Remember Our Love? - Justin Bieber (RM2)

*OBS: Dette er 2'eren af 'Remeber me?', så den anbefaler jeg klart at i læser først*. Fire måneder er gået siden Malory slog op med Justin, på grund af hans utroskab med Selena. Malory er kommet videre, hun er glad og er nu begyndt at date igen. Justin derimod er helt nede og skrabe bunden. Han er begyndt at tage stoffer, drikker flere liter alkohol hver weekend og dyrker sex med diverse modeller. Vil Malory nogen sinde tilgive Justins fejl, og kommer Justin op af sit sorte hul? Og hvad med Selena? En masse kærlighed og drama kommer til at udspille sig, i denne fortsættelse af Remember me? Læs med, og se hvad der sker.

43Likes
72Kommentarer
10556Visninger
AA

4. Kapitel 3.

 

Jeg pustede hårdt ud, da jeg trådte ind i entreen med Marco bag mig. Jeg smed hurtigt mine stiletter på gulvet, og blev enig med mig selv om at samle dem op i morgen. Jeg åndede lettet ud, da jeg endelig gik på flad fod igen. Ja, jeg var da vant stiletter, men det betød ikke, at det ikke gjorde ondt at gå i stiletter en hel dag.

Jeg fortsatte afslappet ind i stuen, hvor jeg fik mig noget af et chok, da min mor, far, Scarlett og Madison sad i sofaen med en meget trygget stemning og en trist mine. ”Hvad sker der? Hvad laver I her?” spurgte jeg, mens jeg med rolige skridt gik hen og krammede den hver især. Min mor og far havde fået en fælles nøgle til min lejlighed, så de altid kunne komme ind.

”Hej mr. & mrs. Jones, det er rart endelig at møde jer. Malory har fortalt rigtig meget om jer,” sagde Marco imødekommende, og gav min mor og far hånden. Han hilste også hurtigt på mine søstre, som han faktisk havde mødt før.

”I lige måde, Marco. Du kan kalde os Eve og William,” svarede min mor, og prøvede at klemme et smil frem, men jeg kendte det udtryk, hun havde i ansigtet – det var noget galt.

”Mor, hvad sker der?” spurgte jeg, og satte mig på armlænet af lænestolen, som Marco havde sat sig i. Jeg mærkede Marcos hånd ligge sig lige over mit knæ, og et rar følelse skyllede gennem min krop. Jeg kiggede kort på Marco, og sendt ham et lille smil, inden jeg kiggede på mine forældre igen.

Jeg kiggede indtrængende på min mor, og så at hun hurtigt fik tårer i øjnene, så jeg blev mere nervøs end før. ”Far, er du sød at forklare mig, hvad det er der sker her?” spurgte jeg bestemt, så han vidste at han skulle fortælle det nu.

Jeg kunne se på ham, at tog en dyb indånding, inden han tog sig sammen til at åbne munden. Han åbnede og lukkede munden et par gange, mens mine hænder blev mere og mere svedige, og jeg begyndte stille at ryste. ”Din mor har været meget syg på det sidste, og tog så på hospitalet i sidste uge. Doktoren fandt noget i hendes lunger, som ikke skal være der,” forklarede min far, og kiggede trist op på mig. Jeg kunne mærke at mine øjne blev våde, men jeg klemte tårerne inde.

”Og hvad skal det betyde?” spurgte jeg nervøst, og kiggede skiftevis på min mor og far. Min far flettede sin hånd ind i min mors, mens jeg mærkede et medlidende klem på mit lår. Jeg lagde min hånd oven på Marcos, og strammede grebet om hans hånd.

”Din mor har fået kræft, Malory.” Sætningen der kom ud af min fars mund, skræmte mig. Min mor havde kræft? Hvordan kunne det passe? Hvad havde min mor nogen sinde gjort, for at få så forfærdelig sygdom?

”Men lægerne kan kurere det, ikke? Med kemo- og strålebehandling, ikke?” spurgte jeg, igen. For første gang kiggede min mor, endelig op på mig. Jeg kiggede over på Madison og Scarlett, som sad med tårer ned af kinderne. Jeg kunne ikke holde mine tårer inde mere, og hurtigt rendte en masse tårer også ned af mine kinder.

”Det kan de ikke, Malory. Det blev opdaget for sent, og jeg har maks én måned tilbage,” sagde min mor lavt, og kiggede ned i trægulvet igen. Jeg tog nogle hurtige indåndinger, inden der kom lyd på min gråd.

Det kunne virkelig ikke være sandt, at jeg skulle miste min mor allerede nu. Jeg havde ikke engang fået børn, og hun ville aldrig nå, at blive mormor. Hun var kun 44 år, og så skulle hun allerede tages fra mig. Det kunne virkelig ikke passe. Hvorfor skulle det her gå ud over min mor, og i det hele taget vores familie? Jeg havde slet ikke lyst til at acceptere, det min mor og far lige havde fortalt. Jeg ville ikke tro det, jeg kunne ikke tro det. Måske der ville komme et mirakel, og redde min mor inden det er for sent?

***

Mine øjne var ekstremt hævede da jeg vågnede i morges, så jeg tog et forfriskende bad, og begyndte så at gøre mig klar til at komme ned til bureauet, og få ordnet dette photoshoot. Jeg stod nu iklædt en hvid stram nederdel, en guld glitrende top, en hvid blazer, et par hvide ankelstøvler med hæl og peeptoe, og min brune taske over skulderen. Mine solbriller sad i mit hår, som bare vare blevet redt igennem, og så helt naturligt ud. Jeg havde lagt et tyndt lag mascara, og en let naturlig lipgloss. Jeg havde ikke overskud til at gøre en hel masse ud af mig selv i dag, udelukkende af den simple grund, at jeg i går fandt ud af at min var døende.

Jeg havde grædt mig selv mig i søvn i går, mens Marco nussede mig på armene og forsøgte at trøste mig med, at jeg ikke skulle se på det dårlige, men at jeg skulle se tilbage på alle de gode stunder, jeg havde haft med min mor. Jeg var glad for, at Marco var så forstående, og jeg var virkelig glad for, at han var der for mig, og bare lod mig græde ud.

Jeg kyssede blidt Marco på kinden, da han stadig lå og sov. Jeg lagde en lille seddel på min hovedpude, hvor der stod at jeg var taget på arbejde. Faktisk skulle jeg først være på bureauet om en time, men jeg havde valgt at gå derned, får at få luftet min tanker en smule.

 

Dørmanden åbnede døren for mig, og hurtigt blev mine ører fyldt med lydene bilerne på vejene, og folk der gik og småsnakkede på gaden. Jeg drejede til venstre da jeg kom ud på gaden, og slog så mine solbriller ned for mine øjne. De var stadig hævede, og jeg ønskede ikke at medierne skulle komme med spørgsmål om, hvad der var sket.

Jeg valgte at tage en omvej, og gik derfor igennem parken. Nu hvor jeg havde så god tid, hvorfor så ikke udnytte den. En masse børnefamilier sad i parken og spiste brunch, og en gruppe teenagere stod også og snakkede lidt i en rundkreds.

 

”Undskyld mig, er du ikke Justin Bieber’s ekskæreste?” Lød det bag mig, hvilket fik mig til at kigge tilbage. Jeg vendte mig helt rundt og så gruppen af teenagere stå med et smil rettet mod mig. Jeg nikkede hurtigt til dem, og sendte dem et smil.

”Malory Jones - Jo, det er jeg,” svarede jeg, og kørte kort en hånd igennem mit hår.

”Ser du, Malory. Vores veninde her,” startede den ene pige, og pegede over på en langhåret blondine. ”Hun har en kæmpe drøm om at blive model. Så vi tænkte på, om du måske havde nogle råd til hende?” spurgte pigen igen. Jeg smilede venligt til hende, og kiggede så hen på blondinen. Hun var høj og havde klart kroppen til at være model.

”Hvis nu du bare giver mig dit fulde navn og dit mobilnummer, så får jeg min maneger til at ringe til dig, okay?” spurgte jeg, og smilede venligt til hende. Hun lyste op i kæmpe smil, og man kunne tydeligt se, at hun var oprigtigt glad for mit tilbud. Det var mere end hvad man kunne sige om mig.

________________________________________________

Jeg er oprigtigt ked af, at kapitlet ikke kom ud i weekenden som lovet,
men da jeg lagde med min computer igår, faldt jeg virkelig bare i søvn.
Håber virkelig ikke at det gør noget.

Som jeg også nævnte i sidste kapitel, så var den blevet delt op, 
og her er den anden del.

Næste kapitel kommer snart ;).

 

- MetteTinggaard.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...