Stockholm Syndrome ✞ One Direction

Hun var skønheden, han var hendes udyr. Han var fortabt, hun fandt ham. Hun troede hun havde alt, han fik hende til at indse, at han var det eneste hun havde brug for. // Vinder af "Kampen mellem Fandoms"-konkurrencen 2015

264Likes
559Kommentarer
134464Visninger
AA

23. 22 // I Wish

Toogtyvende Kapitel

Min hånd havde et godt og fast greb om blyanten. Forsigtigt strøg jeg den hen over papiret, mens jeg lod den grå farve skitsere de omgivelser jeg befandt mig i. Mine hverdage var grå og triste, hvilket også var derfor det rum jeg sad i, var hvad jeg valgte at tegne.

Et par dage var gået siden hændelserne med Liam, og til mit store held havde han forladt mit værelse, uden at gøre noget yderligt dristigt. Godt nok var han trådt over grænsen ved pludseligt at kysse mig, og ved stille at røre rundt på min krop. Men at der ikke var sket mere glædede mig. Specielt fordi den mand skræmte livet af mig, og også fordi jeg ikke vidste hvad han var i stand til at gøre, hvis først han var startet.
Jeg var bange for, at han ville tvinge mig til at gøre noget jeg ikke havde lyst til.

Hver gang jeg tænkte på episoden hvor han havde kastet mig ned i sengen, øgede mit hjertes banken sig. Jeg væmmedes ved den måde han havde tvunget sin tunge ind i munden på mig. Specielt gjorde tanken om hans hænder mod mit bryst mig også dårlig tilpas.  

For at holde en lille pause fra det univers jeg efterhånden var svundet hen i, vendte jeg mig om på stolen og kiggede ud af vinduet i døren. Uden tøven rejste jeg mig op og gik derhen. Ind af vinduet på Harrys dør, kunne jeg se ham sidde i sin seng. Ligesom jeg før havde været, var han også dybt optaget af noget der stod på et papir foran ham. Hans efterhånden lange krøller faldt ned over hans markerede ansigt i det han kiggede ned på papiret i sit skød. Af os til rystede han på hovedet, inden han strøg en hånd gennem det lange hår.

Et lille smil viste sig på mine læber. Det at stå og studere ham fik ligeledes mit hjerte til at banke hurtigere. Dog var det langt fra på samme måde, som når Liam fik min hjerterytme forøget. Dette var noget andet.

Han kiggede op fra papiret, og slog blikket over mod døren - som kunne han fornemme at jeg stod og kiggede på ham. Et stort smil viste sig hos ham. Endnu en gang poppede det dejlige smilehul ligeledes frem på hans kind. Efter at have lagt papiret fra sig, rejste han sig fra sengen. Kursen blev så sat mod døren. Forsigtigt lod han sin hånd lægge sig på vinduet, og uden tøven spejlede jeg ham.

Efter det Liam havde gjort, havde Harry brugt meget af sin tid i vinduet. Og selvom jeg selv havde lagt i min seng det meste af tiden, havde han ikke flyttet sig. Han var blevet stående, som ville han holde øje med, at jeg havde det godt og at jeg nok skulle klare mig.
Han havde set alt der var sket, grundet det faktum at Liam havde ladet døren så åben.
Dette havde med garanti gjort sådan, at han også var blevet påvirket af situationen. Mest fordi han ikke kunne gøre noget som helst eftersom at han var låst inde.

I et kort øjeblik forsvandt han, men kom tilbage med papiret han tidligere havde siddet med. Med blyanten skriblede han hurtigt noget ned, og da han klaskede det hvide papir op mod ruden, kunne jeg ikke lade være med at grine.

Hej stod der skrevet med en pæn og kursiv håndskrift.

Hurtigt løb jeg også hen og greb fat i det papir jeg havde liggende på skrivebordet, hvorefter jeg skrev selv samme ord ned.

Er du okay? stod der på det næste stykke han viste mig. Med lidt tøven nikkede jeg på hovedet. Egentligt var jeg ikke okay - specielt ikke efter hændelserne med Liam. Men det behøvede han ikke at vide. Hvis blot han viste hvordan jeg rigtigt havde det, ville det ikke se godt ud. Han var blevet så overbeskyttende efter at han havde fundet mig til auktionen. Som havde han det bedst med, at kunne holde øje med mig.

Jeg savner dig, Belle. Ved de næste fire ord han viste mig, kunne jeg mærke hvordan jeg holdt vejret. Jeg havde savnet hans brug af mit kælenavn, og selvom jeg i starten afskyede det navn, måtte jeg indrømme at jeg nu var begyndt at holde ret så meget af det. Hvorfor han præcist valgte at bruge dét navn var stadig en gåde for mig. Dog måtte der vel være en god grund til det.

Og jeg savner dig, Harry skrev jeg til ham. Som tidligere, trak hans mundvige sig op i et dejlige og glad smil. Det var lang tid siden jeg havde set ham smile så stort - ja måske det endda var første gang jeg nogensinde havde set ham smile så oprigtigt. Hele scenariet med at sende beskeder via papirnoter mindede mig forfærdeligt meget om en musikvideo lavet af Taylor Swift. Musikvideoen var lavet til sangen You Belong With Me og havde været noget jeg en gang havde set tit.

Vi blev dog afbrudt i vores meget personlige og søde notesamtale, da min dør blev skubbet op. Åbningen af døren fik mig til at træde et skridt tilbage, og endnu et blev taget, da jeg så hvem det var.

Liam Payne stod igen i mit rum. Denne gang så han dog ikke ud til at være i sit bedste humør.

Hans ansigt var trukket op i en arrig mine, og han blik blev hele tiden ved med skiftevis at køre fra Harry til mig.

”Nu må det fandme være nok.” Irriteret og surt smækkede han døren i bag sig. Med målrettede skridt gik han derefter hen mod mig. ”Harry bør snart indse at han ikke kan få dig. Han burde snart få ind i hans lille hoved at du tilhører mig, og at det er mig der har retten til dig.” Mens han snakkede kunne jeg mærke hvordan hele min krop begyndte at ryste.
Hvis mødet med Liam dagene forinden havde virket skræmmende, var det ingen ting i forhold til dette.

Han gjorde mig bange som aldrig før. Specielt da han tog fat om mine skuldre og skubbede mig ind i væggen vidste jeg, at jeg ikke kunne gøre noget for at slippe væk.
I dag var der ingen vej tilbage.

Derfor var tårerne også allerede begyndt at løbe ned af kinderne på mig.

”Der er en grund til at du stadig sidder her, Arabella.” Han hviskede ordene til mig med en fuldstændig ændret stemme. Hans stemme lød nu så blød og imødekommende. Alligevel vidste jeg dog bedre end at falde i hans fælde. ”Din uskyld er mere værd for mig at tage fra dig, end at du skulle sælges til en eller anden rigmand, så han kunne udnytte dig.”
Hårdt lagde hans læber sig mod min hals, præcist som de tidligere havde gjort.

Jeg gispede kort da hans kys kom i kontakt med mit hud. Mine øjne udspilede sig, og jeg søgte efter at fange Harry opmærksomhed. Mit udsyn til døren var frit.
Harry var dog ikke at se i døråbningen.

”Det er tid til at du nu bliver en rigtig kvinde.”

Mere snak blev der ikke gjort, eftersom han med en hurtig og bestemt bevægelse rev fat i min trøje. Uden tøven blev den revet over mit hoved. Bukserne kort tid efter samme tur, og på under gå minutter stod jeg foran Liam kun iført mit undertøj.
Min vejrtrækning var blevet gispende og jeg havde svært ved at trække vejret ordentligt og regelmæssigt.

Få støn undslap hans læber blot ved at kigge på mig. Hans øjne var hungrende og havde nærmest fået en helt sort farve. Dertil udstrålede de også en stor lyst.

”Liam,” bad jeg mens jeg prøvede at dække min krop til ved hjælp af mine hænder. ”Lad mig gå.”

”Hvorfor skulle jeg lade dig gå? Du tilhører mig og ingen andre.” Jeg vidste at det ville være umuligt at bede ham om min frihed. Specielt fordi jeg i flere måneder nærmest havde lagt på knæ i håb om, en dag at komme væk fra ham. Situationen syntes dog kun at blive værre og værre for hvert møde vi havde.
For hver gang han så mig, var hans øjne blevet mørkere og mørkere. Og for hver gang havde han haft en trang til hele tiden at skulle røre ved mig.

Selvom det var dumt af mig at svare igen, kunne jeg ikke lade være. ”Du vil være den sidste jeg nogensinde vil tilhøre.” Min stemme dirrede af ren frygt mens jeg snakkede. ”Alt du er, er blot en sexficeret psykopat der tror alle piger gider være sammen med dig. Og ved du hvad?” Han stod så tæt på mig, at jeg ikke så andre muligheder end at spytte ordene i hovedet på ham.
”Du kan ikke bare udnytte uskyldige piger og tage deres mødom fra dem, bare fordi du ikke kan styre din sexlyst.”

Det var dumt af mig - det vidste jeg godt.

Men han pissede mig af. Mere end Harry havde pisset mig af da han for første gang begyndte at svare mig igen. Liam havde det dog med at pisse mig af på en anden måde end Harry. Han gjorde ingen ting for at skjule de tanker han havde om mig, og det var klart at han havde i sinde at udnytte mig på det groveste.

Han havde tænkt sig at voldtage mig.

Med flere aggressioner end aldrig før, hamrede han hånden ind i væggen bag mig. ”Nu holder du fandme din kæft,” skreg han. Som han havde gjort da han for første gang havde prøvet på tvinge mig til at have sex med ham, kastede han mig ned i sengen. Denne gang placerede han sig også oven på mig men holdte sine hænder til sig selv. Den sorte skjorte han havde på rev han knapperne op på. Stadig med de stramme jeans på, lagde han sig ned ovenpå mig og placerede først nu hænderne på min krop. Læberne der var så tørre og ubehagelige landede på mine. Tungen kørte ind i munden på mig, og selvom jeg prøvede at rive mig løs, holdt han for godt fast.

De kolde fingre fik fat i låsen på min bh, men han lukkede den ikke op. I stedet kørte de om på min mave og ind under selve bh-skålen, hvor de hårdt greb fat om mit ene bryst. Grundet hans berøring stønnede jeg ind i munden på ham, hvilket kun fik ham til at kysse mig hårdere. Tungen der stadig var at finde, dansende ufrivilligt med min, stak han længere ind. Næsten så langt ind, at jeg følte jeg skulle kvæles.

Hånden der ikke stadig havde et greb om min bryst, kørte ned af min bare mave, for så til sidst at lægge sig på det nederste at mine underbuksekant. Stille begyndte han at hive lidt ud i stoffet, som ville han til at fjerne det lille materiale der dækkede mit mest personlige sted.
Og da jeg stadigvæk ikke kunne rive mig fri fra hans greb, så jeg ingen anden mulighed end at tage brug af de midler jeg havde fået foræret.

Hårdt bed jeg derfor også med i hans tunge, der stadig var ved at overfalde min mund. Da et dybt råb hørtes fra ham og da han havde trukket sig ud af kysset, hamrede jeg mit knæ op i skridtet på ham med al den styrke jeg havde. Godt nok var jeg mere eller mindre i chok, men at kæmpe for at komme fri af hans klamme og kontrollerende greb, ville altid havde kræfter nok til.

Liam faldt sammen på sengen - tydeligvis i stor smerte. Han tog sig både til munden men også til det følsomme sted mellem benene, hvor jeg måtte have ramt plet. Det gav mig også rig mulighed for, at kunne slippe væk fra hans greb. Lidt vaklende fik jeg rejst mig fra sengen, hvorefter jeg spurtede hen til døren. Ihærdigt trak jeg ned i dørhåndtaget, men måtte lukke mine øjne i, da den til min store overraskelse ikke bevægede sig.

Døren var låst. Udefra.

Hulkene forlod min mund, og klemte mig kæmpende op af døren. Håbet var ude.
Ud af øjenkrogen kunne jeg se en høj skikkelse. Harry.
Som altid stod han i dørvinduet ind til sit rum og holdt øje med mig. Tårerne havde også formet sig i hans øjenkroge. Han bankede hårdt mod døren i håb om at komme væk, så han muligvis kunne komme mig til undsætning, men hans dør var ligeledes låst udefra.

Flere vagter strømmede til, og ude på gangen kunne jeg se hvordan tumulten startede. Mine hænder stoppede heller ikke med at klamre sig til ståldøren, ligesom tårerne heller ikke stoppede med at løbe ned af mine kinder. I baggrunden kunne jeg stadig høre Liam bande og svovle over sine smerter, men det betød intet.

Han fortjente alt det jeg havde gjort ved ham. Og endda mere til.
Smerterne virkede alligevel ikke til at kunne holde ham tilbage, for sekundet efter blev jeg revet i håret. En handling der fik mig jaget væk fra døren og tilbage til sengen.
Det faste greb om mit hår blev erstattet af en høj lyd samt en brændende smerte efterfølgende.

Liam havde givet mig en lussing.

Endnu en gang lukkede jeg øjnene i. Jeg havde indset at håbet var ude, og at han alligevel fik sin vilje. Mod min vilje ville han være den mand der ville tage min mødom fra mig. Dette ville blive gjort med tvang og når folk spurgte hvordan min første gang havde været, ville jeg forevig blive mindet om den gang Liam voldtog mig med Harry kiggende på.
Hvordan alle mine drømme om at gøre det med en jeg elskede og holdt af løb ud i sandet.

Men i hans hænder skulle til at fjerne mine må underbukser, blev han revet væk fra mig. Præcist som jeg var blevet revet væk fra døren tidligere.

Først troede jeg at Harry på en eller anden måde havde fået sig kæmpet sig fra for at kunne tage kampen op med Liam. Da jeg forsigtigt og stadig skræmt fra liv og sans, åbnede mine øjne en lille smule, var alt jeg kunne se noget blondt hår.

Niall havde låst Liams arme fat, og havde med hjælp fra nogle andre ukendte vagter, fået ham væk fra mig. Den genkendende irer kiggede medskyldigt hen på mig med et blik fyldt med så meget sorgmod og medlidenhed, at jeg begyndte at græde endnu mere.
Hvis han følte sig så skyldig fordi han arbejdede for Liam selvom han virkede til at hade hvert eneste øjeblik, hvorfor var han her så stadig?

Hvorfor var han ikke skredet for lang tid siden.

Vagterne fik Liam ført væk fra mig. Niall blev tilbage.

”Arabella. Er du okay?” Han satte sig ned på siden af sengen, og kørte en hånd ned af min kind. Selvom han ikke havde gjort noget galt, jog jeg alligevel mig væk fra ham efter hans berøringer. De mindede for meget om Liam og den måde han havde tvunget sig ned over mig.

”N-N-Niall,” stammede jeg med rystende og skælvende stemme. Han fandt et tæppe frem, som før havde været foldet på skrivebordet, for til sidst at lægge den over mig.

”Jeg får en læge herind med nogle smertestillende og nogle beroligende piller.” Hans stemme var så blød - komplet modsat af Liams. ”Og så skal jeg nok sørge for at han ikke nærmer sig dig igen.”

En tåre trillede ned af min kind inden jeg for sidste gang lukkede mine øjne i. Min krop stoppede med at ryste, og jeg svandt væk fra virkeligheden. 

✞✞✞

NÆSTE KAPITEL BLIVER SÅ VILDT OG OG OG SÅ MEGA SØDT! Så har jeg advaret jer!

Kapitlet hedder 'Stockholm Syndrome' - SÅ HVAD TROR I DER KOMMER TIL AT SKE?

+ NOMINER 'STOCKHOLM SYNDROME' TIL ÅRETS FANFICTION haha! Det ville betyde så meget...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...