Sort sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Jonas, en trøstespisende teenager, tilbringer en måned på sommerlejren Ungdomsinitiativet. Kurset hedder Nye begyndelser og henvender sig til børn og unge med lort i baglandet. Lederne udvælger hver søndag aften 4 fra gruppen, de finder særligt egnede til at komme videre. Præmien er en tur til Sunny Beach, siger de.

0Likes
0Kommentarer
592Visninger
AA

15. Varme

Søndag d. 14. juli kl. 8.30

Måske var det måden, de røde skygger spillede på indersiden af hans øjenlåg på. Måske var det bare temperaturen i værelset. I hvert fald mærkede Jonas det allerede, før han åbnede øjnene søndag morgen. Det var endelig blevet sommer.

På mange måder var det, som om at lejren først startede nu, selvom de allerede havde været der i to uger. Så snart folk havde spist morgenmad, væltede både piger og drenge ud i græsset, fjollede og glade. Der var også en stor gruppe, der gik på stranden, allerede før klokken var ti. Jonas så langt efter Annabell, der gik mod stranden med Patricks hånd på sin hofte. Hendes lyse hår bølgede efter hende som en gylden vimpel i sommerbrisen.

Faktisk nød Jonas vejret. Det havde han ikke troet, han ville. Men selvom temperaturen på 25 grader krævede, at han droppede hættetrøjen og nøjedes med T-shirt, var det helt okay. Nina havde spurgt, om han ville med på stranden, men dér trak han grænsen. I stedet fandt han et tæppe og satte sig under et af havens største træer. Nina kom og satte sig og tegnede ved siden af ham. Mille, der heller ikke var den store soldyrker, kom også og slog sig ned. Hun havde fundet en krimi i biblioteket, hun dykkede ned i.

Fighter lod sig ikke mærke med, at det var blevet varmt. Han gennemførte sit sædvanlige træningsprogram, og Jonas fulgte det imponeret fra sin plads i skyggen. Så kom han hen til dem og slog sig uden et ord ned under træet, hvor han lå og gloede op i trækronen.

Resten af lejrens deltagere fladede også helt ud. Det store hus var nu kun et sted, man gik ind for at hente saftevand eller skifte til og fra badetøj. Da Marion midt på eftermiddagen dukkede op med en kasse is, var der jubel. Hele dagen lå Jonas under træet på nær en enkelt afstikker til værelset for at lette trykket. Det var kort efter, at strandholdet var kommet tilbage, og Annabell havde lagt sig midt på plænen i en minimal bikini.

Da de nåede til aftensmaden, var flertallet røde i hovederne af frisk luft og sol. Folk sammenlignede arme for at se, hvem der havde fået mest farve, fyrede jokes af og skovlede koteletter i fad indenbords, ekstra sultne efter en hel dag i det fri. Det var, som om solen havde pacificeret al kritik og nervøsitet.

Efter maden gik folk uden de store overvejelser op og pakkede hver deres taske. Pludselig var det ikke så vigtigt at blive udvalgt til Sunny Beach mere. Hvis det var sådan et vejr, kunne man vel nok leve med at blive i Danmark de par uger.

Den pjankede, lette stemning holdt, lige til de unge vandrede ind i biografen i en lang række efter samme opskrift som sidst. 24 stole var der nu i kredsen.

Præcis som en uge forinden stod Mor og Far og ventede. Deres bleggustne ansigtskulør viste med al tydelighed, at ikke alle havde været ude i det gode vejr. Jonas mærkede, hvor lidt lyst han havde til at lade deres dystre tilstedeværelse sive ind. Det havde været en fed dag. Det havde været cool at sidde i skyggen med de andre. Det havde været cool at se lige op mellem Annabells ben, som hun lå der på græsset. Han ville bare have, at de næste dage skulle være ligesådan, han gad ikke tænkte på andet. Han slyngede den lyserøde pulitmut i halsen og satte sig til at vente med lukkede øjne. Lod musik og mørke omgive sig, fortalte sig selv, at det ikke vedkom ham.

Det lykkedes virkelig Jonas at sætte hjernen halvt på standby. Måske derfor var han så uforberedt på det syn, der mødte ham, da lyset blev tændt, og han atter slog øjnene op. På den anden side af cirklen var et par piger blevet udvalgt. Ikke nogen, han kendte specielt, men klart et par stræbsomme typer. Også to drenge, som mest havde holdt til i spillerummet, var blevet udvalgt. Ikke det store tab, tænkte Jonas.

Chokket kom først, da han instinktivt drejede hovedet mod højre, hvor Nina sad. I ét slowmotionblik så han nøglesnoren om hendes hals og Ninas lille ansigt, hvor munden dannede et overrasket O. Søvngængeragtigt rejste hun sig. Jonas' ene arm fløj ud til siden, samtidig med at Nina rakte hånden ud og greb hans.

"Udvalgte, gå til døren," befalede Mor. Ninas fingre gled ud af hans greb. Så gik lyset ud igen. Mørket var som et slag.

"God tur, Nina - vi ses!"

Jonas' stemme lød som et vræl, og han forstod ikke selv, hvad der holdt ham tilbage, da han så den lille spinkle skikkelse forsvinde med de andre ud ad branddøren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...