Sort sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Jonas, en trøstespisende teenager, tilbringer en måned på sommerlejren Ungdomsinitiativet. Kurset hedder Nye begyndelser og henvender sig til børn og unge med lort i baglandet. Lederne udvælger hver søndag aften 4 fra gruppen, de finder særligt egnede til at komme videre. Præmien er en tur til Sunny Beach, siger de.

0Likes
0Kommentarer
592Visninger
AA

17. Byttehandel

Tirsdag d. 16. juli kl. 9.10

Den næste morgen kom Jonas ned til morgenbordet med en mission. En hurtig rundspørge blandt måbende lejrdeltagere dagen før havde lært ham, at mindst hver anden med sikkerhed havde haft en rødhåret vikar på besøg hjemme hos sig - og dét uagtet, om de kom fra Bornholm eller København.

Nu havde han brug for en sammensvoren. Mens han spiste småbitte stykker af et knækbrød, kiggede han rundt i salen. De kronragede drenge, de magre, hårde piger, de sortklædte tvekønnede. De ligner sgu stadig en samling freaks, tænkte han og huskede første gang, deltagerne var samlet i spisesalen. Dengang havde de været ni mere. Blandt andet Nina.

Jonas havde ikke talt med alle, men efter lidt over to uger ville han mene, at man efterhånden havde en ret god fornemmelse af hinanden.

Der var en del af lejrdeltagerne, som holdt kæft med, hvad de sloges med derhjemme. Men hvor man ikke behøvede være ekspert for at mærke, at de ikke var jordens mest velfungerende menneske. Mille hørte til den fløj, tænkte Jonas, og han regnede med, han også selv gjorde.

Så var der nogle stykker, der virkede ret almindelige og så ret normale ud, og hvor det var svært at gætte præcis, hvad fanden de lavede på stedet. Såsom Fighter. Og Annabell.

Andre havde fra første dag haft travlt med at prale om deres hjemlige bedrifter. Som om det var flot at blive smidt hjem fra tre efterskoler eller at tæve en lærer. Til dem hørte Patrick. Han havde meget hurtigt lade sive, at han styrede nabolaget derhjemme og ikke var nær så pæn, som han så ud. At han kunne kickstarte en bil uden nøgle på under et minut og skaffe den sidste nye hi-fi til halv pris. Og at han desuden dealede lidt af hvert i pille- og pulverform til sine skolevenner, når de indimellem blev trætte af at tælle deres penge.

Jonas så nærmere på Patrick, der sad på den anden side af bordet og kørte franskbrød med et centimetertykt lag Nutella ind. Annabell var ikke kommet ned til morgenmad, og det gjorde ham urolig, kunne Jonas se. Med god grund, tænkte Jonas og kunne ikke nære sig for at føle et varmt glimt af skadefryd. Godt nok havde de to erklæret sig for kærester for snart en uge siden. Men noget sagde Jonas, at Annabell også havde andre små projekter korende rundt omkring. Hun er sgu da for meget kvinde til dig, din nar, tænkte Jonas og nippede til sin sorte kaffe. Førhen drak han aldrig kaffe om morgenen. Kun mælk med Nesquick. Kaffen var noget, han var begyndt med på sommerlejren.

Nu kæftede Patrick op, råbte tværs over salen for at tørre sin rengøringstjans af på en eller anden. Han fik fingeren retur og var åbenbart for rastløs til at gøre mere ved sagen. Jonas smilede indeni igen. Han havde hørt om det postyr, Patrick havde lavet dagen forinden, da Pioner Benjamin gav ham drengenes baderum og toiletter som sit ansvarsområde under hele hold 1's rengøringsuge. Nu rejste Patrick sig og forsvandt i retning af trappen. Jonas så efter ham. Han have besluttet sig. Det måtte blive Patrick.

Da Jonas stod foran døren til værelset, hvor Patrick sov, vidste han godt, han var ude i lidt af et sats.

Han og Patrick havde ikke noget venskabeligt bånd. Overhovedet slet ikke på nogen måde. Uudtalt, gensidig foragt ville være en mere præcis betegnelse. Men Jonas havde en stærk formodning om, at Patrick lå inde med netop det talent, han havde brug for. Nu håbede han bare, at han kunne spille lidt på, at de var i gruppe sammen, og fedte for Patricks ego, til han fik sin vilje. Desuden havde Patrick lige givet Jonas noget at handle med.

"Hvad!" råbte Patrick, da Jonas bankede på.

Så blev døren revet op, og Patrick kiggede ud. Han havde været ved at finde ting frem til endnu en strandtur, kunne Jonas se hen over hans skulder. Håndklæde og badebukser lå klar på sengen.

"Må jeg lige komme ind?" sagde Jonas.

Patricks øjenbryn røg op i panden. Han havde tydeligvis håbet, det var Annabell, og så nu både overrasket og irriteret ud. Men så trådte han et skridt tilbage og lod sin gæst komme ind. Jonas mærkede duften af parfumeret playboy, da han gled tæt forbi den anden dreng. De var omtrent lige høje, bemærkede han. Måske var Jonas endda lidt højere.

"Hvad vil du?"

"Bytte," svarede Jonas. Han svedte, men sørgede for at se den anden fast i øjnene.

"Bytte hvad?" vrængede Patrick, som om det var ham helt urimeligt at forestille sig, hvad fanden sådan en taber kunne eje, der var værd at bytte for noget som helst med. Og det kunne han jo på sin vis have ret i, tænkte Jonas og tvang sig selv til at mande sig op.

"Kan du dirke en lås op?" spurgte han.

Patrick fnyste, men Jonas kunne også se nysgerrighed i hans øjne. Det spørgsmål havde han ikke regnet med.

"En lås?" sagde han, som om det var det dummeste spørgsmål i hele verden.

"Ja. En almindelig lås. På en dør. Og det må ikke kunne ses, den har været åbnet, bagefter."

"Og hvad får jeg så for det?"

"Jeg klarer din del af rengøringen. Hele ugen."

Patrick lagde hovedet tilbage og så Jonas an med antydningen af et smil krusende i mundvigen.

"Har du planer om at bryde ind til pigerne, Jonas? Eller har du tænkt dig at stjæle et eller andet?"

"Det kan være lige meget. Men du skal være klar i aften. Klokken 23.15."

Jonas vendte om på hælen for at gå, mens han holdt vejret. Ville Patrick rive hovedet af ham for det svar? Nej, reaktionen udeblev, og i et splitsekund fornemmede Jonas, at Patrick ville have gjort det selv uden handel. Alene det, at den overlegne skid havde hørt tale om en lås, der muligvis kunne dirkes op, gjorde det umuligt for ham at afslå. Nok var Jonas en total wimp i hans øjne. Men en dør, der skulle åbnes, var en opgave efter Patricks hoved. Og smart-ass Patrick var ikke typen, der stod tilbage for en udfordring.

"Hey! Hvor?" spurgte Patrick, da Jonas tog i dørhåndtaget.

"Andel sal. Døren ind til Mor og Fars lejlighed."

Patricks ansigt stivnede et sekund. Hans blå øjne blev små og gedeagtige. Så snøftede han hårdt op.

"Klokken 23.15," sagde Patrick.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...