Can't forget what i saw

Amanda er 18 år og er lige flyttet sammen med sin kæreste! Hun har lige fået nyt job! Men en dag sker der noget der forandre alt! Can't forget what i saw er en romantisk drama Om Amanda der ser forskellige ting hun ikke kan få ud af hovedet! Krænkende ting og drabelige! Håber i vil læse med! Hun tænker over det hele! Og der kan ikke kun være fest i et forhold! Det lære hun også.... Og hvad så hvis der er utroskab, voldtægt, indlæggelse, hvordan klare hun den? Og hvad hvis meget uventede ting man slet ikke er klar, et barn til ansvar? Læs med og find ud af det! "Sæson" 2 af min bog er færdig. Glæder mig til at udgive 2'eren med 16 nye kapitler

15Likes
3Kommentarer
13727Visninger
AA

20. 17. Livets gang

17. Livets gang

(Amandas synsvinkel)

"Zeke vi skal nok til at begynde at pakke, vi skal jo hjem imorgen" det var trist at vi skulle forlade et sted der var så luksus! Jeg havde virkelig slappet meget af, men jeg kunne også mærke at babyen sparkede meget, jeg var 9 måneder henne imorgen! Jeg kunne slet ikke fatte det, det var så uhyggeligt, og ufatteligt. På en måde havde jeg allermest lyst til at få det overstået, men samme tid ville jeg nyde det! Selvom det ville blive svært! Noget jeg ihvertfald ikke glædede mig til var at sommeren var forbi, det ville blive koldt igen, men hvis september stadig havde nogle varme aftener, skulle det vel nok gå? Jeg havde taget okay meget på, jeg var ihvertfald blevet nød til at købe noget større tøj, på en måde føltes det så rart, at folk også kunne se at jeg skulle være mor! 

Da jeg havde pakket færdigt, gik jeg ned til poolen, jeg skulle ihvertfald have den sidste stund ved poolen inden vi skulle hjem! Selvom jeg var begyndt at få meget ondt i maven, det begyndte pludselig at blive meget voldsomt, men jeg kunne mærke at det ikke kun var i maven, det var også "dernede". Jeg begyndte så småt at kaste op, og det var ikke det eneste, bag efter begyndte jeg at stønne sindsygt meget, jeg kunne slet ikke styre mig. Vandet faldt, det var nu! Babyen ville ud! En hel masse mennesker kom hen til mig og hjalp mig, jeg var faktisk lettet over at have bikini på, så ville det ikke blive så besværligt. Der var også danskere her nede, og de ringede efter hjælp, der var ikke et hospital er i nærheden på øen, så jeg blev hentet i et fly. De hentede Zeke og vores ting, i starten var han forvirret, men så gik det op for ham hvad der skulle ske. Jeg havde så stærke smerter, og det hjalp ikke at vi sad i et fly, jeg kunne ikke holde den mere, babyen skulle ud og det var lige nu!

Jeg sagde til Zeke at han skulle hente sygeplejerskerne herind, han skyndte sig at hente dem. Jeg kunne næsten ikke tale så mange smerter jeg havde, men sygeplejerskerne havde fattet mine signaler. Det tog tingene frem, og lagde båren på nogle sæder, de vidste at det ville blive en udfordring og at det heller ikke ville blive let, og de havde aldrig prøvet det før. Min jordmoder kom og sagde nogle beroligene ting til mig, og begyndte at få mig til at presse..... Smerterne blev kun stærkere, og jeg kunne ikke undgå stønnen, så den blev bare ved....

Der var gået flere timer, de var blevet nød til at holde flyet oppe i luften, for det ville være for farligt for babyen og jeg hvis de bare landede. Men det var overstået, et mirakel var sket, og jeg kunne ikke tro mine egne øjne, det var min, og Zekes. Jeg havde grædt et par gange, jeg blev så rørt på den gode måde. Det var så fantastisk, han var fantastisk. Jeg havde fundet på et par navne, men der var et der overgik de andre luck. Held på engelsk. Navnet betød så meget for mig, at jeg var gravid var en af de få ting der fik mig til at gå tilbage til Zeke. Jeg havde først følt mig så uheldig og forfærdelig. Men luck ville vise mig det modsatte at jeg også var heldig. Jeg var så heldig at have en kommende mand, og den sødeste lille dreng, jeg havde aldrig følt mig så glad og lettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...