forfulgt

Du ved du bliver forfulgt Men prøver alligevel at benægte det Personerne er måske tættere på end tror, Og du ved det. En ting er sikkert, man kan ikke stole på nogen. Eller kan du stole på Mathias? Hvem er de syge mennesker der forfølger dig? Og hvorfor gør de det som de gør? ------------------------------------------------ Dette er en forsætlig af lying game (dem der er på dansk) men man kan sagtens læse den aligevel

0Likes
4Kommentarer
757Visninger
AA

7. forfulgt kap 7 (besøg)

Du slap denne gang, men du vil være forfulgt end til den dag vi får hvad vi vil have. Lige en ting mere, du kan ikke sige dette til nogle, hvem ville dog også tro på dig. ”Hvad står der?”, spurgte Pia. Jeg svarede hende ikke, kiggede heller ikke på hende. Jeg sagde ingenting, gjorder ingenting. Hvad var det de ville have? ” Hvad står der?”, gentog Pia. ”Er du okay, du er helt bleg”, fortsatte hun. Jeg ville svare, men ordene ville ikke komme ud. Langsomt rejste jeg mig fra sengen. Stirrede ud i luften, trak jeg droppet ud af min hånd, kunne ikke mærke noget smerte. Væk, jeg skulle bare væk. Hvis jeg var hurtig nok til at aflevere brevet til politiet, kunne det være at pigerne ikke ville finde ud af det. Jeg gik ud af værelset, og efterlod dermed Pia alene. ”Hov vent, hvor skal du hen? Lægen har ikke givet di lov til at gå, og i hvert fald ikke til at tage droppet ud ”, halvråbte Pia. Jeg var ligeglad, for det her skulle gå hurtigt, hvis pigerne ikke skulle finde ud af hvad jeg havde gang i. Men hvad havde jeg lige regnet med, at lægerne ville lade mig gå når de så mig. Da jeg var kommet hen til enden af gangen, stod to læger. ”Hvor skal du hen Lea?”, spurgte den ene. ”Jeg ville bare, øm”, stammede jeg, og kunne ikke rigtigt finde en afslutning på min sætning. Hvad ville de frøken Mercer?”, spurgte den anden, og foldede sine hænder bag ryggen. ”Ikke noget, jeg går tilbage nu”, svarede jeg og blev lidt trist mig over at jeg ikke havde gennemtænkt det her noget mere før jeg gik. Denne gang nyttede det heller ikke at gøre modstand. For første gang ville jeg ønske at Pia var her, til at aflede dem, mens jeg smuttede. Jeg traskede ind på mit ’værelse’ Pia var gået forbi os på gangen uden jeg havde lagt mærke til det. Jeg lagde mig i sengen, og kiggede op på posen med blod i, den var næsten tom, så der skete vel ikke noget ved at jeg havde taget droppet ud.  Lyden af en dør der åbnede kom til mine øre, og min opmærksomhed blev vendt mod døren. Ind af døren kom en dreng, med meget flot mørkt hår. ”Hey, er du Lea Mercer?”, spurgte han, med en dejlig dyb stemme. Jeg nikkede, hvad ville han dog snakke med mig om?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...