Remember Our Love? - Justin Bieber (RM2)

*OBS: Dette er 2'eren af 'Remeber me?', så den anbefaler jeg klart at i læser først*. Fire måneder er gået siden Malory slog op med Justin, på grund af hans utroskab med Selena. Malory er kommet videre, hun er glad og er nu begyndt at date igen. Justin derimod er helt nede og skrabe bunden. Han er begyndt at tage stoffer, drikker flere liter alkohol hver weekend og dyrker sex med diverse modeller. Vil Malory nogen sinde tilgive Justins fejl, og kommer Justin op af sit sorte hul? Og hvad med Selena? En masse kærlighed og drama kommer til at udspille sig, i denne fortsættelse af Remember me? Læs med, og se hvad der sker.

43Likes
72Kommentarer
10552Visninger
AA

11. Kapitel 11.

*2 måneder senere*

”Super, jeg er der om en halv time. Vi ses” lød det fra Codys stemme i den anden ende af røret, hvorefter han lagde på. Jeg smed min telefon på sengen, og gik ind i mit walk in closet, for at finde noget tøj til dagens anledning. Cody mente, at det var på tide at vi skulle have lidt tid sammen, så vi skulle ud og spise frokost på en lille hyggelig café.

Jeg fandt en blå denim nederdel, som jeg trak op over min numse, og trak derefter en blomstret off shoulder-top på, samt et par nudefarvede sandaletter. Jeg fandt min sorte crossbody chain taske, og smed de vigtigste ting ned i. Min makeup var lagt, og mit hår var krøllet, og jeg var klar til at gå. Jeg gik ud af lejligheden, låste døren og gik hen og trykkede på elevatorknappen.

Jeg stod og ventede lidt på den, og da den endelig kom, fik jeg noget af et chok, da jeg så Justin stå inde i elevatoren. Jeg kiggede undrende på ham, da jeg ikke mindedes at have aftalt med ham, at han skulle komme. Det var vildt meget dejavu det her, da jeg før har oplevet, at han tropper op foran min lejlighed.

”Hvad laver du her, Justin?” spurgte jeg, da jeg egentlig havde lidt travlt. Cody havde sendt mig en besked for lidt siden om, at han holdt nede foran, og jeg synes da det var synd, hvis han skulle vente længere end højest nødvendigt.

”Tja, din termin er jo snart, så jeg synes ikke at du skal være alene, hvis der nu sker noget med dig,” sagde han, og gik ud af elevatoren.

Jeg sukkede lidt over ham, men han havde jo ret. Min termin var den 1. juli, og vi havde lige nu den 23. juni. Så jeg kunne da godt forstå at han var lidt beskyttende, men nu skulle jeg jo være sammen med Cody, så barnet måtte altså lige vente lidt.

”Jeg skal være sammen med Cody nu, Justin. Jeg skal nok sørge for, at du bliver ringet op, hvis vandet går. Og hvis det skulle være, at du er alt for bekymret om, at der sker noget, når jeg er alene hjemme, så er du da velkommen til at sove på sofaen den næste uges tid,” sagde jeg, og selvom jeg stadig var indebrændt på Justin over, at han havde knaldet med Selena, så kunne jeg ikke tillade mig, at sige, at han ikke måtte være en del af det her. Jeg rodede derfor i min taske, og fandt min ekstranøgle, som jeg gav ham.

”Vi ses, Jus,” sagde jeg, og gik ind i elevatoren, så jeg kunne komme ned til Cody, som nu havde ventet i næsten femten minutter.

***

Cody og jeg var lige blevet færdige med vores frokost, og vi var på vej hjem til mig igen. Det havde været så hyggeligt, og jeg uden jeg har tænkt over det, tror jeg virkelig at det har været tiltrængt for mig, at være alene sammen med ham. Dog var jeg også rigtig træt nu, da klokken var ved at være 17.00, og jeg det eneste jeg kunne bruge lige nu, var et langt, varmt bad.

Det var virkelig længe siden jeg sidst havde været alene med Cody, da der altid har været andre med. Vi fik snakket om alt mellem himmel og jord. Blandt andet at ham og Gigi var gået fra hinanden, da de ikke kunne få det til at fungere mellem dem længere. Det var vildt ærgerligt, men Cody sagde at det var for deres begges bedste. Og der er selvfølgelig heller ikke noget ved, at de er sammen, hvis de ikke kan finde ud af det sammen.

Cody rev mig ud af mine tanker, da han klappede mig på kinden, og sagde at vi var hjemme. Jeg smilede til ham, og gav ham et kram, inden jeg gik ud af bilen. Jeg gik ind i lejlighedskomplekset, og tog hurtigt elevatoren op til min lejlighed.

En smule nervøsitet ramte mig, da jeg så min hoveddør stå åben, og jeg kunne høre en del larm inde fra lejligheden. Jeg skubbede lidt til døren og gik så ind. Jeg lagde min taske på kommoden i gangen, og gik længere ind i lejligheden. Min nervøsitet blev dulmet en del, da jeg så, at det bare var Justin, der var i gang med at lave aftensmad.

Han havde tydeligvis ikke set eller hørt, men jeg kom dog til at udbryde et lille grin, da han fumlede med, at tænde komfuret. Han kiggede hurtigt over på mig med et irriteret udtryk i hovedet.

”Her. Nu skal vise dig, hvordan man gør,” grinede jeg, da dette var et klart tegn på, at han ikke selv er vant til at lave mad.

Jeg gik hen til komfuret, tændte den, og så flabet på Justin, som bare stod og så fornærmet ud.

”Jeg er ikke dum, okay? Men eftersom jeg har en husholderske til at lave mad for mig, så aner jeg ikke, hvordan man gør. Og nu skal du ikke komme med en kommentar om, at jeg er forkælet, så bare shh,” svarede han, og satte en gryde med vand hen på komfuret.

Jeg grinede lidt igen, da et komfur altså var noget af det mest simple i et køkken. ”Det er fint, Justin. Jeg smutter lige i bad, og så forventer jeg et 5-stjernet måltid, når jeg er færdig,” svarede jeg, og gik ind i soveværelset, for at finde et sæt undertøj, og noget nattøj.

Jeg tog det med mig ud på badeværelset, klædte mig af, og gik ind under bruseren. Det her var virkelig tiltrængt, efter en lang dag.

Jeg blev færdig i badet, og tog derefter mit undertøj på. Jeg trak min top over hovedet, og mine shorts op over min numse. Mine shorts var godt nok lidt for små til mig rundt om maven, da jeg efterhånden havde fået en ret stor mave. Selvom mange var utilfredse med deres kroppe, når de er gravide, var jeg stik modsat. Jeg følte mig smuk, og jeg vidste at det, der ville komme ud af det her, ville blive endnu mere smuk.

Jeg havde også tænkt på en masse navne til ham, men jeg havde ikke drøftet det med Justin endnu, og jeg synes at dette skal være en fælles beslutning.

Jeg hørte tre bank på døren, og jeg hoppede lidt. ”Maden er klar, så hvis du ikke skynder dig, bliver den altså kold,” sagde Justin, og derefter hørte jeg nogle trin som indikerede, at han var gået igen.

Jeg redte hurtigt mit hår, og smuttede så ind i stuen, hvor det duftede fantastisk godt af spaghetti bolognese. Der var tændt stearinlys rundt omkring, og en stille baggrundsmusik spillede også. Jeg smilede lidt, og satte mig så ned ved bordet.

”Du har virkelig gjort det godt, Justin,” indrømmede jeg, da han kom ind i stuen med maden i hænderne. Han smilede kort til mig, inden han også selv satte sig ned.

Justin øsede lidt mad op til mig, og det var som en orgasme i min mund, da jeg smagte det, for hold nu helt op. Aldrig har jeg smagt en bedre spaghetti bolognese.

***

”Jeg har faktisk tænkt lidt på nogle navne til barnet,” sagde jeg, da jeg var færdig med at spise.

”Det har jeg også. Men kom med dine først,” smilede han. Jeg blev lidt overrasket over, at Justin også havde tænkt på navne, da jeg slet ikke havde regnet med, at han ville være så engageret i det her.

”Okay, ehm. Noah, Mason, Tyler, Nolan eller Nathan,” svarede jeg, mens jeg kiggede på ham. Jeg havde lagt mærke til, at han smilede, da jeg sagde Mason, så måske var dette en god mulighed. ”Men lad mig høre dine,” sagde jeg bagefter.

”Jeg havde faktisk også selv tænkt på Mason. Og så havde jeg tænkt at hans mellemnavn kunne være Jeremy,” svarede han. Jeg smilede over hele hovedet. Og tanken om, at han gerne ville have vores søn til at hedde Jeremy til mellemnavn, var rigtig sødt. Jeg havde en ide om, at det var på grund af den fact, at hans far selv hedder Jeremy, og eftersom de ikke ses særlig tit, vil han sikkert gerne have noget tæt på sig, som minder ham om hans far.

”Det bliver det. Mason Jeremy Bieber,” sagde jeg. Justin kiggede underligt på mig, og kiggede bare tilbage på ham, med et ansigtsudtryk, der sagde ’hvad?’.

”Jeg troede ikke, at han skulle hedde Bieber? Jeg troede, at han skulle have dit efternavn,” sagde han, og stillede det som et spørgsmål.

Jeg smilede til ham, men svarede så: ”Jeg er blevet enig med mig selv om, at Jones er for originalt og almindeligt. Og nu bliver Mason jo ikke ligefrem et almindeligt barn, eller hvad man skal sige. Så jeg synes, at han skal have dit efternavn. Hvis det altså er okay med dig?”

”Selvfølgelig er det okay. Jeg kunne nærmest ikke blive mere lykkelig,” svarede han og rejste sig op. Han gik rundt om bordet, og jeg kunne godt regne ud, at han ville give mig et kram, så jeg rejste mig også selv op.

Han kom om til mig og lagde sine hænder på mine hofter, mens mine hænder var rundt om hans hals. Han knugede mig ind til sig, og hviskede et lille ’tak’ i mit øre, så jeg bare smilede endnu mere. Det var rart at se, at han blev så glad over mit valg af efternavn til Mason.

Han trak sig lidt fra mig, og uden jeg vidste af det, havde jeg placeret mine læber på hans. Jeg kunne godt mærke på Justin, at han var overrasket over min handling, men begyndte dog selv at kysse med.

Jeg blev revet lidt med af øjeblikket, og lagde min hænder i hans hår, som jeg rev lidt i. Justins hænder fandt vej til min numse, som han blidt klemte, så et lille støn forlod mine læber. Justin tog hårdt fat om mine ben, og løftede mig op på spisebordet. Jeg kunne godt mærke, at jeg var ved at blive godt liderlig, men nu havde jeg jo heller ikke fået noget, siden jeg sidste var sammen med Justin i november sidste år.

Jeg slikkede blidt på Justins læbe, som tegn på at jeg ville udvikle kysset. Justin åbnede sin mund, og hurtigt havde vi gang i et heftigt tungekys. Justin trak sig lidt væk, og begyndte derefter at kysse mig på halsen. Han fandt mit ømme punkt, så jeg udbrød et svagt støn. Jeg bed mig selv i læben, da det virkelig var rart, at mærke Justins hænder og læber på min krop igen.

Jeg mærkede pludselig mine ben blive våde, så jeg kiggede forskrækket ned, mens Justin stadig kyssede mig på halsen.

”Ehm, Justin. Du bliver nødt til at stoppe,” mumlede jeg, så jeg fik ham til at kigge op på mig. Han sukkede dybt, men fortsatte dog med at placere små pirrende kys på min hals.

”Justin, jeg mener det,” sagde jeg hårdt, og skubbede ham væk fra mig.
”Hvad fanden er problemet, Mal? Du lagde ligesom selv op til det her,” svarede han irriteret. Jeg kiggede latterligt på ham, men kunne godt regne ud, at han ikke havde lagt mærke til, at mine ben var fugtige.

”Vi bliver nødt til at tage på sygehuset, Justin. Mit vand er gået,” forklarede jeg roligt, og hoppede ned fra bordet, så endnu en voldsom smerte stødte gennem mit underliv.

Jeg bukkede mig forover, og skreg af smerte. ”Argh, forhelvede! Justin, vi skal afsted,” sagde jeg, med en undertone af smerter i min stemme.

”Ja okay, to seku…”-”Nej, Justin. Det er fandme nu, og hvis du ikke er klar, så tager jeg en taxa,” afbrød jeg ham, og gik ud gangen, tog min taske over skulderen, og nogle klipklapper på mine fødder.

”Okay, kom her. Jeg løfter dig,” sagde han, og løftede mig hurtigt op i brudeform.

***

Jeg lå træt og udkørt efter at have født to babyer… Ja, to! Min lille pige havde åbenbart gemt sig bag Mason, så scanninger havde kun vist ét barn. Men nu sad jeg her, med min søn i armene, mens Justin sad med vores datter. Allerede da hun kom ud, havde Justin bestemt hendes navn, og jeg klagede slet ikke. Hun skulle opkaldes efter min mor, og hendes navn skulle derfor være Eve Lily Bieber.

Justin havde haft ringet rundt til alle sammen, så Cody, Ryan, Vanessa, Khalil, Nina og selv Ian og Paul var kommet, selvom jeg ikke var sammen med Marco længere. De sad ude på gangen og ventede på, at de kunne komme ind.

Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at glas vand, så jeg rejste mig fra sengen, og lagde Mason i sin lille seng. Jeg kunne føle Justins blik på mig, så jeg drejede mig en halv omgang. ”Jeg henter lige et glas vand, og siger til de andre, at de gerne må komme ind nu,” forklarede jeg, hvilket Justin bare nikkede til. Jeg gik ud på gangen, og så at de alle sammen sad herude.

Jeg kiggede til min højre side, hvor der stod et lille bord med nogle glas og noget saftevand på. Jeg tog et glas og fyldte det, og vendte mig om til de andre igen.

”I må gerne komme ind nu, hvis i har lyst,” sagde jeg, og jeg kunne tydeligt høre, at de alle rejste sig op.

Jeg satte glasset på bordet ved siden af mig, og tog så Mason op i mine arme igen, og satte mig tilrette i sengen.

Nina og Vanessa kom hurtigt hen og krammede mig, og ønskede mig tillykke.

”Hvad fanden, J. Har du stjålet en baby?” lød det grinende fra Ryan, da han kom ind i lokalet. Justin rystede kort på hovedet, hvilket fik de andre, til at se lidt underlige ud i ansigterne.

Jeg smilede blot, og forklarede så, at jeg havde født tvillinger.

 

_____________________________________

Jeg tror ikke, at jeg kan undskylde nok for, at der er gået så lang tid, siden jeg sidst opdaterede. 
Men i øjeblikket kæmper jeg med et par personlige ting, som ikke ligefrem bringer skrivelysten frem i mig, øv ;(
Derudover er jeg også lige startet på gymnasiet, så det tager også rigtig meget af min tid. 
Men nu er der i hvert fald i kapitel, og jeg håber at i kan lide det. 

Jeg vil så vidt muligt forsøge at opdatere oftere fremadrettet, men jeg kan ikke love, hvornår næste kapitel kommer ud.
God efterårsferie, allesammen.

MetteTinggaard.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...