Stockholm Syndrome ✞ One Direction

Hun var skønheden, han var hendes udyr. Han var fortabt, hun fandt ham. Hun troede hun havde alt, han fik hende til at indse, at han var det eneste hun havde brug for. // Vinder af "Kampen mellem Fandoms"-konkurrencen 2015

264Likes
559Kommentarer
134830Visninger
AA

18. 17 // Back For You

Syttende Kapitel

Harry’s synsvinkel

Uden at lave for meget støj, trak jeg ned i dørhåndtaget. Forhåbentligt ville det ikke give en høj lyd fra sig. Selv den mindste lyd ville afsløre mig, og ville med garanti få mig i problemer.
Forsigtigt, og uden nogen lyd at høre, åbnede jeg døren foran mig. Let på tå fik jeg derefter sneget mig ind i rummet, hvor et par ældre herrer allerede sad. Godt lænet tilbage virkede de alle til at eje stedet.

Hatten jeg havde taget om hovedet, trak jeg lidt længere ned om mit hår, mens jeg ihærdigt prøvede på at skjule mit ansigt. Hvis Zayn, Niall eller i værste fald - Liam, opdagede at jeg var her, ville jeg stå for skud. Liam hadede når nogle af hans såkaldte ”ansatte” kom til arrangementer som disse, og specielt hvis vi havde et specielt ærinde her, blev han tosset.
Derfor måtte han ikke opdage mig, hvilket forklarerede mit tildækkede outfit.

I det jeg kom tættere på mændene, kunne jeg høre hvordan snakken lystigt gik blandt dem. ”Hvis ikke jeg får en pige på krogen i dag, og kommer hjem med en af de yngre kalibre, er dette stævnemøde intet værd.” En gammel og ækel stemme var det første jeg hørte. Hans stemme virkede til at være ødelagt af alt for meget røgen gennem årene, hvilket kunne høres gennem den måde han tungt trak vejret på.

”Og hvis ikke der kommer en attraktiv brunette ind, men den helt perfekte krop, er jeg også den der er skredet.” Kuldegysningerne fandt deres vej frem til min krop, og jeg kunne ikke lade være med at gyse ved tanken om de gamle mænds hænder, på de unge kvinders kroppe.

Egentligt burde jeg ikke have det dårligt med at være her, og tanken om at de udnyttede pigerne, burde ikke skræmme mig. Jeg selv plejede jo at gøre præcist det samme - eller noget i samme dur hvert fald.
Det havde gennem flere år været mit sideløbende job at kidnappe smukke og attraktive piger, for derefter at holde dem fanget i min kælder. Når de havde været i lang nok tid hos mig, ville de blive overført til Liam, som så ville tage sig af dem.
Og egentligt havde det job ikke som sådan generet mig før i tiden.

Jeg havde ikke haft noget imod det jeg lavede, indtil jeg mødte hende.

Belle havde været en af de piger jeg havde haft indespærret i en længere periode. Normalt ville de blot være hos mig i op til en uge, men af en eller anden grund, skete det ikke med hende. Hvad der blot skulle have været en hurtig kidnapning og overførsel til Liam, endte med at blive så meget mere.

Derfor var det også med bankende hjerte, at jeg sneg mig forbi de jakkesætsbeklædte mænd, og valgte at nærme mig ruden. Det var tid til, at jeg skulle erobre hende tilbage.

Rummet jeg befandt mig i, var et jeg før havde set. Væggene var lydtætte, og ingen lyde kunne komme hverken ind eller ud herfra. I midten var der et stort glasparti, der var tildækket af en tonet overflade. På den måde kunne vi kigge ud, men udefra var det nærmest umuligt at kigge ind til os.

Mens jeg prøvede på at samle mig om øjeblikket der snart ville indtræde, kunne jeg fortsat høre mændene snakke. Til tider med perverse kommentarer om, hvad de ville gøre ved pigerne, hvis de endte med at købe en af dem. Selv håbede jeg inderligt på, at Belle ikke ville have nogen interesse hos dem.

Men hvem prøvede jeg på at narre? Hvis der var én som ville fange alle de pædofile mænds opmærksomhed, var det med garanti hende. Det brune hår jeg stadig kunne dufte for mig, de fyldige læber og de drømmende øjne jeg længtes efter, kunne fange enhver af dem.

Uden tvivl.

Fordybet i mine tanker, slog jeg blikket mod fremvisningsrummet foran mig. I dette rum, ville pigerne Liam havde fået fat i, blive vist frem - én efter én. De ivrige mænd i rummene kredsende rundt om pigerne, ville alle kunne byde, ved at trykke på en knap foran dem.
Forløbet ville komme til at fungere, som var det et dyreskue vi var til, hvor dyrene blev solgt på auktion, eller på et antikmarked, hvor det var tingene der blev solgt ud af.

Selv havde jeg ikke en knap placeret foran mig, for hvad nytte ville det gøre? Jeg ville alligevel aldrig kunne hamle op med rigmændene, når de først var begyndt at byde på pigerne. Beløbene løb til tider op i umenneskeligt høje priser, og med en ussel indkomst som den jeg havde, hvordan skulle jeg så kunne have råd til så meget som blot at byde på dem?

Nej jeg havde andre planer for hvordan aftenen ville forløbe. Det eneste det krævede var kun en uopmærksom Liam Payne.

Lysene i fremvisningsrummet blev dæmpet kort tid efter, og en stemme begyndte at snakke i højtalerne over mig.

”Velkommen til dette ydmyge stævnemøde. Jeg håber I alle har fået sat jer til rette i de otte rum, der er blevet tildelt til jer, og som I kan se, vil der i hvert af de otte rum være placeret fem knapper. Hver af disse knapper fungerer som jeres buzzer. Hvis I vælger at trykke på den, vil I plante et bud på den pige der bliver fremvist i rummet bag vinduet.” Liams genkendelige stemme hørtes, og alle fra hans første brug af ordet ”ydmyge stævnemøde”, knyttede jeg mine hænder sammen. At han tog så let på det hele, som var det en leg, pissede mig af.
”Pigen vil blive solgt til højeste bud, og når det er sagt, så lad auktionen begynde.”

Først da jeg kunne se en skikkelse bevæge sig gennem vinduet, gik det op for mig, at Liam havde stået i fremvisningsrummet for at præsentere forløbet. Da han bevægede sig væk fra midten, blev den første pige ført ind.

En spinkel pige kom frem i spotlightet der var rettet mod hende, og jeg kunne mærke hvordan glædesråd hørtes fra mændene ved siden af mig. Pigen stod, med rystende krop og kiggede ned i jorden, kun iført et sært frækt undertøj. Hendes blødrøde hår hans filtret om hendes skuldre, og hun lignede mildest talt et lig. Dog forhindrede det ikke de ivrige rigmænd i at trykke på buzzeren foran dem, og på ganske kort tid var buddet nået op på godt og vel 3500 engelske pund. Jo længere op vi kom i prisklassen, jo flere af mændene sprang fra.

Mens buddene væltede ind, rykkede pigen ikke på sig. Ikke engang så meget som én eneste tomme. Hun stod helt stille, stadig med blikket rettet mod jorden, som var hun uvidende om hvad der egentligt skete.

”Første, anden…” Liams stemme kunne stadig høres i højtalerne over mig. ”Og tredje gang. Solgt til Mr. Mount for 4250 pund. Pigerne vil I kunne hente i ventesalen efter at festlighederne er ovre.” Endnu engang kom den dårlige følelse op i munden på mig, da han på ny omtalte pigerne som var de ikke andet end en genstand.

Forløbet med pigerne fortsatte i samme kalibre gennem den næste time, og for hver pige der blev vist frem i lyset, kunne jeg mærke hvordan mine knoer blev mere og mere knyttede. Min vejrtrækning blev langsommere, og jeg endte til tider med helt at holde vejret.
Alt dette skete grundet det faktum, at ingen af de fremviste piger havde vist sig at være Belle, og som tiden gik, blev jeg mere og mere i tvivl om hun nogensinde ville komme frem i lyset.
Havde Liam måske valgt at beholde hende for sig selv, da han havde indset hvilken skønhed hun var, eller havde hun ikke kunnet holde til presset, og var blevet alvorligt syg?

Bare tanken om at der skulle have været sket noget med hende, gjorde mig arrig.

Hvad der mere gjorde mig arrig var synet af de fremviste piger. Alle virkede de til at være langt væk, og jo flere der blev ført frem, jo mere gik det op for mig, at de var blevet dopet med stoffer. Stofferne gjorde sådan, at de var rastløse og derfor ikke ville kæmpe imod.

Hætten trak jeg endnu en gang længere ned om mit hoved, da næste pige skulle til at blive præsenteret. ”Næste pige op for bud, er en sand skønhed. Hendes viljestyrke er høj, og hun er noget af en fighter.” Ved beskrivelsen af de få ord, vidste jeg, at tiden var inde.
Det var nu Belle ville komme frem, og nu mændene for alvor ville gå amok.

Det var nu helvede ville bryde løs, og det var nu, jeg ville gøre alt hvad der stod i min magt for, at jeg, sammen med hende, ville slippe væk herfra. 

✞✞✞

HARRYS SYNSVINKEL!!! SURPRISE!

Og han kom tilbage efter Belle - selvfølgelig gjorde han det. 
Nu er spørgsmålet så bare, om han vil få dem begge derfra i god behold, eller om de vil løbe ind i problemer på vejen. 

Er I glade for at få et lille indblik i Harrys tanker?

Og pssssttt - Har I set at jeg har udgivet en novelle "Made In The A.M" der er skrevet ud fra One Directions nye album? Tjek det ud på min profil! :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...