When we met

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2015
  • Opdateret: 8 feb. 2015
  • Status: Igang
Emma er en ung pige på de 18 år. Hun flytter til LA, da hendes fars job vælger at flytte ham til et kontor nær LA. De bor så i en luksus villa hos hendes fars ven Jake. Hun møde en lidt speciel person da hun er i byen. Hun finder ud af at de skal gå på samme skole. Hvilket slet ikke genere hende. De bliver bedre og bedre venner MEN kan de holde den som venner eller sker der mere Find ud af det i when we Met

4Likes
7Kommentarer
920Visninger
AA

4. kapitel 4

(Ikke rettet)

Emma's synsvinkel:

En irriterende lyd løs i mine øre. ARH. Jeg slog ud efter min telefon og slukkede for lyden. Som sjovt nok var mit. Vægge ur. Wow jeg var træt og jeg gik faktisk tidligt i seng. Jeg satte mig op og kiggede på klokken. Whaat hvad klokken er kun 02:00. Hvad skete der lige for det . Vent justin. Han havde min telefon igår og man skal ikke bruge kode til det. Jeg var mega irriteret på ham lige nu! Men jeg kunne os godt se det sjove i det. Jeg fniste lidt over det. Det var lidt latterligt. Jeg gik ind i vores beskeder og skrev. " seriøst Justin din fede spadser man, også kl 2!!!" Jeg skrev en masse grine smiley'er så han kunne se at jeg ikke var sur. Jeg lagde mig tilbage i sengen og tjekkede lige om mine alarmer nu var som de plejede. Jep det var de. Jeg faldt hurtigt i søvn dannet var mega træt stadig.

~

Klokken var blevet 06:30 og jeg havde været i bad lagt tøj klar og jeg følte faktisk at jeg var i rimelig god tid og godt humør. Selvom justin havde lavet det nummer med mig. Jeg stod lige nu og lavede mit berømte Emma look. Glattet hår og så svage bølger/ slanger. Ja kald det hvad i vil...da mit hår sad slukkede jeg for mit glattejern, og åbnede min make-up skuffe. Jeg gik igang med make-up'en. Den var som den plejede, lidt pudder, mascara og lidt eyeliner. Jeg var kiggede tilfreds i spejlet. mit hår min make-up ja det sad perfekt! Jeg ved ikke lige hvad der skete det plejede altid og drille mig, men det havde ændret sig her på det sidste åbentbart. Min mobil vibrerede inde på senge, så jeg lagde tingende til bare hvor de skulle ligge, og gik så ind til mit tøj og min mobil. JUSTIN SKRIVER- "haha Sorry ems" ems...ems? Nåååår ems som i ems. Jer okay det lød dumt. Men sådan som kaldenavn ems. Jeg fniste lidt da det var skørt det her jeg valgte så at svare ham. JEG SKRIVER- " det må du nok sige!" Det var faktisk en lidt sjov tanke alligevel. Han ville det jo kun i sjov, og efter som jeg os kunne finde på det så kan jeg jo ikke blive sur over det. Jeg lagde min mobil fra mig og tog så tøj på.

~

Jeg låste min bil. Ja MIN bil. Jeg har savnet den vildt meget. Men den kom igår. Ja nogle af vores ting kunne jo ik være i flyet, så de havde sagt at det ville komme her ned efter nogle dage max to uger. Jeg fik en kæmpe chok som så rev mig ud af mine tanker. Jeg hørte et velkendt grin. JUSTIN skreg jeg. Han grinede bare vider. "Idiot" mumlede jeg surt. "Hvad sagde du?" Sagde justin lidt for sjovt, han havde vidst hørt det. Jeg kunne ikke holde masken mere. "Idiot" gentog jeg men med lidt grin ind imellem. "Det mener du jo ik vel lille ems" han grinede stadigvæk. " ha jo jeg gør du har sat en alarm til kl 2 og bare fordi jeg er lav man" jeg sagde det på en lidt irriteret måde men man kunne godt høre det var for sjov. Justin stoppede op og tog mig ind i et kram. Øøhh what the **** "undskyld Emma" han fniste lidt. "Justin jeg er altså ikke sur. Og jeg kan heler ikke være sur." Sagde jeg lidt efter. Justin lignede seriøst en abe i hoved. Jeg grinede og forsatte så. "Ja jeg kan sku da ikke blive sur når jeg selv kunne finde på det" han grinede lidt. "Se det derfor jeg syndes du så speciel. I forhold til alle andre" ordene. Fløj ud af munden på ham. Han kiggede lidt flovt på mig, men jeg kendte selv til det så jeg ville ikke køre i det så jeg sendte ham bare et sødt smil. Efter lidt tid endte vi ved vores skabe som heldig vis lå lige ved sidden af hindanden. "Vi har matematik her i første time" kom det fra mig. Jeg havde sat mit skema op på indersiden af skabslågen. Jeg havde faktisk besluttet mig for at der skulle hænge billeder af mig også måske nogle fjolle billeder skulle der os være plads til. Men jeg havde kun fået sat et billed op igår, og det var et af min mor. Jeg har altid 2 billeder af hende i min pung, og nu er det ene kommet op og hænge. Jeg mærkede en tåre glide ned af min kind. Jeg savnede hende helt vildt. Jeg havde manglet hende så meget til at snakke med hende om drenge, pigeproblemer, kæreste valg og alt hvad man sådan set snakker med sin mor om. Igen gled der tåre ned af mine kinder. Jeg tørrede dem væk med min håndryg, men det hjalp ikke der kom bare flere. "Emma er du okay?" Lød det fra en bekymret justin. Jeg valgte bare At nikke. Han kom om bag mig og jeg tror han kiggede på billede af min mor. Efter som han lige havde spurgt mig om det var hende. Jeg havde ikke rigtig sagt noget men bare svaret ham med et lille nik med hoved. Justin drejede mig rund og lagde så ammende om mig. Vi stod lidt og krammede. Han gav mig bare en følelse af tryghed. Jeg var tryg i armene på ham. *RIING* *RIING* klokken lød højt i vores øre. Og vi trak os fra hindanen, og gik så mod klassen hvor vi skulle have matematik.

Justin's synsvinkel:

Emma og jeg havde stået og krammet i et stykke tid nu og jeg knugede hende bare ind til mig. Vi havde lige snakket kort om hendes mor. Selvom hun døde da hun var 7 og hun idag er 18 kan det Altså stadig tage hårdt på en. *RIING* *RIING* klokken ringede ind så vi trak os fra hindanen og gik mod matematik lokalet.

~

Timerne var gået stærkt idag, ellers var det nok bare fordi vi fik 3 timer før fri fordi de ikke kunne dække det ind med vikarer. Jeg havde sådan en træng til at ville være sammen med Emma. Jeg ved ikke hvorfor, jeg ville bare gerne være sammen med hende 24/7. Hun var som bundet til min nethinde. Alt ved hende, hendes duft, som jeg kunne dufte fra da hun sov i mine arme igår. Billeder af hende som lå og sov gled ind på min nethinde, og fik mig automatisk til at smile, eller der hvor jeg hentede hende. Hvor hun faktisk faldt i armene på mig, og hendes sang stemme nøj den var go! Jeg elskede den, og vær gang en sang spillede ville jeg have at det var hendes stemme. Jeg havde flere gange haft lyst til at spørge hende om hun slet ikke ville noget inde for musik, eller hvem hun havde fået sin stemme fra. *DYT* *DYT* lød det højt fra min side. Det var Emma der sad i bilen. "Hallo pretty boy, hvad går du sådan og smiler over.?" Lød det kækt fra hende. "Ik så meget" jeg løj, men seriøst det ville være pinligt vis hun fandt ud af at jeg gik og tænkte på hende. "Jaja. Skal du have et lift hjem? Det ser ud til at det måske kommer til at regne snart" og lige efter hun sagde det mærkede jeg en dråbe på min kind, også begyndte det bare og styrte ned. Hun grinede lidt, da jeg løb over imod hendes bil. " det vil jeg meget gerne" jeg grinede lidt. "Jeg har ellers intet imod at gå hjem, det er jo så godt vejr." Jokkede jeg lidt. Hun grinede af mig. "Ja,en du må da gerne gå hjem." Sagde hun lidt fnisene. Jeg kiggede på hende. " ej jeg vil ikke være uhøflig og takke nej til sådan et tilbud." Vi grinede lidt. Og ikke længe efter var vi hjemme ved mig. "Er det enlig din bil?" Lød det pludselig fra mig. "Ja den kom igår. Hvad syndes du?" Hendes smil blev større. "Den er mega fed seriøst! Af en pige af være har du virkelig smag for biler!" Hun grinede lidt. Og nikkede så "jamen vi ses imorgen" sagde jeg, og kiggede selen af. "Ja vi gør" hun smilede til mig, og jeg åbnede så døren og steg ud. Jeg sendte hende et sidste smil og lukkede så døren igen.

Emma's synsvinkel:

Jeg havde lige sat justin af hjemme ved ham selv. Efter en faktisk ret kort dag. Men vi fik så os fri 3 timer før. Jeg havde haft en rigtig god dag. Jeg fik snakket rigtig meget med de andre idag. Og jeg arbejdede sammen med Mille i matematik. Mille var en rigtig sød pige. Hun havde langt lysebrunt har og så var hun meget spinkel i det, hvilket klædte hende vildt meget!! Hun havde en pæn krop og personlighed. Også var der Sille hun var lidt... Øh hvad siger man mærkelig, men hun var fin nok. Jeg dømmer ikke folk fordi de mærkelige. Så længe det går og hun er sød så er alt vel okay. I frikvarteret sad jeg sammen med justin, Katja, malende, Mads, Anders og Alexander. Som vi faktisk kaldte for Alex, men mindre detalje. Jeg syndes faktisk skolen gik virkelig godt! Normalt plejede de første dage og være svære at komme igennem, men sådan skulle det ikke være. Justin havde virkelig været sød mod mig. Han hjalp mig med at finde nogle at snakke med. Vis der ikke var nogen og jeg ligsom sad alene tog han bare fat i mig også gik vi hen til hans venner. Han havde faktisk fortalt mig, at hans venner syndes at jeg var mega fed. Altså sådan på sej måden. Og at jeg var helt nede på jorden og ikke for frembrudsende. Jeg tog det som en go ting på at alt nok skulle gå godt! Jeg holde i et lyskryds lige nu og hørte lige pludselig nogle dyt lyde bag ved. Gud ej, den var allerede grøn. Jeg satte speederen i bund og kørte så hjem. 2 minutter efter var jeg ved huset. Eller villaen. Jeg låste min bil og gik så ind. "Emma" "Maria" jeg tog mit tøj af og gik så ind i stuen til hende. " hvad så" hhmm, skulle jeg fortælle hende om min dag eller, ej Emma hun spørg om noget du må give hende noget med noget guf i. "Jeg har haft en rigtig god dag, det hele køre på skindet. Jeg har fået snakket, og arbejdet sammen med et par stykker. Og justin er virkelig sød mod mig, vis jeg ikke lige har nogen at snakke med så tager han bare fat i min, også sidder jeg bare sammen med ham og hans venner. Som faktisk sy des jeg er virkelig sød." Jeg pustede ud og kiggede over på Maria, som vidst nok sad og tænkte over det jeg sagde. " det lyder til at det bliver godt at gå der" svarede hun. Vi smilede lidt til hindanden. "Når Maria jeg vil gå op og lave lektier." Hun nikkede og jeg drejede om på hælen og gik så op på mit værelse

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...