Sort sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Jonas, en trøstespisende teenager, tilbringer en måned på sommerlejren Ungdomsinitiativet. Kurset hedder Nye begyndelser og henvender sig til børn og unge med lort i baglandet. Lederne udvælger hver søndag aften 4 fra gruppen, de finder særligt egnede til at komme videre. Præmien er en tur til Sunny Beach, siger de.

0Likes
0Kommentarer
605Visninger
AA

10. Mørke

Søndag d. 7. juli kl. 21.55

Solen gik ned lidt før 22. Da mørket kom krybende, drev alle indenfor. Foran den lukkede dør til biografen, der lå i den ene ende af stueetagen, stod de to mandlige pionerer og lignede vagter.

Da de åbnede døren, kan det nok være, folk gloede. Lige inden for stod Marion fra køkkenet ved et lille bord. På bordet stod en stabel engangsglas og en stor bowle med en opøser-ske i. Én efter én gik lejrdeltagerne ind. Undervejs fik de alle stukket et glas med noget, der lignede rød sodavand, i hånden. Jonas så, hvordan Fighter mistroisk stak snuden ned i glasset. Han gjorde det samme selv. Indholdet duftede af hindbær, og til Jonas' overraskelse også svagt af noget andet. Noget stærkt eller syrligt. Han kom til at tænke på sin mor.

Mørklægningsgardinerne var trukket for vinduerne. Oppe ved væggen, der plejede at blive brugt som lærred, stod Mor og Far og ventede. På gulvet var 28 stole stillet op i en kæmpe rundkreds.

"What the fuck er det her, stoledans eller hvad?" hvislede Patrick bag ham.

Da alle var inde, klappede Mor og Far to gange i hænderne samtidig.

"Velkommen, kære børn, til denne glædelige begivenhed. I sætter jer på en stol hver, og der bliver I siddende," sagde Mor.

Tøvende fik folk sig bænket. Nina og Mille sad på hver sin side af Jonas, som nippede til drinken, der var så sød, at smagsløgene trak sig sammen. Der blev helt stille. Så trak pionererne sig lydløst tilbage og lod lejrdeltagerne og Mor og Far alene i rummet. Da Marion lukkede døren bag dem, fik Jonas et glimt af hendes ansigt. Det var fortrukket, som smagte hun på noget besk.

"Om et øjeblik tænder jeg for musikken. Så kan I nyde vores lille festdrink og hver især sidde og tænke over, om I mener, I har gjort jer fortjent til belønningen," sagde mor. Hendes stemme var feststemt, men vibrationerne ville ikke rigtig sprede sig.

"Og vi skal bede om helt ro. For at højne jeres koncentration slukker vi for lyset så længe."

Jonas nåede lige at få et glimt af Far, der stod ved kontakten ved døren. Så blev alt mørkt, mørkt, mørkt.

Ved siden af Jonas gav Nina et lille gisp fra sig. Han rakte en hånd ud efter hende i mørket, men der var så langt mellem stolene, at han ikke kunne nå. Hvad fanden nu?

I det samme kværnede musik ud af salens lydanlæg. Lyden fik Jonas puls til at springe. Det var melodien til lejrens slagsang med enorm kraft. Tekstens ord begyndte automatisk at køre inde i hovedet på ham.

Endnu en dag, endnu en chance 
for nye tanker og ny balance 

Endnu en dag, endnu en chance for nye tanker og ny balance 

Og nu kom der også stemmer på. Den indspillede sang lød, som om der var en kæmpe flok, der sang. Men hvem? Pludselig mærkede Jonas bevægelse bag sin ryg. Bare en sitren i luften, som af en person, der gik forbi. Han drejede hovedet, anstrengte sine øjne for at se i mørket. Det var som at stirre på en sort mur. Musikken blev ved og ved. Det var sikkert kun få minutter, men tiden blev elastisk som et gummibånd, og tusind tanker nåede at banke rundt i hovedet på ham.

Så blev musikken slukket, og præcis samtidig bragede det kolde halogenlys ned over dem. Et par sekunder var Jonas blændet. Så tonede rundkredsen igen frem. I første omgang så alle ud som før, nu bare med bange blitzøjne. Så fik Jonas øje på et bånd om halsen på den koreanske pige, der var Ninas værelseskammerat. Det lignede en nøglesnor. Det var en nøglesnor, så han nu. Et andet sted i cirklen havde en lang, tynd, ufatteligt bleg dreng i stramme jeans med et totalt følelsesforladt ansigt fået en snor magen til. Det samme gjaldt den kronragede fyr, der havde været i nærkontakt med Annabell i biografen. Kenny havde også fået én. Nu så han ned ad sig selv og greb undrende efter nøglesnoren.

"Jeg vandt! Jeg vandt!" Kenny hylede af glæde som et syvårigt barn, men blev afbrudt i sin jubel af en kontant udmelding fra Mor.

"Udvalgte. Stil jer ved døren," befalede hun og pegede mod enden af rummet, hvor der var en branddør. Netop som de fire udvalgte nåede over til døren, gik lyset ud igen, og branddøren gik op. I forhold til mørket inde i salen var natten udenfor blålig. En person kom til syne i den smalle åbning. Alle så til i stilhed, mens skikkelsen gelejdede de fire unge ud, og døren gled i igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...