Sort sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Jonas, en trøstespisende teenager, tilbringer en måned på sommerlejren Ungdomsinitiativet. Kurset hedder Nye begyndelser og henvender sig til børn og unge med lort i baglandet. Lederne udvælger hver søndag aften 4 fra gruppen, de finder særligt egnede til at komme videre. Præmien er en tur til Sunny Beach, siger de.

0Likes
0Kommentarer
609Visninger
AA

11. Kulde

Mandag å. 8. juli kl. 8.45

Næste dag vågnede Jonas til en morgen så kold, at man skulle tro, det var oktober. Han følte sig svag og svimmel. På stive ben kom han op at stå. Han havde sovet alt for lidt. Prøvende mærkede Jonas på sin pande. Han havde vist ikke feber.

I spisesalen var der uro. En hel del var slet ikke mødt op. Folk havde trodset påbuddet om at være i seng ved midnat og siddet længe oppe på værelserne og debatteret gårsdagens hændelser.

Hold 1 havde siddet på Jonas værelse. Det var ligesom passende, nu hvor Kenny var væk. De var enige om, at aftenens forløb havde føltes som at være med i en film. Eller i skjult kamera, som Patrick havde sagt.

Hvad fanden var det for en sær ceremoni, de havde været udsat for dér? De havde snakket, lige til pioner Benjamin havde busted dem ved halv to-tiden og smidt alle i seng. Her hen over morgenmaden var udvælgelsen stadig det eneste, folk tænkte på.

"Jeg synes bare, at det dér med musikken og drinken var helt vildt mærkeligt," sagde Nina.

Knækbrødet ved siden af skitseblokken, hvor hendes ene hånd tegnede en række små firkanter, stod urørt hen.

"Ja, excuse me, og helt ærligt. Kenny? Hvad fanden har den tumpe gjort for at blive valgt?" spurgte Patrick for gud ved hvilken gang.

Der var stadig ingen, der kunne regne det ud. For jo, han var da rar og omgængelig, selvom han var lidt irriterende. Men han havde også klokket i det med telefonen, og der var ingen, der rigtig troede på, at manden havde gået og udrettet små mirakler i smug.

Kennys stol stod som et gabende tomt hul midt imellem dem ved morgenbordet, til Fighter resolut fjernede den og satte den hen til de andre ekstrastole ved væggen. En mand af få ord - en handlingens mand, tænkte Jonas, der stadig følte sig en smule ude af form. De andre var også lidt blege.

"Det giver ikke mening. Hvorfor ikke bare fortælle, hvem der skal af sted, og komme med en god begrundelse?"

Mille havde suget piercingen ind i munden. Jonas undrede sig over hende. Hun så hård ud, og hun var skrap at høre på indimellem. Han havde også hørt hende sige, at hun hadede skolen og fik skodkarakterer. Men der var ingen tvivl om, at hun var intelligent. Logisk tænkende. Nu sad hun med sammenknebne øjne og så ud, som om hun prøvede at regne et eller andet ud.

Fighter var rastløs på sin stol. Han sad aldrig ned længere tid ad gangen end højst nødvendigt. I det hele taget var han svær at greje, syntes Jonas, for han sagde næsten aldrig noget, men så ud, som om han opfangede alt.

"Nu står Kenny på vandski et eller andet sted. Eller også nøgenbader han," sagde Annabell.

Hun var for en gangs skyld krøbet i et par jeans og en langærmet trøje. Begge dele stramme, selvfølgelig. Nu kiggede hun længselsfuldt ud ad vinduet, hvor himlen var ensfarvet grå.

"Men så må vi jo bare lave vores egen sjov her, ikke?"

Annabell kastede sine grågrønne øjne bordet rundt. Så lod hun ligesom tilfældigt hænderne følge sin krops kurver, mens hun strakte sig dovent og vandt opmærksomheden hos alle af hankøn.

Det blev en underlig dag. Udenfor var vejret stadig skident med vind i træerne og grumset himmel. Det havde været oplagt at se en film, men det var, som om biografen ikke var helt den samme efter ceremonien. I hvert fald lå den tom hen. Folk gik i stedet på hobbyværkstederne eller krøb simpelthen ind under deres dyne og tog en lur.

Oppe på værelset gik Jonas hen til sit klædeskab og åbnede det. Aftenen før havde det været helt vildt mærkeligt at pakke tasken ud og hænge tøjet på plads igen. Han gloede på slikket i bunden af skabet, samlede en lunken Mars Bar op og mærkede, hvordan den kvadrede rundt inde i papiret. Han smed den ind bag i skabet. Poserne med slik havde ligesom heller ikke samme appeal mere. Han kom til at tænke på, hvad hans mor mon fik at spise derhjemme, men skød tanken fra sig.

Inde under Kennys seng fik han øje på en sur, sammenkrøllet sok, som han ikke havde fået med sig. Men hvad fanden, Kenny sad på en strand fuld af babes nu og var sikkert pænt ligeglad. Jonas sparkede sokken længere ind, så den var ude af syne. Før havde Kenny været røvirriterende. Nu han var væk, ønskede Jonas ham tilbage. I hvert fald ville han godt lige have sagt hej.

Hvad nu? Der var stadig over to timer til aftensmad og ikke en skid at lave. Han sjokkede over på pigernes gang og bankede på Ninas dør. Intet svar. Hun var nok i formningslokalet, hvor han havde set hende gå i gang med et maleri med nogle store, sorte blomster. Ret flot, for resten.

Jonas vendte om for at gå nedenunder, men da han gik forbi Milles dør, fulgte han en pludselig indskydelse og bankede på. Døren gled op. Han gloede direkte ind i et tomt værelse, som var spejlvendt af hans eget, men ellers ligesådan. Et vindue, skabe og to senge. Den ene seng var pænt redt, og der stod en ternet bamse på. Den anden var rodet, og i fodenden lå en sammenkrøllet sort T-shirt. Det var ikke svært at gætte, hvilken seng der var Milles.

Han skulle lige til at lukke døren, da han fik øje på en sort notesbog med røde hjørner under den rodede seng. Det var, som om den trak ham nærmere.

Jonas smuttede indenfor og samlede bogen op.

... efter seks minutter kom brandbilerne, og panserne var lige i hælene på dem. De var tæt på at fange mig. Næste gang må jeg gå længere væk, læste Jonas.

... efter seks minutter kom brandbilerne, og panserne var lige i hælene på dem. De var tæt på at fange mig. Næste gang må jeg gå længere væk, læste Jonas. 

Han havde fornemmet det, allerede før han bøjede sig efter den - det, han stod med, var Milles dagbog. Jonas satte sig yderst på sengen, parat til at stikke af, og begyndte at læse.

Da han kort efter vaklede tilbage til sit værelse, var et par ting faldet på plads. For eksempel stod Milles glæde ved køkkenets gaskomfur i et noget andet lys nu. Det var heller ikke længere så svært at se, hvorfor hendes forældre, der for øvrigt lød til at være sådan nogle rigtige professortyper, kunne ønske sig, at Mille opholdt sig et andet sted sommeren over. Mille var nemlig lige lovlig glad for ild. To uger før sommerferien havde hun sat ild på et depot på sin skole hjemme i Aalborg, hvor hun kom fra, det vidste han nu. Jonas følte sig fej, da han smed sig på sin seng igen for at tænke tingene igennem. Hvorfor havde han også gloet i den dagbog? Dårlig stil, Jonas. Han vendte sig og gloede ind i muren.

De snakkede egentlig ret fedt sammen, ham og Mille. Måske ville hun have fortalt ham det hele senere. Men han var nu sikker på, han havde læst sig til et par ting, som Mille ikke brød sig om at dele. Særligt det med den betingede dom for brandstiftelse, seks forskellige tilfælde.

Egentlig burde han vel være lidt bange for hende, men det var han af en eller anden grund ikke. Tanker og billeder kørte hurtigere og hurtigere i hans hoved, og snart sov han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...