Sort sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Jonas, en trøstespisende teenager, tilbringer en måned på sommerlejren Ungdomsinitiativet. Kurset hedder Nye begyndelser og henvender sig til børn og unge med lort i baglandet. Lederne udvælger hver søndag aften 4 fra gruppen, de finder særligt egnede til at komme videre. Præmien er en tur til Sunny Beach, siger de.

0Likes
0Kommentarer
601Visninger
AA

12. Egnet

Tirsdag d. 9. juli kl. 7.20

Egnet. Ønsket. Elsket.

Den næste morgen vågnede Jonas med en intens lykkefølelse. Stik imod alle odds. Ikke desto mindre flaksede fornemmelsen som en fugl i hans brystkasse og fik ham til at trække dynen op over hovedet for at bevare billederne lidt endnu.

Han havde drømt, at han sad sammen med en gruppe mennesker. Han kunne ikke se, hvem de var, men der var en let og fri stemning, og han havde det dejligt.

Jonas forestillede sig, at et særligt sammenhold ville udvikle sig blandt de lejrdeltagere, der blev sendt til Bulgarien. Blandt de ønskede - dem, der havde klaret den. Det var, som om han i drømme havde fået en snert af den følelse, og den blev i ham som et varmt kraftfelt, da han klædte sig på og gik nedenunder. Denne uge var hold 1 på morgenmads-tjansen. Allerede på vej ned ad trappen fangede hans næsebor duften af pandekager fra køkkenet.

Foran det store komfur fandt han Marion bøjet over tre store pander. Han var tidligt på den, der ville gå en halv time, før de andre kom.

De sagde godmorgen, og et øjeblik stod han bare ved siden af hende og så på den lyse dej, der langsomt blev gylden i kanten. Duften af pandekagerne, der sydede i smør, sendte ham tilbage til ubekymrede dage - før de ekstra kilo og morens indlæggelser og medicin.

"Marion, hvad vil det egentlig sige at være egnet?"

Paletkniven stivnede et øjeblik i luften, før hun løftede en pandekage rundt i kanten.

"Egnet? Det kan vel være så mange ting."

"Er det noget med at være ... et godt menneske?"

Marion fjernede to færdige pandekager og hældte omhyggeligt dej på til to nye, før hun svarede.

"Måske."

"Kan du ikke fortælle lidt om, hvad der skal til for at blive udvalgt?" Marion svarede ikke.

"Hvad skal man gøre for at være god nok?"

Endelig så hun på ham - helt dybt ind i øjnene.

"Alle er gode nok, Jonas. Hvordan det går, handler måske bare om ... nogle valg."

Valg. Hvad havde han nogensinde fået chance for at vælge? Nu, hvor Jonas tænkte over det, forekom det ham, at han aldrig havde valgt en skid. Livet havde bare disket lort på hans tallerken, og så kunne han ellers æde det. Pludselig smeltede pandekager, paletkniv og forklæde sammen til en sløret klat for hans øjne. Håbløsheden rullede ind over ham i skærende kontrast til nattens lykkedrøm.

"Ja, andres valg," mumlede han.

Han indkasserede et skråt blik fra Marion. Hun så bekymret ud. Eller noget andet. Forskrækket, måske.

"Nogle gange. Men ikke kun."

Marion stod næsten med ryggen til ham nu og kradsede indædt i en pandekage, der var groet fast. Hun havde glemt at putte smør på før dejen.

"Vi bestemmer ikke alting selv, men alle har en chance. Og hvis man ikke lige har succes det første sted, man havner, viser der sig måske at være et andet sted, man passer ind. Og måske er det sted bedre."

Hun havde en besynderlig bestemthed i stemmen, som Jonas ikke kunne tyde. Han skulle lige til at bede hende uddybe, da der lød skridt på trappen. Marion fór sammen, som var hun bange for at blive pågrebet i noget kriminelt.

"Vil du være rar at tage et par liter mælk op af fryseren," skyndte hun sig at sige.

Jonas gjorde, som hun bad ham om, mens han lagrede hendes ord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...