Remember Our Love? - Justin Bieber (RM2)

*OBS: Dette er 2'eren af 'Remeber me?', så den anbefaler jeg klart at i læser først*. Fire måneder er gået siden Malory slog op med Justin, på grund af hans utroskab med Selena. Malory er kommet videre, hun er glad og er nu begyndt at date igen. Justin derimod er helt nede og skrabe bunden. Han er begyndt at tage stoffer, drikker flere liter alkohol hver weekend og dyrker sex med diverse modeller. Vil Malory nogen sinde tilgive Justins fejl, og kommer Justin op af sit sorte hul? Og hvad med Selena? En masse kærlighed og drama kommer til at udspille sig, i denne fortsættelse af Remember me? Læs med, og se hvad der sker.

43Likes
72Kommentarer
10556Visninger
AA

5. Kapitel 4.

 

Jeg havde skudt størstedelen af alle mine billeder, og sad lige nu og holdt vandpause. Vi skulle have skudt en del billeder af den kommende sommerkollektion fra Ralph Lauren. Vi var to modeller mere, udover mig, som skulle klædes på i diverse skjorter og poloer, og den ene drengemodel, som var tilstede skulle selvfølgelig også reklamere for nogle shorts.

Jeg sad og slappede en smule af, og ignorerede den kvalmende følelse, der havde spredt sig i min mave. Jeg havet døjet en hel del med kvalme og hovedpine på det seneste, men det er sikkert ikke andet end en lille virus. Marco mente ofte at jeg burde tage til lægen, for at blive bekræftet i at det ikke var alvorligt. Jeg modsagde ham altid, og svarede bare at det nok skulle gå over ad sig selv på et tidspunkt. Udover kvalmen følte jeg også, at jeg havde taget en smule på, på min mave. Ikke mine lår eller arme, udelukkende min mave, og jeg havde bestemt ingen anelse om hvad det skyldtes. Marco havde så endelig fået mig overtalt til, at jeg skulle et smut forbi lægen, så jeg havde en tid, nu når jeg var færdig med mine shoots.

Marco havde for en halv time siden skrevet, at han nok skulle komme og hente mig i dag, da han vidste at jeg ikke følte mig specielt meget tilpas i dag, efter gårsdagens nyhed, og når der også var ret langt til lægen, fra bureaet. Jeg havde det virkelig stramt med, at min mor led af kræft, og ikke havde særlig langt tid tilbage. Hun skulle være her, når jeg engang skal giftes, når jeg får børn, og når jeg har lagt en rød sok ind til det hvide vasketøj, så det hele bliver lyserødt.

Kameraerne havde ikke fået andet end falske smil fra mig i dag, men så længe ingen lagde mærke til noget, så var det hele godt. Jeg kunne ikke rigtig se nogen grund til at smile, når min mor alligevel skulle dø lige om lidt. Alt var praktisk talt bare noget lort lige for tiden.

 

Jeg blev hurtigt revet ud af mine tanker, da fotografen sagde mit navn, og kaldte mig over til podiet. Jeg stillede mig på podiet og poserede, i klædt den mintgrønne polo, og et par hvide, stramme jeans. Jeg smilede falskt, og lave nogle forskellige poses.

”Malory, prøv om du kan ligge dig i sofaen der, og kig så følelsesløst ind i kameraet,” sagde fotografen, og pegede på en sofa, som stod over på et anden podie. Jeg gjorde som han sagde, og lagde mig halvt ned i sofaen, og kiggede koldt op på kameraet. Jeg puffede lidt rundt med mit hår, så alle billederne ikke blev ens, og fortsatte med at posere indtil der blev råbt ’cut!’.

 

Jeg pustede tungt ud, da jeg endelig var færdig i dag, og turen nu bare gik hen til lægen. Jeg mente slet ikke at det var nødvendigt at gå til lægen, men Marco insisterede, og det beviste bare at han gerne ville mig det bedste, og ville sikre sig at jeg havde det godt.

 

***

 

Min højre ben trippede stille, mens jeg sad i venteværelset ved lægen. Marco sad ved siden af mig, og havde lovet at vente herude indtil jeg blev færdig.

”Miss Malory Jones?” lød det fra en kvindelig læge, som kom til syne i døren overfor mig. Jeg rejste mig hurtigt op, og gav Marco et kort kys inden jeg fulgte efter lægen, ind på hendes kontor, eller hvad man skal kalde det.

”Så Malory… Der står her at du lider af slem kvalme og hovedpine, vil du forklare det lidt nærmere?” spurgte Mrs. Claudia, som var min læge.

”Altså, her de sidste to måneder har jeg ofte haft kvalme og jeg har kastet op en del gange. Hovedpinen kommer ofte ifølge med kvalmen, uanset hvor mange hovedpinetabletter jeg sluger, så er der bare intet der hjælper. Udover det, føler jeg også at jeg har taget en hel del på omkring min mave, og mine bryster er en smule ømme, når jeg trykker lidt på dem,” svarede jeg ærligt, da hun ikke kunne komme nogle steder, hvis ikke jeg fortalte sandheden.

”Hvornår har du sidst haft din menstruation?” spurgte hun igen, og kiggede på mig med et lille smil. Jeg tænkte mig en del om, og kom faktisk helt i tvivl om, hvornår jeg havde haft det sidst.

”Jeg faktisk virkelig meget i tvivl. Jeg får den som regel kun i to-tre dage og så er den væk igen, så det er ikke noget, jeg ligger så meget mærke til,” svarede jeg ærligt, og sad med et lille forlegent smil.

Mrs. Claudia tastede nogle ting ind på sin computer, og vendte sig mod mig igen. ”Malory, er du seksuelt aktiv?” spurgte hun seriøst, mens hun kiggede mig i øjnene.

”Altså, jeg har ikke haft sex siden min ekskæreste og jeg slog op, og det er snart fire måneder siden,” svarede jeg, da Marco og jeg jo ikke havde haft sex endnu.

Mrs. Claudia tastede en masse mere ind på hendes computer, og begyndte så at rode lidt i en skuffe. Man skulle tro at hun mistænkte mig for at være gravid, siden hun kom med den her slags spørgsmål. Jeg kunne umuligt være gravid. Jeg ville da have opdaget det før, ville jeg ikke? Det er lidt over fire måneder siden, jeg sidst har haft sex. Så længe kan man da ikke gå og være uvidende om en graviditet.

”Jeg vil rigtig gerne, at du for en sikkerheds skyld går ud på toilettet, og tager den her test, så vi kan få opklaret eller afklaret om du er gravid eller ej,” sagde hun, og rakte mig en graviditetstest. Jeg tog skræmt imod den, og gik stille ind på det lille toilet, og til min fordel skulle jeg virkelig tisse lige nu.

Jeg pakkede testen ud af det lille hylster, og satte mig på toilettet og fik gjort hvad jeg skulle. Jeg lagde testen på kanten af håndvasken, mens jeg vaskede mine hænder, som faktisk rystede overraskende meget. Jeg tog forsigtigt fat i testen, og låste døren op og gik ud og satte mig i stolen igen. Jeg rakte testen til Mrs. Claudia, og mit ene ben begyndte igen at trippe.

Ja, man skulle da være dum for ikke at kunne regne ud, at det var Justins barn, hvis nu testen var positiv. Jeg har ikke haft sex med nogen siden ham, og der er ingen andre muligheder. Jeg håbede bare på at jeg kunne nå at få en abort, hvis jeg virkelig var gravid.

 

”Nu skal du se her, Malory. Om cirka 30 sekunder ville denne stav vise et grønt plus, eller er rødt minus. Hvis der er et minus er du ikke gravid, og hvis der er et plus er du gravid,” forklarede hun og rakte mig testen igen. Jeg lukkede mine øjne, og turde slet ikke kigge på testen, da jeg virkelig var rædselsslagen for om jeg var gravid.

Jeg blev ved med at holde mine øjne lukkede, indtil jeg mærkede en hånd ligge sig på min underarm. Jeg spjættede lidt, og kiggede over på Mrs. Claudia, som sad og kiggede smilende til mig. Jeg rynkede brynene, og prøvede langsomt at lade mit blik fange testen i min hånd. Jeg kunne mærke mine øjne blive våde, da jeg så det lille grønne plus på testen.

Jeg var gravid.

Jeg lod testen glide ud af min hånd og falde ned på gulvet, for bare at kigge tomt ud i luften. Det kunne ikke passe. Jeg kunne ikke være gravid nu. Jeg var i den bedste periode i min karriere, og en baby ville slet ikke passe ind. Jeg ville ikke have et barn, som ikke skulle vokse op uden sin far, men jeg kunne ikke fortælle til Justin, at jeg var gravid. Godt nok har jeg givet udtryk for, at jeg vil skide på hans karriere, men en baby ville fuldstændig ødelægge hans liv. Han kunne ikke rejse rundt på tour med et lille barn på armen hele tiden.

”Jeg kan godt få det fjernet, ikke?” spurgte jeg stille, mens jeg holdt mit blik på det hvide gulv. Mine hænder begyndte hurtigt at blive fugtige, og jeg fik det virkelig varmt, da jeg virkelig ikke vidste hvad jeg skulle gøre, hvis ikke det kunne blive fjernet.

”Hvis beregninger passer, så blev du gravid for cirka fem måneder siden, og det vil sige at du har overskredet det tolv uger, hvor det er muligt at få en abort,” svarede hun, og jeg kunne næsten mærke hendes blik på mig. ”Men jeg anbefaler, at du ringer til hospitalet, og får bestilt tid til en scanning, så du mere præcist kan vide, hvor langt henne du er,” fortsatte hun, og gav mig et lille visitkort, hvor nummeret til hospitalet stod på. Jeg tog langsomt og med rystende hænder i mod det, og lagde det i lommen på min hvide blazer. Jeg rejste mig langsomt op, og fik sagt ’farvel og tak’, og trådte ud i venterummet igen, hvor Marco sad på samme stol som før, med blikket i sin mobil.

Han kiggede hurtigt op, da han sikkert hørte mine stiletter smælde mod gulvet. Jeg havde tørt mine tårer væk, og sat en falskt smil på læben inden jeg trådte ud, så han ikke ville fatte mistanke. Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle forklare ham det. Hvad hvis han skred fra mig, fordi jeg skulle have et barn, som ikke engang var hans? Jeg kunne ikke opfostre et lille barn helt alene.

”Hey baby, hvad så?” spurgte han, mens han rejste sig og gik over mod mig. Det gav et sæt i mig, da han sagde ordet baby. Jeg tog en dyb indånding og kiggede op på ham, og sendte ham et lille smil.

”Det skal nok gå over, på et tidspunkt,” svarede jeg stille, og på en måde var det jo ikke en løgn. Jeg fortalte bare ikke hele sandheden. ”Skal vi komme hjem?” spurgte jeg efterfølgende, og begyndte at gå ud mod Marcos bil, som holdt på parkeringspladsen.

 

***

 

Marco havde prøvet at starte en masse samtaler med mig på vej hjem i bilen, men jeg havde hele tiden svaret med korte sætninger. Jeg stod lige nu og var ved at lave noget tomatsalat til vores aftensmad i aften, og mit hoved var ved at sprænges på grund af alle mine tanker. Vi var kommet hjem fra lægen for en times tid siden, og mine tanker havde kært uafbrudt siden. Jeg havde ringet til hospitalet lige da vi kom hjem, og havde fået en tid på onsdag klokken 12.45. Jeg havde besluttet ikke at fortælle det til Marco, inden jeg vidste hvor langt jeg var henne.

Jeg vidste ikke om jeg overhovedet var i stand til at fortælle hverken Marco eller Justin, at jeg var gravid. Det ville ødelægge så meget for både Justin og jeg, hvis ikke jeg kunne få den abort. Jeg var rædselsslagen for at Marco ville skride fra mig, og jeg kunne ikke fortælle Justin at jeg gik rundt med hans barn i maven.

”Tager du til Coachella festivalen i weekenden med Venessa, eller skal du arbejde,” lød det ved siden af mig, og lyden af Marcos stemme fik revet mig ud af mine tanker, og jeg kiggede hen på ham.

”Jeg tager med Vanessa på lørdag, men jeg skal arbejde fredag. Så jeg tænkte at vi to kunne tage lave en hyggedag på søndag, bare dig og mig?” spurgte jeg smilende, og kiggede forelsket op på ham. Marco smilede ned til mig, og lagde sine hænder på mine hofter og trak mig ind til ham.

”Det lyder som en rigtig dejlig idé, babe,” svarede han, og lagde blidt sine læber over mine. Jeg lagde hurtigt mine hænder i nakken på ham, og kyssede med. Marco udviklede hurtigt vores kys til et blidt og roligt snav, som jeg bare havde trængt til hele dagen. Jeg blev helt afslappet i kroppen, og nød bare at Marco var her for mig, nu hvor jeg havde det så svært.

 

_______________________________________

Undskyld den lange ventetid :(.
- Så Malory er gravid. Hvad tror i der kommer til at ske? 

 

- MetteTinggaard.


 

Marco:

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...