Strandet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2015
  • Opdateret: 4 feb. 2015
  • Status: Igang
En pige strander i ørkenen med en dreng fra hendes klasse. De prøver at overleve men det bliver svært da de er faret vild!!! Det er en historie om hvor lang tid det tager at bygge venskab op og hvor hurtigt det hele kan blive revet ned igen

1Likes
0Kommentarer
117Visninger

1. Kapitel 1

Solen brander og sandet er som ild under mine bare fødder. Min mave er som sten og mine hænder sveder som var det en kilde til vand. Jeg kikker op på himlen, som er lige så bar, og må skygge for øjne. Jeg ser hurtigt ned. Ned på mine fødder der har indgroet sand i neglekanten, videre op af mine bare ben og så op af min svedige mave med trøjen rullet op til brystet og ærmerne revet af. Jeg løfter blikket og ser hen på Johan. Han smiler til mig. Det er rart at have en ven som ham. I går nat havde han sagt at det hele nok skulle klare sig og det gjorde det. Vi overlevede den kolde ørken nat hvor sandet bliver blåt og hvor skyggerne bliver lange af månens hvide skær. Vi rev mine ærmer af så vi kunne lave et bål. Vi satte os tæt sammen i varmen foran ilden og ente med at falde i søvn i den røde cirkel af lys i sandet. Og nu er vi her, går efter hvad som helst og finder jeg efter solen. Jeg tror nok at vi går mod øst men jeg jeg er ikke helt sikker. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...