DELIRIUM

Rowan lever i overklassesamfundet i England. Hans familie er meget rig, men ellers er han meget normal. Han har normale venner, går i en normal skole, han har en normal lillesøster, normal mor og far og et normalt udsende. Row begynder at få nogle mærkelige drømme. I disse drømmer, dukker der altid sorte sommerfugle op, og hver gang han ser sommerfuglene, får han denne her mærkelige og ulidelige smerte i brystet og i hovedet. En dag vågner Row fra en af disse drømme, og han finder ud af, at hele hans ellers meget normale liv, ikke er så normalt længere.

16Likes
31Kommentarer
810Visninger
AA

2. KAPITEL 1

 411 DAGE FØR

***

   “Row!” mor råbte nede fra gangen. “Rowan!” Han var ikke til at komme i kontakt med, når musikken først spillede. Hun greb fat i det hvide nymalede gelænder og gik op af den mørkebrune mahognitrappe med hendes små sorte pumps. Lysekronen hang ned over den store vindeltrappe, og vinden svajede stille i det store bøgetræ, der var til at se ud af de store vinduer. Uanset hvor man befandt sig i den store strandvilla, kunne man høre rockmusikken fra første sal klart og tydeligt. 
  “Row, nu er det sidste gang!” Mor rev døren op til Rows værelse. Han stod med elguitaren i hænderne, på knæ i sengen og kun iført jeans. Han stoppede straks med at spille, da han så mors frustrerede ansigtsudtryk.
   “Undskyld mor. Jeg,” Row blev afbrudt af mor.
   
“Ja, det er fint, jeg ville egentlig bare fortælle dig, at din far og jeg tager afsted nu,” hun rettede på sin røde stramme silkekjole, der var kommet til at sidde lidt forskruet på grund af den fart, hun havde haft, på vej op ad trappen.
  
“Okay, i må have en god aften så.” Row smilede lidt sarkastisk og hoppede ned fra sengen for at skubbe hans mor ud af sit værelse.
  
“Åh ja, jamen tak min skat, vi ses i aften. Og husk din lillesøster!” Med de ord blev døren smækket, og Row spillede videre bare med en anelse højere volumen. 

  Rows søster, Esther, havde fået helt gule ostepopsfingre, og havde enten hånden i posen eller i munden. De sad i hver deres sofa og så en dokumentar om Rows yndlings rockband, Fall Out Boy.
  
“Kan vi ikke se Venner i stedet?” spurgte Ester efter to minutters dokumentar.
  
“Nej.” Row lagde fjernbetjeningen på glasbordet. Han var så koncentreret om at få hver enkelt detalje med af den dokumentar. Patrick Stump sidder og taler om deres nye album, da Rowans koncentration bliver afbrudt af Chandlers røv, der dukker op på skærmen.
  
“Undskyld mig?” Han vender sit hoved imod Esther, løfter øjenbrynene og vender øjnene hurtigt imod skærmen og så tilbage på Esther. “Gider du lige?”
  
“Næ, nu har jeg fjernbetjeningen.” Hun havde taget fjernbetjeningen imens han havde været i “rock-trance”, og sad nu og viftede med den.
  
“Giv mig den.” sagde Rowan.
  
“Næ.”
  
“Giv. Mig. Den. Nu.”
  
“Du får den ikke” Så snart Esther havde sagt det, sprang Row over glasbordet og over på Esther. “Hvad fanden laver du?” sagde Esther med sin tunge, men ellers meget almindeligformede, 16 årige storebror oven på sin egen meget spinkle kun 14 årige krop. 
  
“Får fjernbetjeningen tilbage” siger Row, og vifter den foran Esthers ansigt. Han går tilbage i sin egen sofa og slår tilbage på dokumentaren. Esther går surt ud ad den store stue og smækker døren efter sig. Hystade. Tænkte Row og vendte så tilbage til sin dokumentar.

  Da dokumentaren var færdig, kom mor og far hjem. Far virkede beruset da han kom gående fra hallen. Han stødte ind i samtlige gulvvaser og små statuer han mødte på vejen ind til Row.
  
“Orh du skulle have været med min dreng.” far smed sig på den sofa, som Esther havde ligget i. “Det var en henrivende aften.” Han slog en bøvs, tog sit mørkerøde slips af, knappede bukserne op og lukkede øjnene. Row gik ud til mor, der stod i køkkenet og drak et glas rødvin. 
  
“Dette er det første med procenter jeg drikker hele aftenen.” sagde hun og uglede Rows meget almindelige brune hår. “Din far har været noget af en festabe i aften. Det kan jeg love dig.” De stod og fnisede lidt tid, men så, så mor på klokken, og bad Row om at gå op i seng.
  
Han lå og lyttede til Fall Out Boys album “Save Rock And Roll” til klokken var cirka halv to. Den sidste sang der kom på før han gik ud som et lys var “My Songs Know That You Did In The Dark”.
 

All the writers keep writing what they write
Somewhere another pretty vein just dies
I've got the scars from tomorrow and I wish you could see
That you’re the antidote to everything except for me, me
 

Row åbnede øjnene. Han stod i en lille lysning i en skov bundet fast med kæder til en pæl. Halvmånen skinnede ned på ham. Han kiggede ned af sig selv. Han var i ført laset tøj. Under hans bare tær var store stykker træ samlet i en bunke.
 

A constellation of tears on your lashes
Burn everything you love, then burn the ashes
In the end everything collides
My childhood spat back out the monster that you see


Han prøvede at løsne sig fra kæderne, men det var umuligt. De var viklet så stramt omkring hans bryst, at han næsten ikke kunne trække vejret. Han begyndte at råbe.
  
“Hjælp!” ingen svarede. “Hjælp mig!” stadig intet. “En eller anden?!” han så noget pusle i udkanten af lysningen. En menneskeskikkelse, iført noget der lignede sorte lagner eller en form for kåbe, kom frem.    
  
“Hey!” Row begyndte at smile. Han var reddet. “Orh mand, du har reddet mig. Skynd dig at komme. Bind mig op.” Skikkelsen bevægede sig ikke. Ikke så meget som et åndedrag. Men så begyndte den at synge.  
  
“Åhåhåhåh” der lød flere stemmer. Der trådte ti til tolv skikkelser frem, og der kom flere efterfølgende. Sangen blev højere og højere. Den første kåbeklædte skikkelse der var trådt frem gik nu hen imod Row. Den begyndte at gå rund om ham. Stadig syngende. Den stoppede bag ham. Han kunne høre noget knitre. Før Row vidste af det, var træstykkerne og ham selv fanget i et glohedt flammehav. Han kunne mærke flammerne fortære hans lægge og hans fødder. Han ville skrige, men han kunne ikke. Der trillede sved og tåre ned af hans kinder. Skikkelsen kom frem foran ham igen. “Åhåhåhåh” Den sang højere. Den løftede sine arme. Kåben hang ned fra dem, så det næsten lignede vinger. Så det næsten lignede en sort sommerfugl. Skikkelsen kastede sig over flammehavet og Row. Endelig lykkedes det ham at frembringe et skrig.

 

My songs know what you did in the dark

So light 'em up, up, up
Light 'em up, up, up
Light 'em up, up, up
I'm on fire

 

________________________________________________________________________

Link til sangen (det engelske tekst, der står med kursiv), hvis du gerne vil mærke lidt stemning, når du læser hans drøm:

https://www.youtube.com/watch?v=LkIWmsP3c_s

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...