Stockholm Syndrome ✞ One Direction

Hun var skønheden, han var hendes udyr. Han var fortabt, hun fandt ham. Hun troede hun havde alt, han fik hende til at indse, at han var det eneste hun havde brug for. // Vinder af "Kampen mellem Fandoms"-konkurrencen 2015

264Likes
559Kommentarer
134799Visninger
AA

15. 14 // Drag Me Down

Fjortende Kapitel

Niall blev nødt til at skubbe mig ind gennem den store metal dør, efter at have låst den op. Mit blik var rettet mod mine bare fødder, og jeg havde ingen intension om at fjerne mine øjne derfra. Hvis jeg gjorde det, ville det betyde at jeg måtte stå ansigt til ansigt med sandheden - sandheden og rædslen om hvor mange piger der egentligt var indespærret her, og i realisationen ville det ligeledes gå op for mig, at dette ikke var en drøm. Det var ikke et mareridt jeg som sådan bare lige kunne vågne op fra når jeg blev alt for bange - nej dette var virkeligheden, og jeg måtte prøve at få det bedste ud af det, selvom et liv i helvede ikke just var hvad jeg allermest ønskede at leve i.

Savnet til mine forældre var ikke så stort som det i starten havde været. Det at de ikke havde fundet mig efter al den tid væk fra dem, gjorde mig bare arrig. Hvordan kunne det være de ikke havde sat en eftersøgning i gang? Måske min mor havde frarådet min far fra det, da hun med garanti mente det ville tage for hårdt på deres bankkonto, sådan at have specialister og detektiver til at lede efter hendes forsvundne datter.

Savnet til Dara og Miranda var dog stort. De to var som mine bedre halvdele, og at have undværet dem i så lang tid som jeg havde, uden overhovedet at kunne kommunikere med dem, var ved at gøre mig sindssyg. Det var deres idé om en bytur, men at Harry og Louis ville ende med at kidnappe mig den nat, havde ingen af os haft de fjerneste anelser om.
Dertil skulle det heller ikke undre mig, hvis de to beskyldte sig selv for min forsvunden. Jeg havde i princippet været deres ansvar, lige så vidst som de havde været mit.

Hvad jeg dog savnede mest af alt, underligt nok, var Harrys tilstedeværelse.

Godt nok havde han det med at overtage mine tanker på fuld tid, men at jeg tænkte på ham hele tiden, fantaserede om ham, ja sågar drømte om ham - det undrede mig. Selvom jeg vidste, som jeg så mange gange før havde prøvet at indse, at jeg burde afsky ham som bare fanden, så var det svært. Det var så pisse svært at hade den så attraktive dreng, der i princippet ikke ville mig noget ondt, men som fremstod så hård.

Som altid, når Harry overtog mine tanker, blev jeg afbrudt midt i det hele. ”Og hvis Ms. Dawson vil sætte sig ned, så vi endeligt kan starte, ville det være perfekt.” Denne gang var det af en stemme, jeg helst ikke ville ønske skulle afbryde mig. Selvom jeg havde forbudt mig selv at kigge op, blev jeg nødt til det for ikke at løbe ind i noget., men da jeg valgte jeg fjerne blikket fra mine fødder, fortrød jeg dog hurtigt.

Liam stod foran mig, og rundt om ham stod der placeret omkring femten stole - alle havde de en pige siddende på dem. Den sekstende stol, af hvad jeg kunne tælle mig til, måtte være beregnet til mig, da det var den eneste tomme.

Uden at svare ham, og igen med sænket hoved fik jeg ligeledes sat mig ned.

”Nu kan vi så endeligt starte,” begyndte han, men tiede så derefter. Han blik flakkede fra den ene pige til den anden, og endte til sidst hos mig, hvilket gjorde jeg utilpas. Derfor valgte jeg selv at tage et kig på de andre piger i rummet, og fandt mig selv i en situation hvor jeg kunne mærke mine skuldre sænke sig, da jeg fik øje på to velkendte ansigter - Clarissa og Noelle. Begge så de også ud til ikke at føle sig helt trygge ved situationen, men sammenlignet med de andre piger, virkede de meget afklaret med dette ”stævnemøde”. Som om de allerede var afklaret med, hvad der kom til at ske.

”Der er en grund til, at I alle er her, og at I ikke har fået chancen for at komme herfra.” Tempoet på Liams prædiken var hurtig, så man måtte høre godt efter for at kunne følge med. ”I overmorgen vil der være en auktion på et af de mest eftertragtede hoteller i London, og I vil alle skulle deltage i denne auktion.” Da han fortsatte med at snakke, kunne man se hvordan et skummel og mistroisk smil formede sig om hans læber.
Et smil der fik kuldegysningerne frem på mine arme, og som fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig.

”I vil dog ikke skulle byde på tingene, men derimod alle være en del af auktionen.”

En pige til min højre side rakte rystende en hånd i vejret. ”Hvorfor skal vi være en del af auktionen, og hvad menes der med det?” I øjeblikke som disse, var jeg taknemmelig for de informationer Harry nåede at give mig inden jeg skulle væk fra ham. Informationerne der indebar viden om de auktioner Liam afholdt, og hvor pigerne han holdt fanget blev solgt til rigmænd for penge, så de derefter kunne blive seksuelt udnyttet.

Et grin kom fra Liam, inden han stillede sig helt hen til pigen. Uden tøven lod han sine læber ramme hendes, og så ikke just ud til at holde igen med kysset, eftersom hans tunge hurtigt fik fundet vej til hendes. Synet fik hårene til at rejse sig på mine arme.

Pigen, hvis navn jeg ikke kendte, virkede dog ikke til at have noget imod Liams kys og hans hungrende tunge, der nærmest angreb hende.
Måske hun var for naiv til at se, hvad det var han havde i sinde at gøre ved os alle, selvom jeg lige havde nævnt det for os. Og måske hun nød at have denne kyssesession med ham, blot fordi han var en attraktiv fyr.

Kysset stoppede, da Liam endeligt kunne få sin tunge trukket til sig selv igen. ”Du får lov til at slippe. Dig beholder jeg selv.”

I dette sekund var det ikke kun kuldegysningerne der gjorde sig synlige på min krop, som et tegn på, at hele denne situation gjorde mig utilpas - det var også hedeslagene jeg var begyndt at få, og de små paniske tilbagefald der overtog min krop.

Beholde hende? Hvorfor ville han beholde hende, og hvad var det han var ude på?

Efter at have fjernet blikket fra den første pige, gik han videre til en anden tilfældig pige. Også ved hende lod han sine læber smede sig sammen med hendes.

Tankerne om, hvis han gjorde det ved mig, væmmedes jeg ved. Hans skyldige læber skulle på ingen måde i nærheden af mine, og de skulle da slet ikke have muligheden for at uskylden fra mig.

Da han gik videre mod den tredje pige, som jeg genkendte til at være Clarissa, fandt jeg mig selv løfte mig fra stolen. ”Stop det,” beordrede jeg. ”Stop det du gør ved pigerne og forklar mig hvorfor vi er her.” Til trods for, at jeg godt vidste hvorfor vi var her, fortjente de andre piger at få det fortalt. De fortjente at få sandheden af vide.

Et kækt grin var dog alt der kom fra Liam, hvorefter han begyndte at gå mod mig. Smilet var heller ikke til at tørre af hans læber. ”Arabella Dawson…” startede han ud. ”Jeg vidste, at vi ville få problemer med dig.”

Jeg valgte ikke at svare ham men kiggede blot ned i gulvet under os. Mit blik endte ikke med at være vendt i den retning i længere end et par sekunder, da en finger placerede sig under min hage. Han tvang mig til at kigge på ham.

”Harry fortalte godt, at du var svær at håndtere.” I det Harrys navn fyldte rummet kunne jeg mærke mig selv holde vejret. Hvor vovede han at blande ham ind i det hele, og hvor vovede han at beskylde Harry for noget han aldrig ville sige.
Han valgte alligevel ikke at give så let op, og valgte derfor at fortsætte kort efter: ”Han fortalte mig godt om hvordan I havde kysset, og om hvordan du havde givet ham en lussing. Desuden nævnte han også godt for mig at I havde en lille snak inden Niall og Zayn måtte tage dig med derfra.”

”Jeg ved ikke hvad du snakker om,” snerrede jeg af ham, selvom jeg var ganske vidst om de ord han fortalte mig. Men at smide facaden nu ville være dumt - også selvom han stod og fortalte mig direkte, at Harry havde delt informationer om vores kys, og om at jeg havde stukket ham en lussing bagefter.

Hvad der dog irriterede og pinte mig mest var, at Harry tydeligvis var fuld af lort.

Hvis ikke han havde fortalt Liam om vores episoder sammen, hvordan skulle han så ellers kende til dem? Niall og Zayn havde jo intet set, da det kun var sket med Harry og jeg i rummet.
Derfor måtte alt det han havde sagt om Liam sikkert også været en stor fed løgn. Solgte han overhovedet uskyldige piger til rigmænd så de kunne tage den uskyld fra dem? Eller ville Liam egentligt os intet ondt?

”Indrøm det sweetheart - drengen du troede du kunne stole på har løjet dig direkte op i dit ansigt. Han er intet end en kujon der tydeligvis ikke kender på tricket om at holde på sine piger.” Det skæve smil var igen at se hos ham, og hvis ikke det var fordi jeg var så arrig på Harry som jeg var, så havde jeg bedt Liam om at tørre det væk fra sine læber.
Det irriterede ham, at han fandt noget som dette så sjovt.

”Hold kæft,” hviskede jeg lidt for mig selv. ”Du lyver.”

Stadig med smilet siddende klistret til sit ansigt rystede han på hovedet. ”Hvis jeg lyver, hvordan skulle jeg så vide at du også overvejede at stikke af, og at du blev opdaget i sidste øjeblik?”

I dette sekund blev det hele for meget for mig.

Hvem skulle jeg tro på? Skulle jeg tro på at Harry ikke havde forrådt mig, som han lovede han ikke ville - eller skulle jeg tro på, at Liam talte sandt og at Harry ikke bekymrede sig en skid om mig? Han frydede sig med garanti over, at jeg nu var så arrig og irritabel som jeg var, fordi jeg var så dum og naiv og tro på de ord han havde fortalt mig.

”Han udnyttede dig bare. For ham er du ikke andet end et lille dukkebarn der skal udnyttes, og derfor sendte han dig over til mig. Fordi han ved, at jeg kan gennemføre denne opgave.”

Uden at vide hvad jeg havde gang i, spyttede jeg Liam i hovedet, hvorefter jeg vendte mig om på hælen og styrtede hen mod døren. Døren der forhåbentligt ville føre mig væk herfra.
Væk fra Liam, væk fra tankerne om Harry og væk fra dette helvede.

Da jeg nåede døren og trak i håndtaget måtte jeg dog indse at der ikke var nogen vej ud herfra.

Døren var låst og jeg måtte forblive fanget. 

✞✞✞

Liam beskylder Harry for at lyve overfor Belle, og siger at han bare udnyttede hende. 
Tror I på det eller tror I at det er Liam der er helt galt på den?

OG - tillykke med fødselsdagen til den allersødeste Niall der i går blev 22.

BTW - HAR I SET AT JEG HAR ET GIVEAWAY I GANG HVOR MAN KAN VINDE EN JOHN GREEN BOG?
I kan finde giveawayet og betingelserne i min nyeste mumble på min profil eller i min kommentar herunder!
SÅ DELTAAAAAG! ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...