Sort sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Jonas, en trøstespisende teenager, tilbringer en måned på sommerlejren Ungdomsinitiativet. Kurset hedder Nye begyndelser og henvender sig til børn og unge med lort i baglandet. Lederne udvælger hver søndag aften 4 fra gruppen, de finder særligt egnede til at komme videre. Præmien er en tur til Sunny Beach, siger de.

0Likes
0Kommentarer
595Visninger
AA

18. Indbrud

Tirsdag d. 16. juli kl. 23.15

Patrick mødte ham ved trappen til den aftalte tid, og sammen listede de op til den låste dør. Patrick hev et lille stykke bøjet metal, der lignede tykt ståltråd, op af lommen.

"Og du er fucking sikker på, de ikke er der?" hviskede han.

"Stensikker," nøjedes Jonas med at svare.

Han var sikker, fordi en hel del aftener på værelset og timer i vindueskarmen havde lært ham, at Mor og Far faktisk ikke altid sad og lumrede på anden sal. De gik hver dag en aftentur, og turen fandt altid sted mellem klokken 23 og midnat. Og for mindre end ti minutter siden havde Jonas set de to høje skikkelser forsvinde ad deres sædvanlige rute ud over gårdspladsen og videre.

Patrick tog en dyb indånding og bøjede sig ned foran døren. Han stak det hjemmelavede redskab ind i låsen og pirkede frem og tilbage. Jonas, der stod ved siden af, prøvede på ikke at trippe. Patrick arbejdede lydløst og koncentreret. Jonas kunne høre hans åndedræt. Så lød der et dæmpet metallisk smæld. Patrick tog i håndtaget, trykkede langsomt ned. Døren gik op. Han rakte metalstykket frem.

"Her. Når du går, gør du bare det samme, til det klikker. Så er der låst igen."

Jonas tog dirken. Patrick sendte ham et anerkendende nik, drejede om på hælen og forsvandt ned ad trappen.

Sad lommelygten i baglommen? Ja, den var der. Jonas skubbede døren til Mors og Fars lejlighed op og trådte indenfor. Døren lukkede han lydløst bag sig. Der var halvmørkt. En gang strakte sig imod venstre. Den første dør på gangen havde øverst et lille vindue med matteret glas, det var sikkert badeværelset. For enden kunne han skimte en slags stue i åben forbindelse med gangen. Han kunne se en standerlampe og ryglænet på en sofa.

Det føltes, som om hjertet var ved at galopere ud af munden på ham. Lige over for døren, han var kommet ind ad, var en anden dør. Der var to låse på døren, så han. Hér var noget at passe på. Eller skjule. Jonas undersøgte låsene. Det var ikke samme type som på indgangsdøren, her ville ståltråden ikke slå til. Prøvende tog han i håndtaget og mærkede til sin overraskelse døren glide op. En velkendt lugt af bøger, papir og støv strømmede ham i møde. Jonas gik ind og lukkede døren ud til gangen lydløst i. Sommernattens blege lys sivede i smalle striber ind mellem persiennerne. Rundt om ham aftegnede møblerne sig, store og tunge. Skrivebord. Stol. Reoler. En faxmaskine. Arkivskab. Der var sågar en gammeldags skrivemaskine.

Han havde fundet kontoret. Jonas følte, han var på rette spor, selvom han ikke vidste, hvad han ledte efter. Der lå intet på skrivebordet. Han nærmede sig arkivskabet. Det peb, da han træk en tunge skuffe ud. Indeni var en masse chartekker. Turde han tænde lommelygten? Jonas stod stille et øjeblik. Han hev en mindre bunke vilkårlige chartekker op og smed dem på bordet, tændte lommelygten og holdt den helt tæt på papiret.

Annabell Larsen, 16 år ...

Annabell Larsen, 16 år ... 

Det var sagsmapperne, han havde fundet. Lejrdeltagernes sagsmapper. Styret af det tidspres, han var under, løb hans øjne i uregelmæssige hop hen over papiret:

... siden 12-års-alderen ekstremt seksualiseret adfærd... skoleskift efter kønslig omgang med mandlig lærervikar...

... siden 12-års-alderen ekstremt seksualiseret adfærd... skoleskift efter kønslig omgang med mandlig lærervikar... 

Jonas sank en klump. Det burde han ikke læse, det her. Det var ikke det, han var kommet efter. Det ragede ikke ham.

Terapi uden virkning ... i maj måned abort for anden gang ... forældre bekymrede omkring datterens ve og vel... ønsker betænkningstid mht. videre forløb ... Potentialer: Åben personlighed, må forventes at være letpåvirkelig ...

Terapi uden virkning ... i maj måned abort for anden gang ... forældre bekymrede omkring datterens ve og vel... ønsker betænkningstid mht. videre forløb ... Potentialer: Åben personlighed, må forventes at være letpåvirkelig ... 

Med en flov smag i munden klappede han chartekket i. Han skævede til uret. Det var fem minutter siden, han var brudt ind. Han trængte pludselig sådan til at komme på toilet.

Arizalah Marchbar stod der på det næste chartek i bunken. Det var Fighter. Jonas bed sig hårdt i læben. Så slog han op i papirerne.

Uledsaget mindreårig ... militærtrænet ... Potentialer: Rodløs, ekstremt hårdfør ...

Uledsaget mindreårig ... militærtrænet ... Potentialer: Rodløs, ekstremt hårdfør ... 

Jonas klappede chartekket i. Nu måtte det fandeme være nok. Han drejede rundt, forvirret og svimmel over det, han havde læst og aldrig skulle have set. Det var jo ikke sine kammerater, han ville spionere på. Han var kommet for at finde noget information om Mor og Far, et eller andet, der kunne gøre ham klogere på, hvad det var, der foregik. Og hvor de udvalgte blev sendt hen - noget sagde Jonas, at historien om Sunny Beach var om ikke løgn så i hvert fald heller ikke hele sandheden.

Syv minutter. Hvor længe turde han blive? Ti minutter, havde han besluttet sig til på forhånd. Men han havde jo ikke fundet noget. Han slukkede lommelygten, pludselig paranoid, mens han bandede og ragede febrilsk rundt med hænderne på møblernes overflader. Han kunne lugte sig selv. Jonas vendte tilbage til skrivebordet. Det var gammelt og solidt af mørkt træ. Eg, sikkert. På bordet stod en lampe. Der var også et skriveunderlag, en ternet blok, en lommeregner og et krus med kuglepenne. Men intet, intet af interesse. Jonas lyttede et øjeblik. Så tændte han lommelygten igen og samlede blokken op. Måske ville han være heldig og finde et læsbart aftryk af det seneste brev, der var blevet skrevet på blokken, ligesom på film? Han holdt papiret op mod lyskeglen. Niks. Han lod lyskeglen undersøge skrivebordet nærmere. Foran, lidt tilbagetrukket under den tykke bordplade, fandt han en skuffe.

Skuffen var indlagt i selve bordet og forsynet med et nøglehul med et snirklet sølvspænde. Ingen nøgle. På trods af sveden rejste hårene sig på hans arme. Noget sagde ham, at han var tæt på det, han søgte. Han prøvede med hænderne, om skuffen kunne rokkes. Ikke en centimeter. Så fandt han Patricks hjemmelavede dirk frem, men den bøjede metalsnor kunne intet udrette i det store nøglehul. Her skulle noget tungere til. Han så sig omkring efter en nøgle. En stor, tung nøgle. Hvor kunne den være? På reolen fik han øje på en skål med låg og sprang over for at se i den, men den indeholdt kun nogle få papirklips. Så hældte han indholdet af kruset ud på bordet. Heller ikke, der var kun skriveredskaber i. Satans. Jonas rev sig i håret. Han bøjede sig ned, prøvede at lyse ind i skuffens nøglehul og glo ind på samme tid. Han kunne skimte noget derinde, men ikke afgøre, hvad det var. Som han stod foroverbøjet dér, faldt hans blik på noget, som lå på gulvet inde under skrivebordet. Det lignede en farvestrålende, smal reklame. Han samlede den op. Det var en glittet turistbrochure.

Hotel Safira, 45 Chaika, 8240 Sunny Beach, Bulgaria, læste Jonas.

Hotel Safira, 45 Chaika, 8240 Sunny Beach, Bulgaria, læste Jonas. 

Hotellet på billederne var 2-stjernet og så måske ikke helt så lækkert ud som den forestilling, lejrdeltagerne ved fælles hjælp havde dannet sig de sidste uger. Men det var et hotel. Og det var swimmingpool og parasoller. Så fandtes det altså, ferie-resortet. Den var god nok. Nu sad Kevin, Nina og de andre og fes den af under de stribede parasoller dér. Eller hvad? Jonas tillod sig selv at sidde et øjeblik på kanten af den læderbetrukne kontorstol. Han studerede kataloget, mens han ventede på, at en bølge af lettelse skulle rulle ind over ham. Det skete bare ikke. Følelsen af, at der var eller andet, der ikke stemte, var stærkere.

Igen prøvede han med hænderne, om han kunne få fat og rive skuffen under skrivebordet op. Så genoptog han sin jagt på hylderne, denne gang efter noget, der kunne efterligne en nøgle eller bøjes i form og bruges som en dirk. Han var så opslugt, at han først hørte trinene på trappen alt for sent.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...