Sort sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Jonas, en trøstespisende teenager, tilbringer en måned på sommerlejren Ungdomsinitiativet. Kurset hedder Nye begyndelser og henvender sig til børn og unge med lort i baglandet. Lederne udvælger hver søndag aften 4 fra gruppen, de finder særligt egnede til at komme videre. Præmien er en tur til Sunny Beach, siger de.

0Likes
0Kommentarer
596Visninger
AA

2. Førsteholdet

Mandag d. 1. juli kl. 17.40

Bygningen, der skulle være Jonas' hjem for sommeren, havde tidligere været en efterskole. En vold med forpjuskede træer og buske lå som en beskyttende, grøn arm omkring det gamle hus og den tilhørende have. Der havde ikke været undervisning på stedet i årevis. Alligevel virkede det næsten, som om huset bare havde stået og ventet på, at sommerlejren skulle begynde. Væggene var skinnende hvide, de lyse trægulve nyvaskede, og Dannebrog vajede fra gårdspladsens flagstang.

I aulaen foran spisesalen duftede der kraftigt af frikadeller og blomkål fra storkøkkenet. Jonas dalrede ind i spisesalen, hvor lyset væltede ind ad de store vinduer fra haven. Han undgik at se direkte på de få andre unge, der allerede sad spredt rundt omkring ved spisebordene. Omhyggeligt udsøgte han sig en plads langt fra de andre. Han smed sig i en stol og fortrød i det samme. Hvad fanden skulle han give sig til, nu hvor han hverken havde mobilen eller sin mp3-afspiller? Jonas skulede rundt på de tre andre i spisesalen. Ingen af dem var overvægtige. Tættest på sad en stor fyr i en kikset reklame-T-shirt. Han havde antydningen af et overskæg og smilede til Jonas, da deres blikke mødtes. Han havde skæve tænder, registrerede Jonas og skyndte sig at trække øjnene til sig. Fyren så ud til at være gået ud af folkeskolen for længst. Og så det dér åndssvage grin, hørte han måske til personalet?

På terrassen udenfor stod en pige alene og røg. Hun havde kort, sortfarvet hår og en piercing i underlæben. Jonas skævede videre og fik øje på en gut i træningstøj, der sad med ryggen til. Han var tilsyneladende dybt optaget af at studere blodårerne på sin ene underarm. Ud fra nakkens og hårets farve gættede Jonas på, at han var indvandrer. Fyren så ikke ret høj ud, men der var noget særdeles spændt og veltrænet over hans krop selv i siddende tilstand. Great. Sikkert en rigtig voldsbølle, der bare ventede på en lejlighed til at give en fed dreng en ordentlig mavepuster.

Ved siden af døren, han var kommet indad, sad endnu en person. Skikkelsen var spinkel og bøjet hen over bordet, så det lysebrune, tjavsede hår næsten skjulte det lille ansigt. Hun sad og tegnede eller skrev på en blok. En bølge af undren og genkendelse ramte Jonas. Hendes navn kendte han ikke, men hun gik bestemt på hans skole. Hun kunne da ikke være gammel nok til at være her, tænkte han, lejren var jo kun for folkeskolens tre ældste klassetrin. Men dér var hun altså, og nu så hun op. En trækning ved munden, der mindede om et smil, flaksede i hans retning. I det samme kom endnu to mennesker til syne i spisesalens brede dør.

"Ja, folkens. Det er så her, vi samles og spiser!"

Nå, ham igen. Den unge mand, der tidligere havde taget imod de unge i bussen, slog nu veloplagt ud med armen. Jonas huskede, at fyren havde præsenteret sig som Benjamin. I Jonas' øjne så han ud til at være trådt direkte ud af et modemagasin. Hans solbrændte ansigt var i perfekt harmoni med de slanke, muskuløse arme i den stramme hvide T-shirt.

Til højre for ham kom en lyshåret pige i en kort blå sommerkjole og flade guldsandaler til syne. Hun skubbede solbrillerne op i håret og lod sit blik feje gennem salen. Her ramte det Jonas, der mod sin vilje var et par sekunder om at vriste blikket væk fra hendes bryster. Store bryster. Totalt uopnåelig, tænkte han og mærkede et kraftigt sug i skridtet.

"Er du med os?" råbte Benjamin muntert over skulderen.

Endnu en person trådte ind i salen.

Åh gud, er der da ingen helt almindelige mennesker på det her sted, sukkede Jonas indvendig. Han betragtede den nytilkomnes velklippede hår og lyserøde poloshirt, der stank langt væk af overklasse.

"Lad os se ..." Benjamin gik med energiske skridt mod havedøren og bad den rygende pige slutte sig til flokken indenfor.

"... 4-5-6-7. Jo, det passer perfekt. I bliver 28 i alt, og I skal deles i fire grupper, for at det hele fungerer. I kan passende være hold 1. Eller skal jeg kalde jer Førsteholdet?"

Benjamin smilede indforstået rundt, som om de delte en fantastisk hemmelighed.

"Hvad med lige at sige hej til hinanden, før de andre vælter ind. Det er jo altid godt at have et forspring," foreslog han. Så blinkede han med det ene brune øje og forlod dem.

En rungende tavshed fyldte spisesalen nogle sekunder.

"Sige pænt goddag ... helt sikkert, Fætter Fedthår."

Det var den sorthårede pige, der var kommet ind fra terrassen. Hun lænede sig op ad havedøren og hev en rullemåtte og en pakke tobak op af en lille lædertaske.

"Jeg hedder Mille," sagde hun og tog sig god tid til at rulle cigaretten. Hendes ben i de afklippede shorts var skrammede.

"Vi ved jo alle sammen godt, at vi kun er her, fordi vores forældre er håbløse og ikke orker at have os hjemme hele sommeren. Ikke?"

De gloede på hinanden og grinede lidt. Jo, sådan kunne man vel godt formulere det.

"Giver du en smøg," sagde fyren i træningstøj så til Mille, der rakte tobakspakken frem mod ham.

Han rejste sig, tog den, og rullede en cigaret med én hånd.

"Årh ja, smart-ass. Hvad fanden er det for et cowboytrick at komme med?"

Gutten i den lyserøde T-shirt snøftede hånligt og ville sikkert have sagt meget mere lort, hvis ikke den veltrimmede mørke fyrs øjne var gået fra brune til sorte på ét sekund. Nu nøjedes poloen med at smide sin krop overlegent på bordet tættest på dem.

"Én hånd, det er da ret sejt." Pigen med brysterne nærmede sig med katteagtige bevægelser. Også den store fyr med den kiksede T-shirt rejste sig tøvende og sluttede sig til flokken. Så slentrede Jonas derover, og til sidst samlede også den lille pige i hjørnet sin blok op og kom lydløst nærmere.

Pigen med brysterne trak på skuldrene og smilede.

"Okay, jeg ville sgu nok have foretrukket at holde sommerferie i Løkken. Men hellere her end hjemme. Jeg hedder for resten Annabell."

På Annabells ene hjørnetand sad en lille glimtende diamant påklistret. Hun kiggede nysgerrigt rundt på de andre. Jonas' blik for igen vild i hendes kavalergang. For fanden, hvor var de store, de bryster. Stropperne i hendes kjole var til gengæld tynde som spaghetti. Betød det, at hun ikke havde bh på?

Han sank en klump og tvang sit blik i gulvet. Der var ingen piger, der gad blive gloet på af en fed dreng.

"Hey, hvad så, førstehold."

Drengen med den lyserøde polo spyttede ordene ud med hån i stemmen. Han trådte ind i midten af deres ujævne cirkel og jokkede uanfægtet på den store fyrs fod undervejs - det ændrede han dog ikke ansigtsudtryk af.

"Ja, hvad så, smarte. Har du et navn?" Den sorthårede, Mille, så uimponeret på ham.

"Patrick her, mand," lød svaret, som var ledsaget af en overlegen håndbevægelse.

Han så ud, som om han ledte efter noget sejt at fyre af, men i det samme begyndte folk at myldre ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...