Sort sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Jonas, en trøstespisende teenager, tilbringer en måned på sommerlejren Ungdomsinitiativet. Kurset hedder Nye begyndelser og henvender sig til børn og unge med lort i baglandet. Lederne udvælger hver søndag aften 4 fra gruppen, de finder særligt egnede til at komme videre. Præmien er en tur til Sunny Beach, siger de.

0Likes
0Kommentarer
601Visninger
AA

7. Synder

Tirsdag d. 2. juli kl. 23.30

Den aften var der nogle stykker, som blevet snuppet med alkohol på værelserne. Og hash. Det kunne man jo sige sig selv. Går den, så går den. Men det gjorde den så ikke.

En af episoderne foregik på drengenes gang i værelset skråt over for Kenny og Jonas. Det var den flinke mørkhårede pioner fra køkkenet, Marion, der kom på uanmeldt besøg lidt før midnat.

"Det ser hyggeligt ud, drenge, men den flaske låner jeg lige. Tak. Vil I være søde at komme med denne vej?"

Ud af den halvåbne dør så Jonas nu to jævnaldrende drenge, der var af helt-klædt-i-sort-livet-stinker-varianten, komme ud.

Jonas havde i sit stille sind gået og været spændt på at se, hvordan personalet ville tackle det, når der blev problemer. Det klientel, de havde med at gøre, var ikke specielt tilbøjelige til at tage imod ordrer, for nu at sige det pænt.

Da Jonas rejste sig og kiggede ud ad døren, så han drengene sjoske med nogle fjogede grin efter Marion hen ad gangen. De nåede til trappen. Marion begyndte at gå opad. Mod anden sal. Det private område. Drengene så på hinanden og gik med. Fra sin plads i den åbne værelsesdør kunne Jonas nu høre to bank på en dør, der kort efter blev låst op, åbnet, og så lukket og låst igen. Som at blive sendt ind på skolens kontor, tænkte han.

Jonas smed sig på sengen og genoptog læsningen i sit PC Player. Døren lod han stå på klem. Kenny lå allerede og boblede. Ti minutter senere vendte de to genboer tilbage til deres værelse, ganske uden at bøvse og råbe, som de ellers plejede. Resten af aftenen var der totalt ro derinde fra.

"Så ku' de åbenbart lære det," mumlede Jonas og åd to KitKat fra skabet, mest bare for at gøre noget.

Mens de sad og spiste morgenmad næste dag, blev Kenny, det fjols, snuppet med en mobiltelefon. Pludselig dumpede den gamle, skrammede Nokia bare ud af hans lomme og ned på gulvet, mens alle kiggede. Den lange, knoglede sag ved navn Georg var der med det samme. Han samlede mobilen op fra gulvet med to fingre, som om det var en lort, og placerede den foran den rødmende Kennys gigantiske portion havregryn. Folk skreg af grin. Der var også nogen, der klappede. Lige dér fik kiksede Kenny et kort øjeblik en slags heltestatus. At trodse regler var altid sejt. De eneste, der gik glip af optrinnet, var de to sortklædte genboer, der blev på deres værelse, som om de havde stuearrest eller var flove over gårsdagens optrin.

Pioner Georg gik direkte op på anden sal og kom ned med Mor, som ellers havde glimret ved sit fravær siden morgenmad. Ligesom Far, for øvrigt.

Hun havde direkte kurs mod Kenny. Men knap var hun trådt ind i salen, før hun blev bestormet af spørgsmål om, hvorfor det egentlig ikke var tilladt at bruge mobiltelefon - eller mp3-afspiller - på lejren. Jonas så Patrick ranke sig, godt tilfreds med, at hans spørgsmål blev taget op igen.

Midt på gulvet løftede Mor en hånd i vejret som tegn på, at hun ville sige noget.

"Den snak har vi haft én gang. Nu synes jeg, I alle sammen skal sige tak for mad til køkkenholdet og finde på noget fornuftigt at tage jer til."

Med den besked inddragede hun mobilen og tog den brødebetyngede Kenny med op til en samtale. Hvis hun så, at folk rystede på hovedet og vendte øjne, lod hun sig ikke mærke med det.

Der var også et par stykker, der forsøgte at løbe væk i ugens løb. Først manglede en tynd bebumset pige tirsdag til frokost. Dagen efter opdagede pionererne, at en mulatfyr var væk, da de spiste aftensmad. Men begge gange dukkede den flygtede op igen allerede få timer senere, og ingen af dem ville ud med, hvorfor de kom tilbage.

Ugens dramatiske højdepunkt kom torsdag, da tre drenge var kommet op at slås ude i haven. Vistnok om noget med fodbold. Den ene rev næsten et øre af en af de andre, og de lignede alle tre lort, da pionererne fik dem skilt ad. Jonas fattede ikke, de kunne være så hjernedøde. Mor og Far dealede med drengene på én gang, og da gutterne en halv time senere kom ned fra deres samtale, kunne man se dem høvle af sted ude på gårdspladsen. Rundt og rundt. Så maveøvelser, så armbøjninger, så mere løb. De blev ved i to timer og mælede ikke et ord imens trods diverse hep og provokerende tilråb. Derefter opførte de sig, som om episoden aldrig havde fundet sted. Dét skabte en del beundring blandt lejrdeltagerne. Det kan godt være, Mor og Far mest lignede noget fra en firserfilm, men de havde sgu styr på disciplinen - det var ikke alle og enhver, der kunne få tre gutter fra 9. klasse til at stifte fred på nul komma fem. Helt præcis hvordan de deroppe havde overtalt rødderne til at droppe striden, var der ingen, som vidste. De tre drenge, der havde været til stede, slog det bare hen, når man spurgte. Jonas forsøgte at udspørge Kenny, da han kom tilbage efter telefonepisoden aftenen før, men han vrøvlede bare noget om at aflevere sine lommepenge tilbage og ville bare sove. Hos pionererne kunne man ikke få en forklaring på hverken det ene eller det andet, og Mor og Far sagde selvfølgelig heller ikke en skid. I det hele taget var det, som om de bevægede sig i nogle andre luftlag end resten af dem. De blev på anden sal næsten hele tiden. Hvad de lavede deroppe, var lidt af en gåde.

Annabell kom med et forslag, men Jonas havde svært ved at se det for sig. Der var intet, der tydede på, de rent faktisk var et par. Desuden udstrålede de begge ... ja, i hvert fald ikke sex.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...