Sort sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Jonas, en trøstespisende teenager, tilbringer en måned på sommerlejren Ungdomsinitiativet. Kurset hedder Nye begyndelser og henvender sig til børn og unge med lort i baglandet. Lederne udvælger hver søndag aften 4 fra gruppen, de finder særligt egnede til at komme videre. Præmien er en tur til Sunny Beach, siger de.

0Likes
0Kommentarer
599Visninger
AA

14. Regn

Onsdag d. 10. juli kl. 10.00

Den næste dag var en lortedag lige fra start. Regnen satte ind, mens de spiste morgenmad. Nu var det ikke bare røvsygt, efterårsagtigt vejr. Nu havde de udsigt til heldagsregn.

Der var dårlig stemning i hele huset, og det blev kun værre op ad dagen. Mor og Far var som sunket i jorden, og pionererne var som sædvanlig spejlblanke, når man prøvede at tale med dem om andet end praktiske gøremål.

Folk ville hjem, folk ville til Sunny Beach, folk ville have lov at gå, hvorhen de ville. Men det dårlige vejr holdt alle indenfor, og rastløsheden fik pigerne til at bagtale hinanden og gjorde drengene aggressive. Kun nogle enkelte ildsjæle knoklede løs i værkstederne. Det var, som om taget ikke kunne holde på flere frustrationer. Igen forsøgte et par stykker at stikke af, men alle var på mystisk vis tilbage igen efter få timer.

Også Jonas følte sig fanget. I løbet af dagen drev han frem og tilbage mellem spillerummet, værelset og værkstederne. Selv udrettede han ikke noget dér, men det gjorde Mille. Faktisk havde hun efterhånden fået et lille hold af disciple, der prøvede at gøre hende kunsten efter med perler, snor og læder. Normalt gik Mille rundt og så hård og utilnærmelig ud. Men der skete noget med hende, når hun arbejdede i værkstedet. Når hun koncentreret slog hulmønstre med sylen, trak perler på kinatråd og bankede nitter i kernelæder, var hendes ansigt mildt og åbent.

Efter aftensmad, hvor de fik farsbrød, stod han for gud ved hvilken gang og så ud ad sit vindue på første sal. Da Jonas var yngre, havde han været på andre udflugter, som kommunen havde arrangeret. Til Legoland, på fisketur og en gang en weekend med telt i Rold Skov. Det havde været ture med almindeligt, fodformet pædagogisk personale. Det her ophold var anderledes. Temmelig meget endda.

Regnen lavede et skiftende mønster af vand i tynde, bugtende baner. Nu løb Fighter forbi i shorts derude på en af sine evindelige løbeture. Den mand måtte spæne mindst 20 kilometer om dagen. Selv på afstand kunne Jonas se, hvordan de stenhårde muskler arbejdede under hans våde hud. Der gik rygter om, at Fighter havde kneppet Annabell bag ved redskabsskuret. En film begyndte at køre i Jonas' hoved. Annabells bryster i fri dressur. Han selv bøjet over Annabell i det lange græs bag skuret. Hånden fandt vej ned i bukserne. I det samme hørte han høje stemmer på gangen. Det bankede hårdt på døren. Hånden røg op igen.

"Du må hellere komme."

Det var Mille, som bed i læbepiercingen og så bekymret ud.

"Hvad sker der?"

Uroen hoppede over i Jonas lige med det samme.

"Det er Nina. Jeg tror sgu, hun har fået én på hovedet."

Mens de halsede hen ad gangen til Ninas værelse, blev han sat ind i hovedhistorien. Nina havde været i bad, da Georg, den emsige, magre stodder, havde fundet en flaske gin under hendes seng. Ethvert normalt tænkende væsen burde kunne regne ud, at flasken måtte være efterladt dér af Ninas værelseskammerat, der nu lå og fedede den ved Sunny Beach. Ikke desto mindre var det lille, forskræmte Nina, der var blevet kaldt til samtale på anden sal.

"Og sådan her så hun ud, da hun kom ned igen," hviskede Mille oprørt, da hun skubbede døren op til Ninas værelse og puffede Jonas ind.

Nina lå på sengen i sit nattøj og kiggede i en jumbobog. Så vidt Jonas kunne se, var alt ved det gamle.

"Hej Jonas!"

Nina smilede, og da hun vendte sig mod ham, kunne han se aftrykket på hendes kind, der hidtil havde vendt ind mod muren. Et flammende håndaftryk, fem røde fingre fra tinding til hage, lyste op på hendes smalle kind. Jonas blev helt stiv indeni.

"Hvad fanden...?"

Han fór hen til sengen, tog hende om hagen og drejede det lille ansigt fra side til side. Harmen kradsede i hans hals.

"Var det Mor, der slog dig?"

Hovedrysten fra Nina.

"Nå, så var det Far."

"Nej," sagde Nina bestemt.

Hun så helt afslappet ud.

"Jamen hvem så, du har jo fået en ordentlig lussing deroppe! Hvem var det?"

"Årh, det er ikke noget."

Nina gabte og lagde roligt jumbobogen på sengebordet.

"Nina, har de truet dig til at tie stille?"

Hun rystede på hovedet, som om ideen var helt forrykt.

"Jamen, hvad så ... er du syg?"

"Jeg er helt okay, søde Jonas," sagde hun og lød med ét meget voksen.

Så gabte hun.

"Jeg er bare lidt træt."

Hun så på ham, stadig med et blidt smil. Men hendes øjne sagde også, at han skulle gå. Hun ville gerne være alene.

Forvirret lukkede han døren efter sig. Nina havde fået en flad, men ville ikke tale om det. Hvorfor ikke? Og hvorfor skulle hun lyve om, hvem der havde slået? Ved trappen mødte han Mille på vej op igen - hun havde været nede at ryge en halv smøg.

"Hvad så?" sagde hun, forundret over at se ham dér på trappen, han skulle jo være inde ved Nina.

"Så ikke så meget."

Han trak på skuldrene.

"Jamen, vi skal da lave en sag ud af det! De kan da ikke bare gå rundt og bokse på os uden grund!"

"Lad det ligge. For nu. Nina gider ikke snakke om det," hørte han sig selv sige.

Mille så undersøgende på ham et øjeblik.

"Hvad mener du? Hvad er det lige, der foregår her?"

Mille var tydeligvis irriteret.

"Ved det ikke. Det er så mærkeligt det hele. Vi må lige tænke det igennem," sagde Jonas og skævede ubevidst hen mod trappen, der gik op til anden sal.

Der var noget ved de to dér. Hannah og Eberhardt. Mor og Far. De opførte sig jo, som om de var almægtige på en eller anden måde. Slog de alle, de havde oppe til samtale? Måske. Men noget gjorde, at han ikke rigtig troede på det. Nogle af dem, der havde været en tur på anden sal, ville med ret stor sandsynlighed slå igen. I stedet var folk altid så forbandet rolige bagefter.

"Nina skal ikke være alene. Hun er for ... lille," sagde Mille.

Jonas nikkede, han havde det på samme måde.

"Jeg tror altså, hun allerede sover."

"Ja, det kan godt være. Men nu tager jeg fandeme mine ting, og så flytter jeg derind," bestemte Mille.

Jonas var lettet. Nu var de to, der passede på Nina.

Tilbage på værelset mærkede Jonas, hvor træt han var. Han havde også lidt kvalme. Der er noget galt, der er noget galt, kværnede det i hans hoved.

Han kom i tanke om sin gåtur med Nina. Følelsen af at være ikke bare langt ude på landet, men totalt afsondret fra andre mennesker havde næsten sparket bunden ud af ham. Jonas rev døren til sit skab op og hev rejsetasken ud på sengen.

Da han stak hånden ned i den ene lomme og rodede rundt, ramte fingerspidserne noget stift, der lå presset op ad siden. Et eller andet, han før havde overset. Han hev det op og gloede overrasket på sit pas. Det måtte være hans mor, der havde puttet det ned, mens han ikke kiggede. I den anden lomme fandt han, hvad han havde søgt. Velkomstbrochuren, som den rødhårede dame havde efterladt den dag. Han læste:

Sommerlejren "Nye Begyndelser" er rettet mod unge, der har brug for et meningsfuldt tilbud i sommerferien. Lejren varer fire uger og er et privat initiativ under organisationen Ungdoms Initiativet. I skønne jyske omgivelser får den unge chance for at stifte nye venskaber, nyde naturen og ikke mindst være i selskab af rollemodeller i form af lidt ældre unge, der hjælper dem til en sund og fornuftig livsførelse i lejrens regi. "Nye Begyndelser" tilbyder et pusterum uden tv, radio, computer og mobiltelefoner og med masser af ro til eftertanke. Det er med andre ord en chance for at komme på rette spor i løbet af sommerferien.

Sommerlejren "Nye Begyndelser" er rettet mod unge, der har brug for et meningsfuldt tilbud i sommerferien. Lejren varer fire uger og er et privat initiativ under organisationen Ungdoms Initiativet. I skønne jyske omgivelser får den unge chance for at stifte nye venskaber, nyde naturen og ikke mindst være i selskab af rollemodeller i form af lidt ældre unge, der hjælper dem til en sund og fornuftig livsførelse i lejrens regi. "Nye Begyndelser" tilbyder et pusterum uden tv, radio, computer og mobiltelefoner og med masser af ro til eftertanke. Det er med andre ord en chance for at komme på rette spor i løbet af sommerferien. 

Jonas så længe på brochuren. På forsiden var et billede af huset, de boede i. Adresse var der ikke noget af.

Ingen aviser, intet tv, ingen internet - og slet ingen telefoner. Havde Kenny ikke sagt noget om, at der ikke engang var et signal, så man kunne ringe ud? Jonas lagde sig på sengen og gloede op i loftet. Han troede efterhånden, at hele landet havde mobilkontakt. Ungdoms Initiativet måtte have fundet det mest øde område i hele Danmark. Men hvorfor, egentlig? Der foregik jo ikke noget lyssky, det var bare en sommerlejr for børn med lort i baglandet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...