Stockholm Syndrome ✞ One Direction

Hun var skønheden, han var hendes udyr. Han var fortabt, hun fandt ham. Hun troede hun havde alt, han fik hende til at indse, at han var det eneste hun havde brug for. // Vinder af "Kampen mellem Fandoms"-konkurrencen 2015

264Likes
559Kommentarer
135009Visninger
AA

9. 8 // Girl Almighty

Ottende Kapitel

Hvis jeg før troede jeg havde været i en choktilstand, fandt jeg ud af, at det ikke var noget, i forhold til den følelse jeg havde på nuværende tidspunkt.

Mine læber dirrede og sitrede stadig efter Harrys aggressive handling om pludseligt at presse mig op mod væggen, for derefter at kysse mig hårdt. Til min store irritation var jeg blevet revet med, og selv om jeg bandede og svovlede over mig selv i dette øjeblik, kunne jeg ikke ændre på, at jeg havde følt gnisten og kemien mellem os, da vores læber var smedet sammen.

Hvilken handling var det også han pludseligt have taget? Drengen virkede til at afsky mig på højeste plan, så hvad var hans begrundelse for det der var sket?

Harry havde trukket sig væk fra mig da vi begge stadig var i stuen, og havde stormet ud af rummet, som havde jeg givet ham stød eller skræmt ham væk. Forstenet stod jeg stadig presset op af væggen, og rørte ikke på mig et par minutter, hvorefter jeg, i håb om ikke at møde ham, løb tilbage til det hul, jeg havde siddet fanget i, i så lang tid efterhånden.

Det første jeg havde gjort, var ihærdigt at sætte mig ned ved bordet, gribe fat i en af mine blyanter samt et stykke papir. Herefter begyndte jeg at skitsere utydelige ting ned. Ting der var fanget i mine tanker, men som ord ikke kunne beskrive.

Mit hjerte bankede med hundrede og tyve kilometer i timen, stadig påvirket af situationen, og det var tydeligt at mærke, hvordan mit hjerte var splittet fra min hjerne.
Meningen med at være i Harrys fangeskab var ikke at jeg skulle vokse mig tættere på ham, og lære at acceptere de fejl han begik. Det var meningen, at jeg skulle afsky den dreng, som han med garanti også afskyede mig.

Netop fordi jeg var så fanget i mine tanker og spekulationer som jeg var, opdagede jeg ikke mærke til hvilket mønster mine illustrationer havde formet. Først da jeg lod blikket skimme ned over papiret, tog jeg mig selv til munden, for at skjule det gisp, der forlod mine læber.
En sort skikkelse, ret så utydeligt, var skitseret ned på det hvide papir.
Dog var det ikke svært at tyde, hvem denne skikkelse skulle forestille sig ligne, hvilket også var derfor at jeg blev så overrasket over det jeg havde tegnet.

Normalt tegnede jeg alt dette der var fanget i mine tanker. I dette tilfælde måtte det vel betyde, at præcist han var midtpunktet af dem.

Mere tid blev der ikke til at studere mit værk, da en prikken på min skulder kunne mærkes og rev mig væk fra drømmeland.

Jeg fór sammen under den pludselige kropkontakt, og vente mig ihærdigt hundrede og firs grader. Et par grønne øjne var det første jeg så. Et par grønne øjne, der stadig strålede som tusinde sole, og som, til min store irritation, fik et par sommerfugle eller tre til at fare gennem min krop, i det jeg fik øjenkontakt med dem.

”Harry,” hviskede jeg. ”Hvad la-”

Inden jeg nåede at stille ham mit spørgsmål, havde han allerede tysset på mig, ved at lægge sin ene pegefinger på mine, stadig sitrende, læber. ”Du glemte din pose på badeværelset, så jeg kom bare for at aflevere den til dig.”

”Men je-”

Endnu en gang afbrød han mig. ”Og inden du spørger-” Han grinte kort. ”Så ja - tøjet er dit.” Grinet blev til et smil. ”Jeg købte det til dig, fordi jeg syntes du for en gangs skyld fortjente noget nyt tøj, da du ikke kan blive ved med at rende rundt i mine sweatpants og sweatshirts. Godt nok er synet af dig i mit tøj ret så tiltrækkende, men siden mine hylder er ved at være tomme på grund af de manglende tøj, havde du brug for dit eget.”

At han kaldte mig tiltrækkende, var noget ingen drenge nogensinde havde kaldt mig. Problemet var bare, at jeg ikke just havde forestillet mig de ord forlade hans læber, og at jeg da slet ikke havde forestillet mig, at første gang de ord skulle henvende sig til mig, ville de komme fra en dreng der havde været min kidnapper.

”Ha-”

”Og bare så vi lige får det på det rene.” For tredje gang afbrød han mig, hvilket nu var ved at gå mig på nerverne. Men hvad gik ikke mig på nerverne, når det kom til ham? ”Så er der ingen andre piger der sidder til fange i dette hus. Tro heller ikke at jeg nyder at have dig siddende her.” Ved hans ord lød det til at han, netop som jeg havde anslået, afskyede mig. At han egentligt slet ikke behøvede at have mig siddende her, men gjorde det fordi, han med garanti elskede at se mig lide i dette helvede.

”Men hvorfor fanden sidder jeg her så?” råbte jeg i en hurtig strøm, så han i det mindste ikke ville afbryde mig denne gang. Det hele var gået over gevind nu. Harry blev nødt til at komme ud med sproget, og var tvunget til at lægge sandheder på bordet, hvis ikke jeg skulle melde ham til politiet i det sekund jeg slap væk herfra.

Han sukkede. ”Jeg forstår ikke hvorfor vi skal have denne her diskussion hver eneste gang vi så meget som bare snakker sammen,” sagde han og tog fik mig hevet op fra stolen jeg sad på. ”Du har fået fortalt så mange gange, at der er en mening med, at du er her. Det er ikke min sag at holde dig fanget, og som sagt er jeg kun et led i det hele.” Sætning for sætning der blev talt, gik han et skridt tættere mod mig. Hans hånd lagde sig på min kind, hvor den blidt kærtegnede den, inden den røg hen og fjernede en hårlok fra mit ansigt.

”Men jeg forstår ikke…”

”Der er så meget du ikke forstår, Belle.” Endnu en gang brugte han sit selvopfundne kælenavn, da han kaldte mig ved navn. Forstod han ikke snart, at det ikke var det navn jeg havde fået tildelt ved min dåb? At jeg hed Arabella og ikke Belle. ”Der er så mange spørgsmål du aldrig vil kunne få et svar på, og så mange veje du aldrig vil se enden på. Men der er ikke så meget jeg kan gøre, andet end at gøre din tid her hos mig så god som mulig.”

Hans hånd, der tidligere havde rørt ved min kind og min ene hårlok, kørte om bag min nakke, hvor den stille begyndte at nusse mine nakkehår. En bevægelse der gik kuldegysningerne til at løbe ned af min krop.

”Det var ikke meningen at min handling med tøjet, undertøjet, badeartiklerne og de andre småting, skulle få dig til at trække dig væk fra mig. Jeg gjorde det med et godt sind, og fordi jeg kunne se hvor meget du led i mit nærvær.”

”Ja gu’ fanden lider jeg i dit nærvær. Du behandler mig som en sæk kartofler på en losseplads.” Denne gang var det min tur til at afbryde ham.

”Shh..” tyssede han på mig, inden han endnu en gang fortsatte med sin prædiken. ”Der er ingen andre piger i mit liv, og det har der ikke været i mange lang tid. Derfor er det svært for mig at tyde dine signaler. Det er udfordrende at opføre mig respektfuldt i dit selskab, og det er mest af alt hårdt at modstå fristelsen for at røre dig, kærtegne dig, kysse dig og elske dig, når jeg ved hvor forkert det er, og hvor meget ballade det vil give mig i sidste ende.” Ordenen der kom ud af hans mund, fik mig for anden gang i dag til at gispe. Kærtegne? Røre? Kysse? Og ligefrem elske? Hvem var den unge mand der stod foran mig, og hvad havde han gjort ved den arrogante Harry jeg havde lært at kende gennem de seneste par uger?
Hvor var han blevet af, og hvad havde overtaget hans sind og tanker?

Hvem havde overtaget ham?

”Du er forbudt område, Belle. Forbudt fordi du er lovet ud til en anden. Dog ændrer det ikke på det der skete i stuen.” Da han nævnte hændelserne i stuen fra tidligere, kom minderne strømmende tilbage som en boomerang.

”Men du vil ikke have det til at ske igen? Er det hvad du prøver på at fortælle mig?” spurgte jeg hurtigt om. Til trods for, at jeg få øjeblikke tidligere, havde været ved at rive hovedet af den attraktive krølhårede dreng, der stadig stod med sin hånd bag min nakke, og stadig havde gang i sine nussende bevægelser, kunne jeg ikke lade være med at unde ham for at være ærlig, for en gangs skyld. Dertil fandt jeg det også ganske komisk, at han mente jeg var forbudt område og mente jeg var lovet ud til en anden, da det tydeligvis ikke var tilfældet…
Med mindre han med ’lovet’, mente noget hentydet til et led i hans plan.

Et skævt smil oplyste hans ansigt sekundet efter. ”Hvis du tænker dig godt om, Princess, tror du så, at jeg ville kunne holde mig fra dig, selv hvis jeg blev bedt om det?” Ordene blev hvisket så svagt i mit ene øre, at jeg endte med at give efter for presset og skubbe ham ned på min aflagte madras, der var at finde mod væggen i rummet.

”Du snakker alt for meget,” mumlede jeg, og brugte præcist samme udtryk, som han havde brugt i stuen. Som han havde gjort efterfølgende, pressede jeg nu mine læber mod hans.
En handling, der tydeligvis kom bag på ham, i det hans krop stivnede.

Rollerne fra første kysse-episode, virkede nu til at være vendt mellem os.

Før havde jeg været den usikre, der stod forstenet til muren, mens Harry havde været det desperate, der hårdt kyssede mig. Nu var han den stille, stivnede dreng, der ikke kendte forskel på hverken op eller ned, mens jeg, til vores begges forundring, var hende der var i kontrol.

Harry fik jeg lagt ned i sengen, uden at bryde kontakten mellem os, mens jeg, lidt usikkert, lagde mig ned ovenpå ham. Hvad der gik galt for mig i øjeblikket, kunne ord ikke beskrive.

Aldrig havde jeg været i så meget nærkontakt med en dreng før, som jeg var nu. Og aldrig havde jeg, i mine fjerneste anelser troet, at kyssescenariet fra tidligere, ville genspille sig her, med os liggende på en hård madras, med mig i kontrol.

Det hele virkede til, lige så stille, at gå op for Harry, og han tog nu sagen i egen hånd, ved at få mig vendt en halv omgang i sengen, så jeg nu lå nederst med ham ovenpå mig.
Hans læber forlod mine for en kort stund, hvilket dog ikke varede længe, da de få sekunder efter kunne mærkes mod min hals.

”Hvem er du, og hvad har du gjort af den uskyldige pige, jeg så længe har ventet på en reaktion fra? En reaktion jeg aldrig i min fjerneste anelse, havde troet ville være så … sexet.” Sexet var ikke ligefrem ordet til at beskrive mig. Men når de kom fra hans mund, den mund der kørte ned mod mit kraveben, kunne jeg ikke andet end at finde det så fandens attraktivt.

Et støn forlod mine læber, da han havde kørt sine kys op bag mit øre, hvor jeg tydeligvis havde et ømt punkt. Noget der kunne bekræftes ved den måde, min krop teede sig på ved hans bevægelser.

”Harry,” halvstønnede, halvmumlede jeg gennem sammenbidte tænder. ”J-”

Mine ord blev slugt i forbindelse med, at hans kys igen ramte min mund, og vores læber endnu en gang kolliderede. Hans hænder var igen af finde bag min nakke, i takt med at mine var kørt op i hans lange hår, hvor de havde grebet fat om et par af de mange krøller.

”Belle,” sagde han mellem kyssene, som skulle han til at sige mere. Dog lod han ikke flere ord fylde rummet, og blev ved med at presse det ene kys efter det andet mod mine læber.

Først dér, ved brugen af kælenavnet, gik det op for mig for anden gang i dag, hvad det egentligt var vi havde gang i, og hvor forkert hele dette scenarie var.

Jeg var forbudt område, som han selv havde sagt, og ligeledes var han selv.

Et arrigt råb afsluttede derved også vores makeout-session, i det jeg bed ham i underlæben, så han veg tilbage. Da hans hoved svang sig fra mit, rakte jeg, til min store overraskelse, min hånd ud i vejret, og lod den fladt ramme hans kind, med et stort klask.

Aldrig havde jeg givet nogen en lussing før, men taget i betragtning af lyden det gav, den kraft jeg selv mente jeg havde på svinget, og på Harrys reaktion, virkede det til, at den var ret så vellykket. Måske lidt for vellykket.

”Hvad fuck laver du, Arabella?”

Og der, ved brugen af mit rigtige navn, vidste jeg nu, hvor meget jeg foretrak hans brug af mit kælenavn, og hvor tiltrukket af ham jeg måske alligevel var. 

✞✞✞

JEG BLEV FANDOMSKONKURRENCENS ULTIMATIVE VINDER MED "STOCKHOLM SYNDROME" - OMG - så TAK alle sammen fordi I var med til at lade et ske - det betyder så meget ;-)

Ogggggg HALLE (Shipnavn for Harry og Belle haha) KYSSEDE IGEN!!!! Elsker deres forhold så meget!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...