeg ville gøre alt for at hjælpe ham, han var jo på en måde en del af min familie nu. Jeg sagde:

- Hør her Daniel, hvis du lover mig at det stopper nu er jeg villig tii at betale dig alle de penge du skylder og mangler!

Han lovede med det samme, og jeg lovede at jeg ikke ville sige noget til Zeke. Jeg ringede til mine forældre. Og jeg fik det svar jeg havde forventet de lånte mig ikke bare pengene men jeg fik lov til at låne guld kreditkortet. Et kreditkort alle overklasserne havde. Nu skulle Daniel nok få sin hjælp. Men det her ville alligevel være svært for mig. Jeg skulle lyve for min mand. Eller lyve? Kan man sige det jeg ville bare holde noget hemmeligt for hans bror hvilket automatisk holdte mig ude af det. Jeg havde faktisk sagt til mine forældre at det var mig der var i en lille pengenød bare de ikke ville tage det for alvorligt.

Daniel svor at han aldrig ville stjæle igen og at han ville give alle værdier han havde stjålet tilbage til ofrene. Men jeg ville ikke lade ham slippe væk så let. Jeg ville tage med ham til at starte med. Så jeg skrev til Zeke at jeg ville lære Daniel bedre at kende så vi tog sammen afsted for at lære hinanden bedre at kende. Han hoppede i med begge ben. Bare det ville blive ved sådan!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...