When we met

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2015
  • Opdateret: 8 feb. 2015
  • Status: Igang
Emma er en ung pige på de 18 år. Hun flytter til LA, da hendes fars job vælger at flytte ham til et kontor nær LA. De bor så i en luksus villa hos hendes fars ven Jake. Hun møde en lidt speciel person da hun er i byen. Hun finder ud af at de skal gå på samme skole. Hvilket slet ikke genere hende. De bliver bedre og bedre venner MEN kan de holde den som venner eller sker der mere Find ud af det i when we Met

4Likes
7Kommentarer
916Visninger
AA

1. 1 kapitel

when we met

Emma's synsvinkel:

Jeg sad i min egne tanker kl var 18:45, og vi skulle flyve til London om en time. Min far var blevet flyttet af hans arbejde så vi skulle bo i LA i ca et halvt år, og derefter skulle han så til London Hans arbejde flyttede ham os bare hele tiden hvilket resulterede i at jeg ingen faste venner havde. "Emma" - " hallo Emma min pige er du der ?!" Kom der fra en velkendt stemme, som hev mig ud af mine tanker. " øh? Ja da, hvad sker der far?!" Han grinte lidt af mig. " vi skal gå ombord på flyet nu" jeg svarede ik men tog bare min taske og gik med min far ombord på flyet.

Nu tænker i sikkert hvorfor flyver de skal de ikke have alle deres ting med? Jo sagen er at min far har mange kontakter så han ringede til hans gode ven Jake og fik fixet en aftale om at vi godt måtte bo i hans nye mega store villa, og jeg så så meget frem til at bo i en luksus villa!

3 dage senere:

Vi havde fået næsten alle tingende på plads, men vi manglede lige nogle småting nogle steder, og Jake havde været så sød at han havde fået mig en plads på en ny skole, hvilket jeg var dybt taknemlig for!! "Emma" blev der råbte. "Ja'er" Det var Jake der kaldte på mig, hm hvad mon han ville. Jeg gik ned af trapperne da han råbte noget utydeligt. Jeg satte tempoet lidt op, og kom så ind i køkkenet. "Du kaldte på mig" "øh ja den nye skole ringede lige" " omg hvad sagde de" råbte jeg næste!. " så så lille ven jeg står lige her!" Grinede Jake af mig. "Jaja til sagen tak!" " de spurgte om du var kommet godt her over og om du måske havde lyst til at starte nu på mandag!" Jeg stod lidt og tyggede på det han sagde. Det var onsdag idag så jeg havde massere af tid til at kigge mig omkring. "Når" sagde Jake til mig. "Ja selfølgelig der er 4 dage til så jeg har massere af tid" " super så siger jeg da bare det til dem!" Uden at svare vente jeg mig om og gik op igen, af en eller anden grund var jeg glad for at starte på en ny skole. Ik fordi jeg havde nogle problemer på den gamle, nej det var som om at jeg bare vidste det ville blive godt!

Klokken gik hen og blev 6 og vi skulle spise Jake's kæreste Maria havde lavet mad til os, og det duftede bare så godt. Mine tænder løb i vand da hun kom ind med maden med Jake i hælende på hende. Tomat suppe mums. Min mor plejede altid at lave det til mig men da jeg var 7 år kørte hun galt ;-( så det var kun mig og min far tilbage. Vi begyndte at spise og det smagte virkelig godt! "Maria det smagte fabelagtigt" sagde jeg da vi alle næsten var blevet færdig. Hun smilede sødt til mig " det var da godt du kunne lig den, det sikkert heler ik sidste gang vi for det her i huset." Sagde hun med sit normale smil på læben. Jeg smilede sødt til hende, og rejste mig, og gik ud og skylde min skål,og lagde den i opvaskeren. Jeg gik ind til de andre, "Maria ?" "Ja'er min søde" Aww hun var da os bare så sød. " jeg tænkte om jeg skulle hjælpe til med at Ryde af bordet ? "Det må du da meget gerne søde" jeg smilede til hende og vi gik så i krig med opvasken. Vi tørrede det hele af selvom der var en opvasker lige ved siden af os. Men det var nu meget hyggeligt og stå og snakke med hende, jeg har manglet en slags mor og hun var bare så sød allerede. "Når hvad laver din mor så?" Spurgte Maria sødt. Mit humør dykkede lidt da hun nævnte min mor:-( " hu-hun døde da jeg var 7 " svarede jeg og mærkede en tåre glide ned af min kind, min stemme knækkede helt da jeg skulle sige det. Jeg burde snart være overe det jeg havde sagt den samme sætning vær gang min far var blevet flyttet af hans arbejde, men alligevel reagerede jeg stadig sådan. Jeg bemærkede at Maria lagde armene om mig " ej det må du undskylde min pige det var ik meningen at bringe dårlig minder frem" " det gør ik noget du kunne ikke vide det" græd jeg bare vider. Jeg trak mig lidt efter og tørrede mine kinder med min håndryg så tårnedes forsvandt. "Når skal vi gå ind til de andre" sagde jeg lidt stille. Maria tog en arm om mig unden at svare gik vi sådan ind til de andre. Aftenen gik stille og roligt. Og jeg havde bestemt mig for at tage i byen imorgen, og se mig lidt omkring.

Suk! Min mobil's ringetone lød i mine øre, og med en hurtig bevægelse tog jeg den op til øret, uden overhoved at kigge hvem der ringede tog jeg den. "Hallo!" Lød det lettere irriteret fra mig. Et grin lød og jeg vidste med det samme hvem det var. " når jeg væggede dig måske" kom det kækt fra Jake. "Ja du gjorde og hvad ville du mig." Lød det surt. Jeg var træt og morgensur. "Så så min pige" en blid stemme tog over i telefonen og gjorde mig helt rolig. "godmorgen Maria" lød det næsten helt frisk fra mig. "Kan du ik komme i tøjet og komme ned til os og få noget og spise? "Jo jeg kommer nu" på rekordtid var jeg klar. Maria gjorde bare noget ved mig og det overraskede os alle. ""Godmorgen" kom det fra dem i kor. "Godmorgen" sagde jeg stille. Der blev lagt noget brød på min tallerken, og jeg var ikke langsom om og spise det. De grinede lidt af mig da det sikkert så pisse sjovt ud. Jeg blev færdig med og spise, og jeg gjorde mig enlig bare klar til at tage i byen. Da jeg havde fundet mit tøj tog jeg et hurtigt bad og sådan noget. Mit outfit bestod af et par shorts og en og en mavetrøje, mit lange brune hår hang bare ned af skuldrene på mig mens min make-up bestod af. Lidt mascara, et tyndt lag øjneskygge. Jeg godkendte mig selv i spejlet. Og tænkte det var godt nok. Jeg skulle jo ikke ud og se efter drenge.

Jeg gik gennem en kæmpe gågade, her var så hyggeligt. Jeg havde gået lidt i mine egne tanker da en dreng forude væltede på skateboard. Jeg kunne ik bare gå forbi. De fleste mennesker stod og filmede eller tog billeder, hvilket jeg slet ikke forstod det var sku da syndt for ham og ikke sjovt. Jeg gik forsigtigt hen til ham og satte mig på huk. Jeg tænkte ik så meget over at folk tog billeder, eller filmede mig jeg skulle bare hjælpe ham. Jeg lagde min hånd på skulderen af ham, og han fik tydeligvis et chok. Han kiggede op da jeg indså de-det var den verdens kendte justin Bieber. What hold dig rolig Emma træk været og smil. Jeg blev på ingen tid meget nervøs men til mit held kunne man ik se det. "E-" *host *host "er du okay" fik jeg langt om længe sagt. Han smilede virkelig sødt til mig. " ja'er jeg tror det går" " skal du have en hånd op" uden svar rejste jeg mig og rakte ham min ene hånd ned. Han var ik langsom om at tage den og komme på benende igen. " Emma sagde jeg lidt efter" han smilede charmerende til mig " justin" jeg smilede lidt og fangede mig selv i at give ham elevatorblikket. Jeg kiggede ham ind i øjnene igen og bemærkede at han kiggede på mig. "Justin" mumlede jeg, han hørte det heldigvis. "Emma" jeg smilede sødt til ham og pegede på hans knæ og albue. "Shit" mumlede han for sig selv. Hvilket fik mig til at grine lidt, men jeg stoppede dog hurtigt da justin kigge på mig. "Ej undskyld" sagde jeg stille. "

Justin's synsvinkel:

"Det gør ik noget" mumlede jeg stille til Emma. Emma virkede som en virkelig sød pige, og hun tog det faktisk meget pænt da hun så at det var mig. "Dit knæ, justin det bløder virkelig meget!" Jeg kiggede ned og til mit store uheld havde hun ret. Fuck nej man. " justin vil du ik lige et smut med hjem til mig så vi kan få det renset?" Hun lød en anelse nervøs og forsigtig. Jeg kiggede tilbage i hendes smukke blå øjne som bare lyst op af medlidenhed. Jeg smilede sødt til hende. "Jo tak" hun smilede til mig og nikkede så med hoved som tegn på jeg skulle følge med. Ca. 30 min efter ankom vi til en kæmpe villa. Wow den var jo pænere end min. Hun låste døren op og trådte så til siden så jeg kunne komme ind først. " her er ingen hjemme" sagde Emma forsigtigt. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med hende. Hendes smil var så sødt, og hendes øjne var så smukke og hendes krop var slet ik dårlig. " denne vej " sagde hun, hvilket resulterede i at jeg blev hevet ud af mine tanker. "Bare sæt dig her jeg henter lige noget til dit knæ" også gik hun. Efter lidt tid kom hun tilbage med nogle ting. Hun sendte mig et kærligt smil og satte derefter tingende på bordet. Jeg satte mig stille op da hun pludselig fik min opmærksomhed, hun gjorde det hele klar og kiggede så på mig. " må jeg" spurgte hun så forsigtig som overhoved. Jeg smilede charmerende til hende og nikkede så. En voldsom smerte ramte mit knæ "ARH!!" Skreg jeg næste, hun kiggede forsigtigt op på mig. "Undskyld" hun så så sød ud. "Det okay" svarede jeg lidt efter. Hun smilede op til mig. " jeg skal nok prøve og være lidt mere forsigtig." Hun var så sød, her sad hun og rensede mit sår som om hun slet ikke lagde vægt i at jeg var berømt. Hun sad så forsigtig og så så fin ud. "Må jeg spørge om nogle ting" spurgte jeg forsigtig. Wow hun gjorde mig sku nervøs, det skete ellers ikke så tit, jeg plejede at være så selvsikker men hun gjorde sku noget som formået og gøre mig nervøs. " selfølgelig" hun kiggede langsom på mig og begynde så at rense mit så igen. Hold kæft det gjorde ondt men jeg valgte bare at ignorere det. " kan du ikke fortælle lidt om dig selv" hun smilede og nikkede. " mit navn er Emma. Jeg er 18 år gammel. Jeg kom hertil for nogle dage siden og skal bo her i ca. Et halvt år måske mere." Jeg stoppede hende da jeg havde et spørgsmål. " hvorfor skal i kun bo her i et halvt år?" " min far's job rykker ham rundt Hele tiden, og jeg flytter bare med" jeg nikkede bare som tegn og svar til at hun godt måtte forsætte. " jeg skal gå på det lokale High School." Svarede hun forsigtigt. Mit smil blev stort da hun sagde at hun skulle gå på det lokale High School. Hun kiggede lidt mærkeligt på mig, jeg valgte at forklare hvorfor jeg smilede sådan. " det lokale High School" sagde jeg. "Ja" " fedt, der går jeg selv." Svarede jeg selvsikkert. Hendes smil blev stort. "Hvornår starter du så?" Jeg kiggede smilende på hende. "På mandag svarede hun" jeg tænkte lidt på et svar og fandt så et virkelig godt et. Men med et som jeg skulle til at svare skyllede en nervøs følelse ind over mig. " je-jeg kunne hente dig på mandag kl 07:30 " fuck min stemme knækkede hvordan kunne hun gør mig så nervøs. Hun smilede til mig. " det må du da godt" jeg slappede pludselig helt af igen. "Okay så henter jeg dig kl 07:30 på mandag" hun nikkede som svar til det jeg sagde. " jamen justin fortæl mig lidt om dig" jeg smilede til hende." Øh? Ja hvor skal vi starte " hun grinte lidt "justin?" "Emma" " jeg ved jo et par småting om dig." Startede hun ud med at sige, jeg lavede et nik til hun skulle forsætte." Men bare fortæl lidt om din personlighed" hun kiggede på mig, og jeg kunne lige strejfe en smugle nervøsitet i hendes øjne. " altså jeg ved ikke om jeg kan forklare det helt præcis" grinede jeg lidt. Men " sød, sjov, kærlig," jeg stoppede mig selv og tænkte lidt. " jeg ved det ik den var svær " hun grinede lidt, hold kæft hendes grin var kært!! "Du må jo selv bedømme det vel ik sidste gang vi snakker sammen" sagde jeg og blinkede til hende.

Emma's synsvinkel:

Det gik hen og blev søndag, Og jeg var blevet godt nervøs. Min mave var en stor rutsjebane. Jeg havde fået Justin's nr. I torsdags og vi havde da skrevet sammen et par gange. Jeg sad ved min macbook og surfede rundt på nettet da min mobil vibrerede på bordet. Jeg tog den hurtig og så det var justin.

Justin : Hey :)

Emma : Hvad så :-) der blev kaldt på mig det var Maria. Jeg skyndte mig ned til hende. "Hvad så" spurgte jeg stille. " vi køre nu " svarede hun. Maria, Jake og min far skulle ud og spise og i biografen. "Okay" mumlede jeg " Maria gik ud i gangen og det sidste hun sagde var vi er nok først hjemme kl 23:00 uden svar blev døren smækket i og de var gået. Jeg tog min mobil og tjekkede klokken. Den var kun 15:35 og som jeg stod og kiggede på kl. Fik jeg en besked. Justin skriver: ik så neget keder for vildt :( jeg smilte over den besked fordi jeg fik en go ide. Emma skriver: samme her min far og de andre er taget i biografen og ud og spise :( jeg sendte den og fik hurtigt svar. Justin skriver: øv :) Emma skriver: ja:) jeg kedet mig for vildt tiden gik så langsomt så jeg valgte at finde tøj frem til imorgen. Jeg mærkede min mobil vibrere i min hånd. Mit hjerte sprang et slag over da jeg læste beskeden. "Skal jeg køre forbi og hente dig så kan vi hænge ud og lave noget sjovt.?" Jeg blev hurigt glad for iden og skrev "Det må du gerne skal bare lige skifte tøj også noget du kan hente mig om en halv time:-)" jeg sendte sms'en og gik igang med at gøre mig klar. Tøjet sad make-up'en var fin, og jeg var sådan set klar nu, jeg ventede bare på justin. I det jeg tog det sidste skridt ned af trappen ringede det på døren. Et sus fløj igennem min mave, og jeg gik hen og åbnede døren. " Hej Emma " " Hey " det var mærkeligt at tænke på at han var kendt, han virkede så nede på jorden af en kendt af være. Jeg har altid set kendte som sådan nogle rige snoppede unger, men justin fik virkelig min synsvinkel drejet. " hvad tænker du på " sagde justin og grinede lidt af mig. Jeg opdagede at jeg stadig stod i døren mens justin var gået ind og fået sko, og jakke af. " jeg tænkte bare på hvordan du kan være så nede på jorden, jeg har slet ik lagt mærke til at du var kendt. Jeg kan slet ik mærke det på dig." Ordene fløj ud af munden på mig, og jeg kunne mærke varmen stige i mine kinder. Nej nej nej det sagde du bare ik Emma hvad skete der lige. Justin grinede af mig. " øh, jeg ved det ik. Altså du den første som jeg har mødt som ikke er kendt, på er så meget nede på jorden. Altså du blev da godt nok overrasket da du så det var mig, men ellers har du bare taget det helt roligt." Svarede justin mig stille endnu engang steg faren i mine kinder. Jeg ved enlig ik hvorfor, men jeg fandt det stadig lidt pinligt det jeg sagde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...