Stockholm Syndrome ✞ One Direction

Hun var skønheden, han var hendes udyr. Han var fortabt, hun fandt ham. Hun troede hun havde alt, han fik hende til at indse, at han var det eneste hun havde brug for. // Vinder af "Kampen mellem Fandoms"-konkurrencen 2015

264Likes
559Kommentarer
134497Visninger
AA

19. 18 // Wolves

Attende Kapitel

Harry's synsvinkel

Uden selv at lægge mærke til det, holdt jeg vejret, da den mørke skygge blev stillet ind på gulvet. Blot ud fra den måde mændene nærmest bar hende ind i midten, kunne jeg se, hvor svag hun var, hvilket pissede mig af. Hvad havde de gjort ved de piger? Og var det virkeligt Belle?

Hendes kropbygning virkede til at være så spinkel sammenlignet med den pige jeg huskede, så det var derfor svært præcist at tyde om hun var personen stående i mørket.  

Jeg blev dog sikker i min sag da spotlightet blev tændt på ny. Hendes mørke hår var ikke til at tage fejl af, og til trods for, at hun stod med hovedet bøjet mod jorden, var jeg sikker i min sag.

Det var hende - det var min Belle.

Jeg slog arrigt mine hænder i bordet foran mig, som jeg nu havde placeret mig foran. Mændene ved min side sendte mig skeptiske blikke, men jeg var lige glad.

For hvad fanden var det de havde gjort ved hende?

Hun var blevet så tynd, og selvom hun stadig så ubeskriveligt godt ud i det undertøj hun var iført, gjorde det mig rasende at Liam havde taget sig så lidt af hende. Han lovede, at han i det mindste ville tage hånd om hende. Hendes kraveben var tydelige at se, og af og til når hun trak vejret kunne man ligeledes ane hendes ribben.

Derudover virkede hun heller ikke til at være helt stabil. Blodårene på hendes arme var tydelige, og den måde hun stod og svajede fra side til side på, bekræftede overfor mig, at hun ligesom de tidligere piger, også var påvirket af stoffer.

Mændene omkring mig valgte hurtigt at ignorere de aggressioner jeg kom ud med. Snakken mellem dem blev genoptaget. ”Hende her tager jeg. Har I set hende? Hun er en sand skønhed.”

”Min dreng ville elske hende,” kom det fra en anden. Ud fra hans konstatering virkede det til, at han var ude efter et ’sexlegetøj’ til sin dreng. En tanke der fik mig til at væmmes dem endnu mere.

”Buddet starter denne gang på 3000 Engelsk Pund.” Liam lød som om han nød dette. Som vidste han, at jeg ville befinde mig her og se hvad han havde gjort ved Belle. Bedre blev det heller ikke, lyden fra mændenes buzzere gang på gang blev presset i bund.

Prisen på Belle steg hurtigere end jeg kunne nå at blinke, og selv stod hun blot derinde - dopet af stoffer og uvidende om alt det her. For hver gang en ny mand bød på hende, mærkede jeg hvordan det påvirkede mig. Hvis mændene var så meget efter hende på nuværende tidspunkt, turde jeg ikke tænke på hvad der skete når hun blev taget væk herfra. Alle af det modsatte køn ville være over hende som en flok sultende ulve, kaldende efter hende.

Hun var eftertragtet. Det var der ingen tvivl om. Og selvfølgelig nagede det mig at efterspørgslen på hende var så høj. Hvad der dog gjorde mig mest sur og irriteret var, at jeg ikke kunne gøre noget som helst for at stoppe det. Pengene jeg havde til rådighed rakte ikke engang til halvdelen af den sum hun nu var blevet budt til. Derfor kunne jeg lige så godt droppe tanken om overhovedet at lægge et bud ind.

Et par minutter forsvandt hurtigt, og buzzlydene dulmede af. Alt dette valgte jeg dog ikke at fokusere på. Mit blik var fastlåst på Belle. Til trods for hendes tabte kilo var hun stadig noget af det smukkeste jeg nogensinde havde set. Hun var skønheden selv.

En bestemt stemme i højtaleren var dog hvad der bragte mig tilbage til virkeligheden. ”28500 pund er budt på Arabella Dawson. Er der højere bud?” Da jeg hørte buddet, var jeg ikke bleg for at indrømme, at jeg mildest talt tabte min kæbe. Taget i betragtning af, hvad de andre piger var blevet solgt for, var buddet på Belle umenneskeligt højt. De andre piger gik til en pris mellem godt og vel 4000 til 11000 pund. Men Belle - hendes var over dobbelt så højt.

”Første, anden…” Mere nåede Liam ikke at sige, inden Belle dejsede rundt midt i spotlightet. Hovedet slog hun hårdt mod det kolde gulv under hende, hvorefter hun lå helt rastløs og livløs for os alle at se. Hendes besvimelse virkede til at komme bag på os alle. Ikke nok med at jeg nærmest sprang mod vinduet, kunne jeg ud af min øjenkrog se, de mange mænd rejse sig fra deres stole. Alle mens de gispede i takt med mig. To hjælpere spurtede ind til hende, og jeg genkendte dem hurtigt - Niall og Zayn. Utroligt at de stadig holdt til at arbejde så tæt op sammen med Liam.

”Miss Dawson, vil ikke blive solgt i dag, men vil grundet de foregående hændelser fortsat blive her. Hun er blevet ført til ventesalen, og vil formeneligt komme til sig selv indenfor ganske kort tid.” Inden jeg overhovedet havde hørt oplysningerne færdigt, spænede jeg ud fra rummet, og satte målrettet kursen mod ventesalen.
Jeg blev nødt til at finde hende.

I øjeblikke som disse var jeg glad for, at jeg kendte dette sted godt nok til at vide hvor de vigtigste rum var. At komme frem til ventesalen tog derfor heller ikke mere end et split sekund.

Uden at tænke over konsekvenserne af min handling, valgte jeg at brase ind i rummet. Dette endte med at skabe en masse opmærksomhed der hurtigt blev rettet mod mig. Opmærksomheden valgte jeg dog at lukke ude, da jeg kun søgte efter Belle. Ud fra Liams ord skulle hun gerne befinde sig herinde, og siden auktionen endnu ikke var ovre, burde ingen piger have forladt dette rum.

Mit blik spejdede sig ud over den lille forsamling af piger og et par enkelte vagter der var tilstede, og jeg fandt mig selv panikke, da jeg ikke kunne skue hendes brune hår overhovedet. Det blå undertøj hun havde været iført var heller ikke til megen hjælp.

Jeg valgte derfor at finde den nærmeste stol, som jeg placerede mig i. Her begravede jeg mit hoved i mine hænder, og sukkede tungt. Hvordan skulle jeg kunne passe på hende, hvis jeg ikke engang kunne få øje på hende i menneskemængden?
Et hurtig prikken på min skulder mærkes kort tid efter, og da jeg kiggede op fra mit skød, så jeg en genkendelig person.

”Niall,” smilte jeg, inden jeg gav ham hånden. Til trods for, at den irske dreng arbejdede tæt med Liam, havde vi altid haft et meget forstående forhold. Jeg vidste hvor meget han afskyede at straffe pigerne, og hvordan han hadede Liams ordre. ”Hvad laver du her?”

Måske var svaret til spørgsmålet ret så oplagt, for selvfølgelig befandt han sig her, nu hvor det var en del af hans arbejde. Men hvad jeg mente var - hvad lavede han her sammen med mig? Burde han kigge efter pigerne og sikre sig at de blev solgt til de klamme og perverse stoddere der alle havde så travlt med at byde på dem?

Han grinte kort. ”Jeg syntes nok jeg så dig på gangen tidligere, og vidste dertil også, at du med garanti ville overvære auktionerne. Da Arabelle faldt om, regnede jeg også med, at du ville styrte herind så hurtigt som muligt.” Smilet sad stadig klistret om hans læber, mens han snakkede videre. ”Derfor tænkte jeg også at jeg ville hjælpe en gammel ven, og føre dig hen til hende.”

Denne gang var det min tur til at trække mine på smilebåndene.

”Så du siger altså, at du vil føre mig hen til Belle? Men skulle hun ikke være herinde med de andre piger?” spurgte jeg uforstående ham om. Tidligere havde Liam sagt, at hun ville ført hertil så hun kunne komme sig i ro og fred, så hvorfor skulle hun ikke befinde sig her?
Hvorfor føre hende til et helt andet sted?

Den blonde dreng rystede blot på hovedet, inden han trak mig med sig. ”Hun er blevet ført til et mindre rum lidt væk fra alt dette virvar. Liam mente det var bedst for hende.”

Uden at stille yderlige spørgsmål valgte jeg blot at følge trop. Hvor han førte mig hen, vidste jeg ikke. Mine forhåbninger lød dog på, at han ville føre mig hen til Belle.

”Siden Liam har så travlt med at styre auktionerne på de forskellige piger, vil han ikke komme ind og tjekke op på hende i det næste stykke tid. Så derfor har du nu chancen for at se hende.” Niall stoppede foran en dør efter at have gået i et par minutter. Han trak forsigtigt et bundt nøgler op fra lommen, og låste derefter stille døren op. ”Sørg nu for at få hende væk herfra, Harry. Få din pige i sikkerhed.”

Døren skubbede han åben med en kort handling. Mit hjerte begyndte endnu en gang at banke hurtigt, og bedre blev det ikke just, da jeg trådte ind gennem åbningen til rummet.
Ude i siden stod der et lille og enkelt bord, hvor en bordlampe lyste ud over omgivelserne. Tilmed stod der en lille kommode og til sidst var der placeret en enkelt seng.

En seng hvor jeg så en sovende skønhed ligge.

”Husk på Harry,” sagde Niall inden han lukkede døren i. ”Tiden er knap, så hvis jeg var dig ville jeg komme væk herfra så hurtigt som muligt.”

✞✞✞

Jeg undskylder for at historien måske er lidt langtrukken på nuværende tidspunkt, men det hele leder op til en masse drama, så det er vigtigt at få disse detaljer og oplysninger med :-) Og hvad syntes I om at der kom ENDNU et Harry kapitel?

BTW BTW BTWWWWW - har I set at Laura og jeg har udgivet en ny julehistorie? En julehistorie der er en fortsættelse til sidste års kæmpe hit "Kissmas of Opportunities"? Hvis ikke - SÅ TJEK DEN UD! I kan finde linket til den i min kommentar herunder og ellers kan den klikkes ind på ved hver vores profiler. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...