I'm not gay.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2015
  • Opdateret: 1 feb. 2015
  • Status: Igang
Stemmerne havde overtaget Axels liv, som fortalte hvor værdiløs han var. Det var han jo også, for alt hvad stemmerne sagde var rigtigt. Han spiste intet, fordi at stemmerne sagde at han var for tyk. Han snakkede ikke, fordi at stemmerne sagde at alt han sagde havde ingen værdi. Han så ikke på nogen, fordi at stemmerne sagde, at hans blik ville brænde folk op. Selvmordsforsøgende var ikke til at tælle på fingrene længere, men af en eller anden grund, sad Axel stadig med hans tynde krop inde til en geografitime. Det han ikke havde forventet, var at han var blevet meldt til lektiehjælp hos den nye dreng, Christopher. Hvorfor at nogen ville hjælpe ham, var en mysterium for Axel, men et endnu større spørgsmål plagede Axel. Hvorfor følte han sig elsket hver gang Christopher rørte ham?

4Likes
2Kommentarer
200Visninger

2. 1.


 

”Kom nu op.” Stemmen der var i gang med at vække mig, havde en irriteret klang i tonen, men jeg ignorerede den bare. Jeg havde da brug for min gode nattesøvn.

”Christopher!” Personen med stemmen var åbenbart meget opsat på at jeg skulle op, og inden for få sekunder indså jeg at stemmen bare ville fortsætte, hvis jeg ikke stod op. Derfor sukkede jeg dybt og åbnede øjnene på klem.

”Du er alt for sent på den! Vi skal være på skolen om en halv time.” Jennifers anklagende stemme, fik mig straks til at vågne helt op og hoppede ud af sengen.

”Hvorfor har du ikke vækket mig noget før.” Jeg stirrede på hende, men hun grinte bare af mig.

”Jeg er jo ikke dit personlige vækkeur,” klukkede hun. Jeg stønnede irriteret af hende og vendte mig om mod mit elskede tøjskab.

”Nu kommer jeg jo for sent til min første skoledag. Det er også din skyld det hele.” Jeg kiggede i alt mit tøj som jeg alligevel ikke fandt interessant, så jeg vendte mig mod Jennifer som stod med åben mund, lænet op af dørkammen.

”Min skyld? Det er dig der ikke kan sætte et vækkeur i gang!” Sagde hun irriteret.

”Jaja” Jeg vendte mig om mod tøjskabet igen, med et skævt smil på læberne. Jeg elskede at irritere hende.

”Idiot,” mumlede hun.

Jeg vendte mig med et sæt om mod hende.

”A hva’ sagde du lige?” Jeg begyndte at gå over mod hende.

”Ikke noget,” hun kiggede ned i gulvet.

”Oh, jo du gjorde!” Hun bakkede lidt tilbage, da jeg kom hen til hende. Jeg satte i løb hen mod hende og hun holdte hænderne beskyttende op foran hende. Jeg jog fat omkring hendes mave og hun begyndte at grine hysterisk, da jeg løftede hende op over min skulder. Gud, hvor jeg elskede hende. Hun var den bedste veninde man kunne tænke sig!

Jeg bar hende ind i køkkenet, hvor radioen kørte højt og en velkendt sang var sat på.

”Og du får tilbud for den røv som du har.” Sang jeg med og begyndte at smække hende hårdt i røven i takt med musikken. Hun skreg op som en sindssyg og bad om at sætte hende ned. Jeg lod hende til sidt glide ned i min favn hvor jeg smilede tilfreds til hende, imens hun bare kiggede olmt på mig.

”Jeg hader dig” sagde hun koldt. Jeg grinte bare af hende. Jennifer havde været min bedste veninde lige siden børnehaven og vi havde fulgtes ad i alle de år. vi var ikke til at skille ad. Nu skulle vi til at gå på gymnasiet sammen og jeg glædede mig så meget. Vi havde allerede været over et halvt år i England i et slags gymnasie, så vi kom midt i Juni. Okay, faktisk meget mere end et halvt år, fordi der var snart sommerferie... Yay. Jeg håbede bare at vi ikke var kommer bag ud, i forehold til gennemsnittet. Jeg vidste ikke hvad forskellen imellem England og Danmarks gymnasier var. Jeg havde allerede meldt mig til sådan noget lektiehjælp, fordi at jeg regnede med at jeg skulle være engelsklærer når jeg blev ældre, så hvorfor ikke øve sig nu? Jeg havde fået en ’elev’ selv om skolen havde advaret at det blev en udfordring for mig, fordi at eleven havde nogle problemer, men jeg elskede udfordringer.

”Du ved godt at der kun er 20 minutter til at vi skal være der nu, ik’?” Jeg spærrede øjnene op og spurtede ind på min værelse igen, for at finde et tilpas outfit til dagen. Hvorfor var der intet tøj at tage på?! Jeg vidste bare at jeg ville komme for sent til første time. Lort!

------

Første kapitel, huh?

Er det godt, eller er det bare mig der er stolt over ingen ting?

I må meget gerne komentere det, med konstruktivt kritik og ros, hvis det er det i føler for. Ville være rigtig glad for det! <3 

Så hører I om Axel i næste kapitel.

Så må I alle have en god søndag!

Louise H.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...