forfulgt

Du ved du bliver forfulgt Men prøver alligevel at benægte det Personerne er måske tættere på end tror, Og du ved det. En ting er sikkert, man kan ikke stole på nogen. Eller kan du stole på Mathias? Hvem er de syge mennesker der forfølger dig? Og hvorfor gør de det som de gør? ------------------------------------------------ Dette er en forsætlig af lying game (dem der er på dansk) men man kan sagtens læse den aligevel

0Likes
4Kommentarer
748Visninger
AA

9. forfulgt kap 9 (nysgerrig)

Der var efter hånden kommet en pinlig tavshed, til at Mathias brød den. "Nå men, hvad er der sket, siden du ligger på hospitalet?", spurgte han nysgerrigt. Jeg trak på skuldrende, men så kom jeg i tanke om pigerne. De sindsforladte piger der var ved at slå mig ihjel. "Du tror min sikkert ikke, men der var nogle piger der prøvede at bortføre mig, samtidigt med a de dræbte mig halvt" svarede jeg ud i en lang køre, som om jeg ellers ville blive for bange for at sige det. Hans mørke øjne blev meget store, ved min sætning. "bare rolig, jeg tror dig. Jeg ved hvordan menneskerne i denne by kan være, når de er sure. Du skal vide at hvis der er noget du vil snakke om, kan du bare skrive", sagde han medfølende. Mit hoved bevægede sig op og ned i et nik af taknemlighed. Jeg rakte ham min mobil så han kunne gemme sit nummer i min telefon. Der var noget ved hans brune rolige øjne, og hans tålmodighed, der fik mig til at slappe af, samt stole på ham. Mathias tastede løs på min mobil og gav mig den derefter. "jeg står nu under Mathias" sagde han smilende. Jeg smilede igen, men hvorfor ved jeg ikke, det var bare ren refleks. Mathias rejste sig fra stolen, og gik over til mig. Han bøjede sig ned over mig, og kyssede mig på kinden. Jeg kunne ikke holde rødmen væk fra mine kinder "Du skriver bare", sagde han og forlod så rummet. Et par minutter efter han var gået, kom en læge ind til mig i stedet. "Du kan tage hjem i morgen, hvis du føler dig frisk. Du har fået tilført nok blod, til at din krop vil kunne danne resten. Sagde han læge-agtigt, men dog smilende. Jeg smilede igen og svarede: "ja tak"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...