Can't forget what i saw

Amanda er 18 år og er lige flyttet sammen med sin kæreste! Hun har lige fået nyt job! Men en dag sker der noget der forandre alt! Can't forget what i saw er en romantisk drama Om Amanda der ser forskellige ting hun ikke kan få ud af hovedet! Krænkende ting og drabelige! Håber i vil læse med! Hun tænker over det hele! Og der kan ikke kun være fest i et forhold! Det lære hun også.... Og hvad så hvis der er utroskab, voldtægt, indlæggelse, hvordan klare hun den? Og hvad hvis meget uventede ting man slet ikke er klar, et barn til ansvar? Læs med og find ud af det! "Sæson" 2 af min bog er færdig. Glæder mig til at udgive 2'eren med 16 nye kapitler

15Likes
3Kommentarer
13804Visninger
AA

4. 2. Patienten overfor

2. Patienten overfor

(Amanda's synsvinkel) (en måned senere)

Maren var så sød! Min yndlings patient at passe. Gav mig altid komplimenter og var bare sød. Men jeg skulle tit minde hende om tingene. Men det var ligemeget, det var jeg blevet van til nu. Desværre havde jeg andre patienter end hende. Det var et lidt underligt sted, både psykiske syge mennesker og handikappede og andre. Men stedet var bare for syge mennesker! Nogle af dem var virkelig mærkelige, men det var jo også handikappede! Jeg skulle ind og give en af mine patienter tøj på. Han var virkelig handikappet. Jeg havde ikke noget imod dem, men det var noget nyt for mig! Bagefter gik jeg ind til Maren igen, men på vejen var han der! En mystisk mand der altid gik for sig selv, med mindre når plejerne kom. Han smækkede altid med døren, og var sur, han var så mystisk. Jeg måtte spørge Karen om hvem han var senere! Maren smilte altid da jeg kom ind til hende, hun kunne vidst også godt lide mig! Jeg kunne ikke fatte at der var gået en hel måned på det her job! Det gik så stærkt! Men det var også forkskellige tider jeg arbejdede! Det gar blevet frokostpause og jeg satte mig over til Karen og spurgte "hvem er ham manden der bor overfor Maren?" Hun svarede "det er Peter, han har ADHD og han fejler også noget andet! Han har bare et slemt tilfælde! Så slemt at han tævede sin kone! Men jeg tror også han fortryder!" Jeg svarede "en slags psykopat?" Hun svarede "tja hvis det er sådan du vil beskrive det". Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på ham resten af dagen. 

Selv i bussen tænkte jeg på ham! Men efterhånden jeg var ved at nå Zeke og lejligheden tænkte jeg ikke over det mere. Jeg ville ikke undgå at fortælle ham det! Vi lovede hinanden at vi ville sige alt! Ærlighed! Jeg gik ind ad døren og sagde hej. Han sad på sin Computer, jeg spurgte hvad han lavede. Han svarede "søger job" det er løgn tænkte jeg! "Er du blevet fyret?" Spurgte jeg. "Ja, desværre! De syntes at jeg ikke gjorde det godt nok, også er der også lige startet en ny en som de er så glad for. Så mine dage som vinduespudser er ovre! Så kan det også være jeg finder noget bedre?" Svarede han. Jeg blev bare nød til at holde hovedet oppe. Nu hvor han var blevet fyret blev jeg nød til at tage flere timer så vi stadig kunne have råd til at bo sammen. Jeg gik hen og kyssede ham, og sagde "det skal nok gå skat!" Men ville det nu også det? Jeg ringede til Karen og bad om flere timer! Det blev hun kun glad af! Jeg vidste bare at det ville blive hårdt for mig! Men jeg ville ikke stoppe med at bo sammen med min kæreste! Jeg havde lidt ondt af ham. Jeg vidste at han var glad for det job! Bare ikke på det sidste efter ham den nye "perfekte var startet! Ingen var perfekte det prøvede jeg også at forklare ham. Men han kunne ikke forstå det! Han ville ikke! Jeg gik ind i soveværelset og tog en lur! Det blev jeg nød til! Måske en ny rutine! Hvis jeg nu skulle starte med flere timer ind til min kæreste havde fundet et job ville jeg gerne gøre det, men jeg blev også nød til at tænke på mig selv og hvad der var bedst for mig! Så fra nu af ville jeg tage en lur hver dag, indtil Zeke ville finde et nyt job!

(Næste dag) Zeke vækkede mig med morgenmad på sengen. Sødt! Han ville tænke på mig nu hvor jeg skulle arbejde for to. Jeg fortjente det vel? Han gjorde mig glad, og det ville gøre min dag lidt mindre hårdere! Bagefter tog jeg tøj på og børstede tænder. Zeke ville gerne køre mig der ud! Han gjorde ihvertfald noget for mig! Desværre gjorde jeg ikke så meget for ham da jeg ikke havde noget job! Og jeg ville ikke vise mig utaknemmelig! Karen sad og røg ude foran. Det vidste jeg ikke lige hun gjorde. Hun spurgte om jeg ville have en smøg, hvis det ville afstresse en? Jeg tog imod den, jeg røg ikke normalt men en gang skulle jo være den første. Hun havde haft nattevagt sammen med nogle af mine andre kollegaer. Det blev man nød til! Ellers ville det bare gå galt! En dag ville det nok være mig der skulle have nattevagt. Jeg snakkede med Karen om det, hun spurgte om jeg ville, være vikar for dem der blev syge eller ikke kunne alligevel. Hun sagde at det gav ekstra i løn, og penge havde vi brug for. Nu hvor hun nævnte løn, var det idag jeg skulle have min første løn. Hun gav mig en kuvert, helt magisk!

Jeg smed smøgen, det var forfærdeligt! Det var så klamt! Bagefter gik jeg ind til Maren, og spurgte hende om forskellige ting. De fleste ting jeg spurgte om kunne hun alligevel ikke huske. Men det var høfligst at spørge! Patienten overfor gik rundt her og der. Han gik hele tiden frem og tilbage! Til sidst gik han ind på sit værelse. Men han kom ikke ud igen. Jeg sas bare og snakkede med Maren og hjalp hende med nogle ting! Men til sidst kunne nysgerrigheden ikke holde sig tilbage. Mens han gik kom han bland andet med et reb! Hvad skulle han bruge det til?

Jeg gik ud fra Marens værelse og begyndte at nærme mig Patienten Peter, med værelse overfor Maren! Jeg åbnede forsigtigt døren og så hvad han var igang med! Han hang sig selv! Jeg smækkede døren i igen og løb hen til ham, jeg prøvede at få ham fri! Jeg blev nød til at holde hovedet koldt! Men jeg kunne ikke få ham fri! Det var forsent! Jeg faldt ned på knæ og brød sammen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...