Can't forget what i saw

Amanda er 18 år og er lige flyttet sammen med sin kæreste! Hun har lige fået nyt job! Men en dag sker der noget der forandre alt! Can't forget what i saw er en romantisk drama Om Amanda der ser forskellige ting hun ikke kan få ud af hovedet! Krænkende ting og drabelige! Håber i vil læse med! Hun tænker over det hele! Og der kan ikke kun være fest i et forhold! Det lære hun også.... Og hvad så hvis der er utroskab, voldtægt, indlæggelse, hvordan klare hun den? Og hvad hvis meget uventede ting man slet ikke er klar, et barn til ansvar? Læs med og find ud af det! "Sæson" 2 af min bog er færdig. Glæder mig til at udgive 2'eren med 16 nye kapitler

15Likes
3Kommentarer
13815Visninger
AA

14. 12. Hjertestop

12. Hjertestop

(Amandas synsvinkel)

Jeg gik ud fra toilettet igen, men jeg snublede og faldt over et eller andet. En fyr hjalp mig op, jeg sagde tak og kiggede ham i øjenene. Det var.... Zeke! Jeg kiggede ned i gulvet og gik hen og satte mig igen. Jeg kunne se at han også var ude med en eller anden. Hvor var det flovt! Jeg var på date med pinligheden selv, mens Zeke var på date, med en supermodel, nærmest! Jeg kunne ikke engang bruge min "date" til at gøre ham jaloux, eller kunne jeg. Jeg kiggede over på Zeke igen, han snavede jo sin kæreste! Jeg var chokeret, det skulle hævnes! Jeg tog min "date" i hånden og gik ud på gulvet, tæt på Zeke. Min mund nærmede sig min "dates" jeg snavede ham i lang tid, bagefter kunne jeg se hvor chokeret Zeke så ud. Jeg satte mig ned igen, men så begyndte den slange at snave sin date igen. Jeg kunne ikke holde ud at se på det. I forvejen var det her allerede den værste date nogensinde, det gjorde det ikke bedre at den jeg i virkeligheden kunne lide, gjorde mig jaloux. Måske var det for film agtigt, men jeg tog min drink og gik hen til Zeke. Jeg hældte den i hovedet på ham og gik ud. Maria fulgte efter mig, jeg var rasende, og jaloux! Jeg plejede ikke at være den jaloux type, men det var jeg blevet nu. Det gik op for mig hvor meget jeg elskede Zeke! Imorgen skulle jeg til psykolog, det gjorde det absolut ikke bedre, måske var jeg negativ, men jeg kunne ikke klare min psykolog! Og jeg skulle søge nyt job, og jeg skulle også snart lægge nogle blomster hos Marens grav! Maria kørte hjem, jeg havde drukket for meget. 

Da vi var kommet hjem gik jeg bare på hovedet i seng, jeg havde slet ikke lyst til at snakke med nogen eller noget, jeg havde heller ikke lyst til at tænke mere. Jeg havde dårlig samvittighed, både på grund af det med Zeke, men også det med min "date" jeg udnyttede ham totalt, plus jeg hadede ham jo. Men lige nu, var jeg for træt til at tænke, træt af livet!

(Næste dag) 

Jeg havde slet ikke sovet i nat, først havde jeg mareridt, og bagefter begyndte jeg at tænke over tingene! Inden min psykolog tid ville jeg sige undskyld til min "date". Maria var heldig, hun skulle snart ud med sin fyr igen. Maria kom ind til mig og sagde undskyld. Hun forklarede hvorfor, der var ingen grund til at sige undskyld. Det var ikke hendes skyld, at min date var et helvede. Hun gik ud af værelset igen. Jeg havde allerede tøj på, selvom jeg lignede lort, gik jeg stadig ned til byen, jeg vidste godt hvor David boede. Bare han ikke var ked af hvad der var sket igår. Han boede i lejlighed ligesom alle os andre. Jeg fandt hans lejlighed, jeg gik ind og stod i opgangen og bankede på hans dør. Han så syg ud, jeg sagde tingene som de var. "undskyld". Han lukkede bare døren i igen, det gjorde det absolut ikke bedre. Jeg gik ud igen, jeg skulle videre ned i byen. Jeg var ikke klar til at snakke med Zeke endnu, men da jeg gik forbi hans lejlighed fik jeg ondt i maven. Men jeg skulle også forbi den igen, på hjemvejen. Jeg var ved min psykolog nu, jeg åndede op. Jeg var også indebrændt på hende, hun fortalte mig kun at jeg skulle sige alt hvad jeg havde oplevet, og at det var forkert at jeg ikke sagde det. 

Jeg kom ind til hende, jeg var ligeglad hvor tydelige mine dræberøjne var. Jeg havde intet tilovers for den kvinde. Hver gang hun skulle få mig til at fortælle noget, var det ubehageligt, som om hun pressede mig op i en krog. Hun gjorde mig mere og mere vred for hver gang jeg kom ind til hende. Hun sagde "når er der sket noget nyt, har du kvajet dig igen?" Der kunne jeg bare ikke mere! Jeg begyndte at råbe så højt af hende jeg kunne "MIG! JEG HAR IKKE KVAJET MIG! OG VED DU HVAD! JEG HADER DIG, OG DET HER KOMMER SLET IKKE EN KVINDE SOM DIG VED MERE! JEG GIDER IKKE AT GÅ HER MERE! FJERN MIG FRA LISTEN, OGSÅ VIL JEG ALDRIG SE DIG MERE!" Jeg slog hånden ned i bordet, smækkede døren og gik min vej. Jeg fik slet ikke dårlig samvittighed, faktisk var jeg helt lettet, det var så godt at komme ud med. Men desværre var mine problemer ikke ovre endnu.

Jeg gik ud igen, og ned til byen igen, jeg skulle alligevel handle, men der var Karen. Jeg vidste at hun var vred på mig efter jeg sagde op, måske var det på tide at jeg skulle fortælle hende det. Jeg gik hen til hende, og sagde hej, hun svarede slet ikke, jeg prøvede igen, men hun reagerede slet ikke! Jeg havde snart ikke kontrol over min vrede mere, jeg begyndte at sige "du skal ikke ignorere mig bare fordi jeg sagde op, jeg kunne ikke klare det her job mere, jeg så det Karen, jeg kunne have haft stoppet Peter med at begå Selvmord, men jeg kunne ikke nå det, jeg oplevede situationen, derfor kunne jeg ikke klare at Maren døde! Tyg lidt på den" 

Jeg fik ondt i maven, hvad var der sket med mig, jeg var så indebrændt alle mine tanker samlede sig igen! Det var så frygteligt!

Da jeg kom hjem tog jeg kniven frem, jeg ville prøve at skærer smerterne væk, men selv hvor fortvivlet jeg var, vidste jeg godt at min smerte bare ville blive større af det.

(Om aftenen) 

Jeg listede ud og tog bilen, jeg havde brug for alkohol! Så meget så muligt, jeg kørte ned på en fest bar. Hvor der virkelig var gang i den! Jeg var ligeglad med hvad min veninde tænkte! Alt hvad jeg havde holdt inde så længe, gjorde mig sindssyg! Jeg gik hen til bartenderen, og bestilte den stærkeste cocktail! Jeg havde en frygt, og jeg tænkte at han nok var her! ZEKE!!! Han var overalt, og hans klamme kæreste, da de begyndte at snave, jeg begyndte at græde! Meget, det var så flovt, men jeg kunne ikke holde mine følelser tilbage mere! Jeg gik hen til ham, da han så hvor ked af det jeg var, kunne jeg se at han selv blev det! Han skubbede sin kæreste væk, eller hvad hun var. Han nærmede sig mig. Jeg løb, jeg kunne mærke han løb med! Jeg nåede ind til bilen, jeg startede den og kørte hurtigt! Zeke løb stadig efter mig, jeg kiggede tilbage, men det skulle jeg ikke have gjort.... BANG!!!! Jeg var bevidstløs og bilen var smadret!

(Nogle dage efter)

En sygeplejerske kom ind til mig, jeg skulle have taget blodprøve, igen. Jeg var stadig ikke helt mig selv. Jeg fik også taget en test for at se om der stadig lå en levende baby inde i mig. Det gjorde der gudskelov... Endnu! Sygeplejersken sagde "du skal takke ham fyren for at have reddet dig! Du havde hjertestop, men han gav dig hjertemassage, takket være ham er du stadig i live!". Jeg havde hjertestop! Tænk at det gik så galt. Jeg spurgte sygeplejersken hvem han var, hun sagde at hun ville hente ham, for han sad ude i venteværelset. Lidt efter kom hun ind, og han bagefter. Zeke, havde reddet mig! Han kiggede på mig, jeg begyndte at smile, og det samme gjorde han. Fortsættes.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...