forfulgt

Du ved du bliver forfulgt Men prøver alligevel at benægte det Personerne er måske tættere på end tror, Og du ved det. En ting er sikkert, man kan ikke stole på nogen. Eller kan du stole på Mathias? Hvem er de syge mennesker der forfølger dig? Og hvorfor gør de det som de gør? ------------------------------------------------ Dette er en forsætlig af lying game (dem der er på dansk) men man kan sagtens læse den aligevel

0Likes
4Kommentarer
754Visninger
AA

10. forfulgt kap 10 (venner)

Kedsomheden blev stærk, så jeg fandt min mobil og skrev til Mathias: Hey. Der gik kun få sekunder så havde han svaret: Hey, hvad så. Jeg svarede: skulle bare være sikker på at det var det rigtige nummer du havde givet mig, og at det ikke bare var et fake nummer. Jeg havde knap nok trykket send inden svaret kom: det gjorder jeg, hvorfor skulle jeg give dig et fake nummer? Wow han var hurtig til at svare. Jeg sende bare et spørgsmålstegn, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle skrive. Jeg lagde mobilen på bordet ved siden af min seng, satte mig op, så jeg sad behageligt. Det var stadig middag, og tiden gik uendeligt langsomt. I morgen måtte jeg komme hjem, der var bare et minus: dem der var efter mig ville få nemmere ved at finde mig. På en måde hadede jeg Mathias, men der var også et eller andet der fik mig til at føle mig tryg, når han var her. Jeg havde sovet så meget på det sidste at jeg nu var helt frisk, så det var også nu alle mine tanker kredsede om og om igen i mit hoved. Døren til mit værelse blev åbnet, og ind kom min mor. ”Hej skat, hvordan har du det?” spurgte hun stille. ”Hey mor, jeg har det fint… hvordan vidste du at jeg var her?” spurgte jeg undrende, hun svarede roligt: ”lægerne ringede til mig, og sagde at jeg kunne komme at se til dig. Det undrede mig hvad de talt om, for jeg havde ikke hørt noget om at du var kommet her ind. Da jeg fattede hvad det var de sagde skyndte jeg mig herhen” hendes rolige stemme, førte mine tanker over på Mathias. Hans perfekt hår, og de dejlige brune øjne. ”Lea. Lea?” sagde min mor, mens hun ruskede i mig, og fik mig ud af mine dejlige tanker. ”Hvad så?” spurgte jeg. ”Hvorfor har du ikke fortalt mig at du var kommet på hospitalet?” spurgte hun, og så lidt såret ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...