Can't forget what i saw

Amanda er 18 år og er lige flyttet sammen med sin kæreste! Hun har lige fået nyt job! Men en dag sker der noget der forandre alt! Can't forget what i saw er en romantisk drama Om Amanda der ser forskellige ting hun ikke kan få ud af hovedet! Krænkende ting og drabelige! Håber i vil læse med! Hun tænker over det hele! Og der kan ikke kun være fest i et forhold! Det lære hun også.... Og hvad så hvis der er utroskab, voldtægt, indlæggelse, hvordan klare hun den? Og hvad hvis meget uventede ting man slet ikke er klar, et barn til ansvar? Læs med og find ud af det! "Sæson" 2 af min bog er færdig. Glæder mig til at udgive 2'eren med 16 nye kapitler

15Likes
3Kommentarer
13770Visninger
AA

27. 20 Julespecial

20 Julespecial

(Amandas synsvinkel)

'Jingle bells, jingle bells jingle all the way, oh what's fun it it to ride in a one horse open sleigh'. Så snart jeg hørte den sang begyndte min julestemning. Julen var jo også min yndlings tid på året. Sikkert også Zekes, det var noget der altid havde undret mig men som jeg alligevel ikke havde spurgt ham om. Hvorfor gjorde jeg ikke bare det? Tja, måske var Zeke ikke den største elsker, men en god Jul det skulle ham, Luck og jeg nok få!

- Zeeeeeeke!

- Amandaaaaaa?

- Skat har du juletræet med hjem?

- Ja, men jeg skal nok bruge lidt af din hjælp.

Tjaaa, min kæreste var stærk, men til vores lejlighed var det svært at få juletræet ind af døren. Luck sad bare på sin babystol og fulgte spændt med han begyndte at le så snart træet væltede, det gjorde jeg også. Men jeg kunne se en lille irritation i Zekes øjne, så jeg stoppede. "Hvad er der galt skat?" Spurgte jeg. "Jul har nok bare altid været en svær tid for mig" svarede han. Jeg vidste ikke om jeg skulle spørge hvorfor. Altså nu var vi jo mand og kone, men måske var det ikke det rigtige tidspunkt. Han havde ihvertfald en grænse, og den ville jeg ikke nå, men nu sprang jeg altså ud i det.

"Hvorfor er det julen er så svær for dig Zeke?"

Han svarede lidt efter "Jeg har aldrig talt om det her før så det bliver nok lidt svært. Jeg har en storebror. En jeg ikke har set i ti år. For ti år siden forlod han os juleaften, og jeg kan huske at da jeg vågnede op julemorgen var han væk han havde skrevet en lille seddel, men det var bare et eller andet med at han tog ud for at handle, lige siden har vi ikke set ham. Og jeg har prøvet at opsøge ham lige siden".

Jeg havde ikke en ide om hvordan jeg skulle reagere. Det var juleaftensdag og han var overhovedet ikke i julestemning. Og jeg kunne heller ikke fatte at han aldrig havde fortalt mig om det. Jeg tænkte mig grundigt om før jeg sprang ud i noget. Men det tog ikke lang tid for mig at beslutte at jeg ville få ham i ordentlig julestemning det her år. Jeg sagde "kom skat!" Han spurgte "hvad skal vi?" Jeg svarede "det finder du ud af".

Jeg gik ind til fru Asler med Luck. Hun ville altid passe ham hvis vi skulle noget så det var heldigt.

Vi kom ud af lejligheden og jeg vidste præcis hvor vi skulle hen. Og jeg håbede virkelig at det ville virke. Da vi havde gået et stykke tid kom vi til målet. Stor centeret! Han tænkte sikkert at jeg bare ville shoppe, men jeg havde andre planer i hovedet.

Han gik overraskende bare med mig ind uden at stille nogen spørgsmål overhovedet. Vi kom til den store juleby inde i centeret hvor Julemanden sad var omringet af en masse mennesker og sine nisser. Zeke spurgte "Amanda hvad laver vi her?" "Bare følg med" svarede jeg.

Det var godt det var sidst på dagen for der var folk ved at gå, så der var ikke så mange mennesker igen. Zeke og jeg gik hen til Julemanden og jeg sagde "kære Julemand, min mand har noget han gerne vil fortælle dig om. Ikke at det hjælper men det her bremser hams julestemning og jeg vil gerne have hans jul fikset". Julemanden sagde "Tal ud mit hoho barn" jeg grinte også lidt selv. Zeke fortalte sin historie og overraskende spurgte Julemanden om Zekes brors navn. Zeke sagde "Daniel".

"Julemanden" så meget overrasket ud, han tog skægget og nissehuen af og sagde "Zeke! Er det virkelig dig?!" Jeg var helt overvældet også på Zekes vegne. Zeke sagde "DANIEL!?" Zeke omfavnede sin længe savnede bror. Jeg blev hel rørt. Jeg kunne også se et par tåre trille ned af kinderne på Zeke. Jeg sagde "Daniel, har du ikke lyst til at komme med hjem til os, vi har en del at snakke om?". Han svarede pænt "hvis det er okay med min bror siger jeg med glæde ja. Zeke svarede med det samme ja.

Senere på dagen var Daniel igang med at fortælle sin historie.

Han fortalte "Ser du Zeke. Jeg var ikke lykkelig under mor og fars varetægt, jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Jeg trængte til forandringer, så jeg skrev en seddel med at jeg var taget ud for at handle lidt ind til jul. Men i virkeligheden var jeg taget med en pige til Frankrig og boede der i 2 år. Bagefter det tog jeg ud i verdenen og gjorde en masse dumme ting, men det fortrød jeg så jeg begyndte en masse samfundstjeneste og det var blandt andet også at være Julemand for børnene. Men der har ikke været en dag hvor jeg ikke har tænkt på dig! Og selvfølgelig heller ikke mor og far.

Zeke omfavnede sin bror igen, jeg ville gå igang med en julemiddag, for jeg tror endelig Zeke var kommet i julestemning. Men først ville jeg hente min søn så han kunne sige hej til sin onkel!

GLÆDELIG JUL!!!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...