1001 lanterner

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2015
  • Opdateret: 24 mar. 2015
  • Status: Igang
Dette er min første digtsamling - sandsynligvis også den sidste. Der vil komme forskellige digte med forskellige meninger i løbet af tiden.

11Likes
6Kommentarer
591Visninger
AA

8. Du Vibe i mit æbletræ

 

Du vibe i mit æbletræ

 

Og så sidder du dér igen

Vipper lidt med hovedet, balancerer på æbletræet grene

Åbner nu og da næbet

Spreder derefter vingerne og flyver væk

Sådan gør du

Hver eneste dag, hver eneste morgen

Må jeg spørge dig, hvorfor, Vibe?

Herfra kan jeg se dig

Se til i ro og mag

Du har spottet mig til tider, men aldrig fløjet fra

Kun når æbletræet blev for kedeligt, ville du sætte i og væk

Og jeg kunne sidde her i dage

Bare se til og tænke

Over hvorfor du altid et så alene

Og hvorfor jeg er ligeså

Lige indtil du forsvinder, og æbletræets grene bliver tomme

Indtil kun blæsten giver min have modstand

Det er trist

Så uendeligt sørgeligt og ubærligt

At jeg ikke skal se dig udenfor mit vindue længere

I æbletræets grene

Vi ved jo begge, at kun viben kan sprede vingerne og forsvinde til evig tid

Så flyv du blot

Vær fri

Jeg skal nok huske dig

 

Dette digt er til minde om min fantastiske, nu afdøde forfatterskolelærer. Det her er til ære for dig, Vibe. Tak for vores tid sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...