forfulgt

Du ved du bliver forfulgt Men prøver alligevel at benægte det Personerne er måske tættere på end tror, Og du ved det. En ting er sikkert, man kan ikke stole på nogen. Eller kan du stole på Mathias? Hvem er de syge mennesker der forfølger dig? Og hvorfor gør de det som de gør? ------------------------------------------------ Dette er en forsætlig af lying game (dem der er på dansk) men man kan sagtens læse den aligevel

0Likes
4Kommentarer
750Visninger
AA

6. forfulgt kap 6 (1.brev)

Da jeg vågnede lagde jeg igen på mit 'værelse'. En læge stod ved siden af min seng. "kan du huske hvad der gjorder at du mistede næsten det halve af dit blod?", Sagde jan med et hævede øjenbryn. Jeg rystede forfærdet på hovedet. Næsten det halve af mit blod, det er et held at jeg er i live. Det betød også at de ikke havde stoppet da jeg besvimede. "Vi bliver nød til at give dig en masse blod i drop. Har du prøvet at på lagt drop før?", Spurgte han. Igen rystede jeg på hovedet, bare tanken om at en nål skulle stikkes ind i min hånd gav mig kvalme. "Vi ligger droppet om en time, så få hvilet dig", sagde lægen og gik ud af den hvide dør. Jeg lukkede øjnene, men kunne ikke sove, men til sidst lykkedes det mig.

En læge stod foroverbøjet over mig, da jeg vågnede. "Din drop blev sat i mens du sov", sagde han og rettede sig op igen. Jeg kiggede på min hånd, og ganske rigtigt droppen sad der. Ved siden af min seng, stod et stativ med en pose med blod i. uden at have lagt mærke til det, var lægen gået, og pigen der havde ført mig her til, stod der i stedet. "jeg ved godt du ikke vil have mig her, men vi bliver nød til at snakke", sagde hun nærmest nervøst mens hun satte sig i stolen. Jeg var ved at blive mere tryg ved at hun var her. Det var i det mindste bedre end ingen. Min mor gik fra min far, så ham har jeg ikke set siden. "hvad er der sket?", spurgte jeg stille, og satte mig op. "3 piger kom hen til mig, og bad mig give dig dette", sagde hun, og rakte mig et brev. "De lød ikke ret glad, er det dine venner", fortsatte hun. Jeg løftede blikket fra brevet, og op på hende. "Jeg de er ikke mine venner, jeg har ikke nogle venner", sagde jeg trist, og vendte mit blik tilbage på brevet, og åbnede det, og læste...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...