Short story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2015
  • Opdateret: 12 apr. 2015
  • Status: Igang
En masse korte historier, om en masse mennesker, som lever i den samme verden, men hvor der sker noget forskelligt, men på samme tid samme slags ting. En masse movellaer i én movella.

1Likes
2Kommentarer
407Visninger
AA

3. Tag min Hånd

3.

Jeg burde være lykkelig, jeg har en kæreste, der venter et barn, jeg mangler ikke penge. Men jeg er ikke lykkelig, hvorfor?

 

Jeg kunne hører hun rumsterede rundt inde i soveværelset, jeg havde inviteret hende med på en date, jeg havde besluttet mig for at fri til hende, men det var presset af at hun er gravid, og jeg ikke ville have et barn uden for et ægteskab. ”Skat? Har du set de øreringe dine forældre gav mig i julegave? ”, hun kom gående ud fra soveværelset, i en flot mørkeblå kjole, som sad stramt ind til hendes flotte figur, jeg havde altid elsket hendes krop, da den var så naturlig og formerne var også de rigtige steder. ”Ehm” jeg rømmede mig kort, ”Nej, det har jeg desværre ikke... ” jeg sendte hende et undskyldende smil, og trak kort på skuldrene, jeg skulle til og åbne munden, men hun havde allerede vendt om, og gået tilbage til soveværelset, jeg sukkede irritabelt, hun var begyndt at være fraværende da hun fandt ud af at hun var gravid. Men hun er også alt for ung til overhovedet at være forældre, hun som attenårig og jeg som enogtyve, det er alt for tideligt for hende, men jeg står fast i min vilje, jeg skal aldrig være far, uden for et ægteskab.    ”Sophie skat? Er du klar? vi skal helst ikke komme for sent ”, jeg ventede, som den opdragende person jeg er, på et svar, der kom aldrig noget svar, men i stedet kom hun gående ud fra værelset, og hen i mod mig. Jeg smilede automatisk da jeg så de to lange øreringe, hun havde fået af mine forældre, som hang fra hendes ører, og stoppede lidt før skuldrene, de var pæne, hun var pæn, dette øjeblik måtte ikke blive ødelagt, som det plejer at blive. Jeg lod min hånd søge i ly i min jakkelomme, og fandt æsken med ringen indeni, jeg tog hånden op af lommen igen, og klappede en gang i hænderne, ”Er du så klar til at gå? ”, jeg kiggede smilende på hende, og da hun nikkede, gik vi sammen ud i gangen, hun tog hendes støvleletter på og hendes korte og tynde jakke. Jeg var allerede klar, det havde jeg været i godt og vel ti minutter. Jeg stod og ventede på hun fik taget overtøjet på, og da hun var færdig, åbnede jeg døren, og holdte den for hende. Hun sendte mig et taknemmeligt smil, og gik ud af døren, jeg gik lige efter, og slukkede hurtigt lyset i gangen, jeg låste døren og gik ned af de mange trapper i lejlighedsopgangen. Vi havde kigget på en masse huse, hvor der var plads til mere end tre, men vi kom aldrig videre, men jeg kunne også rigtig godt lide denne lejlighed, den var stor og rumlig, men Sophie var ikke helt tilfreds, hun ville have et hus, et hus hvor der var plads til to børn, det skræmte mig lidt, jeg var dårlig nok klar til det barn der var i hendes mave nu.

 

Jeg pakkerede bilen foran indgangen til restauranten, det var et dyrt sted, men jeg havde penge nok, jeg gav bilnøglerne til af de slags mennesker der kører bilen et sted hen, og aflevere bilen igen når man er færdig her. Jeg gav ham en håndfuld sedler, nok 300 kr. men det burde også være nok, også er der drikkepenge oveni. Jeg lod min hånd finde Sophies hofte, og fører hende så indenfor. Varmen ligger sig hurtigt som et tæppe omkring os, det er ikke hedende varmt, men behageligt, men der var altid behageligt på alle restauranter.

Vi sad ved vores bord, over for hinanden, men vores blikke mødtes aldrig, de var i stedet fæstnet til menukortet, jeg vidste jeg skulle have bestilt på forhånd, for det var altid svært at vælge én ret, man ville jo gerne smage på det hele, nu hvor man endelig har fået taget sig sammen, og kommet ud og spise, på en rigtig restaurant. Jeg lagde menukortet fra mig, da jeg havde besluttet mig for én ret. Jeg kiggede på Sophia for at se om hun havde valgt mad, hun havde lagt menukortet fra sig, og sad nu på sin mobil. ”Hva’ har du fået valgt noget mad? ” jeg kigger på hende, med hovedet vendt lidt på skrå, og et venligt smil fremme. ”tjo, jeg tager bare det samme som dig, ” hun kigger kort op, for derefter at vende snuden i mobilen igen, det irritere mig lidt, at hun altid skal sidde på den forbandet mobil. ”Så lad os bestille, ” sukker jeg, og kigger op, hvor der allerede er en på vej, for at tage i mod vores bestilling.  Sophia mumler et eller andet, som nok skulle betyde ’jaja’. En person rømmer sig ved siden af, og får således min opmærksomhed, og et par dådyrøjne møder mine grønne øjne. ”Hvad skulle De have og spise? ” lyder det hæst fra den jævnaldrende dreng, ved siden af. ”to af nummer 36, min uden dressing, og hendes...? ” Jeg kigger spørgende over på Sophia, som mumler et ’med’, uden at løfte hovedet fra mobilen. ”Og hendes med dressing. Også en flaske rødvin og en danskvand. ”, han skriver det ned, og sender mig et venligt smil, som jeg finder yders charmerende. ”Ellers andet? ”, Sophia har nu vendt opmærksomheden hen på servitricen, og sukkede irriteret, ”Nej! Ellers havde VI nok sagt det! ” Skælder hun, nogen gange forstår jeg hende bare ikke. Servitricen sender hende et undskyldende blik, men det er åbenbart ikke nok for Sophia, hun ligger pænt mobilen fra sig, og rejser sig op. Servitricen ser overrasket ud, men det bliver hurtigt ændret til et bange udtryk, Sophia har givet ham en lussing, og det kunne høres på afstand. Jeg kigger vredt på hende, og rejser mig også op. ”Sophia! Vi to er færdige! ” Hvæser jeg, og vender opmærksomheden mod Servitricen. ”Kom! Vi tager ud og drikker! ”

 

Og det var så starten på et nyt eventyr, et år senere er Hannibal Jensen og Oskar Madsen kærester.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...