Can't forget what i saw

Amanda er 18 år og er lige flyttet sammen med sin kæreste! Hun har lige fået nyt job! Men en dag sker der noget der forandre alt! Can't forget what i saw er en romantisk drama Om Amanda der ser forskellige ting hun ikke kan få ud af hovedet! Krænkende ting og drabelige! Håber i vil læse med! Hun tænker over det hele! Og der kan ikke kun være fest i et forhold! Det lære hun også.... Og hvad så hvis der er utroskab, voldtægt, indlæggelse, hvordan klare hun den? Og hvad hvis meget uventede ting man slet ikke er klar, et barn til ansvar? Læs med og find ud af det! "Sæson" 2 af min bog er færdig. Glæder mig til at udgive 2'eren med 16 nye kapitler

15Likes
3Kommentarer
13770Visninger
AA

12. 10. Begravelsen

10. Begravelsen

(Amandas synsvinkel)

De gik fint ude på kørebanen. Jeg ramlede ihvertfald ikke ind i noget. Nu sad jeg bare og ventede spændt på svarene, og hvis det gik, skulle jeg have taget et billede. Mit kørekort! Jeg kunne ikke tro det, at jeg havde taget nogle nye skridt. Men det var nu mest på grund af arbejdet, og jeg havde fået lov til at holde en lille pause. Men når jeg ville komme tilbage igen, blev jeg nok nød til at fortælle Karen hvad jeg ellers havde set. Hun ville nok fyre mig, men måske var det også det bedste? Nej det var det ikke! Jeg havde brug for pengene! Min kørelærer kom ud til mig, han stod først lidt. Jeg var så spændt! Kunne han ikke bare sige det nu! Hans ord "du er bestået!". Jeg blev så glad, jeg måtte nu køre til arbejde og andre ting! Det var så fedt at tænke på! 

Jeg vidste stadig ikke hvad jeg skulle gøre med graviditeten! Jeg tænkte meget over

Det, men hvis jeg skulle have en baby, skulle det ikke være som enlig mor. Jeg skulle have en der kunne være far. Men babyen far, var... Zeke! Og lige nu, var det så kompliceret, jeg elskede ham stadig, men vi kunne ikke sammen lige nu! Jeg ville vente at se med graviditeten. Og se om Zeke var den rigtige far! Jeg havde ikke snakket med ham siden, for en uge siden for jeg fortalte ham at jeg var gravid. Jeg kunne se på ham, at han fik et chok! Men det gjorde jeg også selv, jeg kunne stadig ikke fatte det.

Det bedste ved at få kørekort lige nu var, at jeg måtte låne min bedste veninde Maria's bil. Jeg behøvede ikke at købe en lige nu, men jeg skulle snart ud at kigge på en. Hun kom og lykkeønskede mig, og spurgte om jeg ville køre hjem. Jeg ville gerne prøve, en gang skulle jo være den første. I bilen sad vi jo lige ved siden af hinanden, så jeg følte på en måde jeg blev presset til at sige det! Jeg fik så dårlig samvittighed over for hende. Hun var min aller bedste veninde, og jeg havde holdt det inde at jeg kunne have haft hjulpet manden der hang sig selv! Og at jeg var gravid, jeg følte stadig ikke at jeg var klar til at fortælle hende det! Hun vidste ikke engang at jeg gik til psykolog, men det havde jeg heller ikke fortalt nogen... Endnu! Jeg begyndte langsomt at fortælle hende lidt om hvad der var sket på baren den nat. Jeg fortalte hende at Zeke voldtog mig (han havde kun et lille sår efter jeg så ham sidst). Hun blev chokeret, bagefter fortalte jeg hende, hvad det førte med sig! "Maria?" "Jaer?" Svarede hun. "Jeg er gravid!". Hun fik tåre i øjenene, hvorfor? "Ej hvor er det fantastisk!" Sagde hun. "Men det er jo Zeke der er faren, og er det ikke for tideligt???" Svarede jeg. "Du skal gøre det, hvis du føler det er det rigtige! Og jeg er sikker på det nok skal gå med dig og Zeke, i trængte bare til en pause fra hinanden!". Hendes ord lød så rigtige, men jeg var stadig i tvivl! Måske var det, det rigtige at jeg var i tvivl. Men jeg kunne ikke nænne at få en abort. Jeg var alligevel snart 2 måneder henne. Det lød som lang tid i mine øre! Endelig var vi hjemme, Maria gik ind, jeg sad stadig lidt og kiggede ud af mit vindue. Om nogle dage skulle jeg til begravelse! Det var ikke fordi jeg havde glemt det, jeg prøvede bare at ignorere det! Jeg vidste jeg ville blive ked af det så snart jeg ville tænke på det! Men jeg var også ked af det! Indeni! Maren var det eneste der holdte mig oppe på arbejdspladsen, det eneste jeg så frem til! Jeg kunne ikke lide mine andre handikappede jeg skulle passe! Nogle af dem var bare så irriterende! Det var Maren ikke. Jeg begyndte at få en masse syn, fra dengang hun levede, og at det faktisk ikke var mere end en uge siden hun døde! Jeg tænkte på de ting vi havde lavet sammen! Hvordan hun altid spurgte om jeg havde det godt! Den søde rare gamle dame.

(Nogle dage efter)

Bare jeg ikke var sen på den! Men jeg blev nød til at købe de flotteste blomster. Jeg løb ind i blomsterhandlen og ville samle en kæmpe buket! Den skulle være hel speciel, til en hel speciel person! Den var så flot! Jeg løb ud i bilen og kørte! Da jeg startede den, fik jeg øje på min sorte kjole! Sort, dødens farve! Det var nu! Jeg kørte videre, jeg kunne ikke tænke nu. Jeg måtte bare ignorere hvad jeg skulle! Men jeg kunne mærke at mine tåre prøvede at presse sig ud, men jeg holdte dem tilbage! Der var kirken, desværre. Jeg håbede tiden ville trække sig ud, så jeg skulle vente lidt mere på at... Mine tanker ville drive mig til vanvid! Jeg standsede bilen og holdte den. Jeg kom på samme tid med alle de mennesker der også holdte af hende. Jeg gik ind, på en af rækkerne sad Karen, jeg satte mig over til hende. Hun prøvede at lave et lille smil til mig, men det var så falskt! Pianoet begyndte at spille en sørgelig melodi og imens kom de med kisten. Den flotteste kiste. Pyntet så flot. Bare af at kigge på den begyndte jeg at græde. Præsten begyndte at sige en masse ting om Maren, men jeg kunne virkelig ikke lide at høre på det! Jeg kunne ikke lide at høre på sandheden! Det tog lang tid, og jeg havde grædt flere gange, bagefter gik alle op til den smukke kiste, jeg var den sidste. Jeg lagde min buket, sammen med de ord der kom fra hjertet! Sammen med de ord jeg havde lyst til at fortælle hende! Karen stod og ventede på mig. Jeg gik i et stykke tid med hende, jeg sagde det! Jeg havde ikke lyst men jeg gjorde det! "Karen.... Jeg siger op!".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...