Graunzér

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2015
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Historien handler om den 14 årige, Maja, som lige er flyttet. De er flyttet til byen Graunzér som ligger i Brasilien. Maja er bestemt ikke glad for det. Men hendes forældre skifter ikke mening. Men går det over den dag Maja, møder drengen Zayn? Maja er pludselig blevet forelsket, og får det enormt godt med at hun er kommet væk fra det gamle. Er det ondt sagt? Den tanke køre igennem Maja.

1Likes
1Kommentarer
340Visninger
AA

5. Gravid.

 

                                                                         *Zayn's synsvinkel.*

Et liv som teenager, det kender vi vist snart allesammen. Det er hverken nemt eller svært. Jo, ofte svært. Men whatever. 

 

Zayn kom hjem efter at have snakket med den ret mystiske pige, Maja. Han smed sig på sengen og ledte efter hendes nr i kontaktbogen og fandt det endelig. Han trykkede på besked ikonet og gik straks igang med at skrive en lang besked om at hun altid kunne komme til ham, osv.

Hans far (Yaser )bankede på og sagde der var mad. Zayn låste skærmen og rejste sig. Han proppede mobilen i den mindste lomme han nogensinde havde haft i sine bukser og spaserede så ned af trappen. Han så på sin mor (Patricia ) som sad og smilte stort. "Har Maren fødselsdag, eller hvad?" Maren var deres 4 årige gamle ko. "Zayn." Hun daskede svagt til Zayn og grinede. "Nej, jeg er gravid." Zayn smilede skævt.. "Jammen, tillykke med det." Zayns tanker fór gennem hovedet. Hva' så med ham? Kunne de ikke spørge ham først, før de ligesom bare havde gjort det? Zayn viftede tanken væk ved at køre en hånd op til hovedet og vifte lidt. "Hva'.. Fejler du noget?" Spurgte Zayn's far. "Nej, nej.. Det bare.." Hans mor så smilende på ham - "Bare hvad?" Zayn rystede på hovedet og satte sig på plads. "Glem det." Hans forældre stødte blikkende sammen. "Ja, altså.. Når du aldrig er hjemme, kunne vi godt tænke os et nyt barn." - "Jeg er da tit hjemme? Og desuden kunne I da godt lige havde spurgt hvad jeg synes, ikke?" Zayn skubbede stolen ud og rejste sig. Selvom Zayn var vred sagde han alligvel "Tak, for mad." Også traskede han ellers med tunge skridt op på sit værelse. Han så rundt i alle hjørner hvor der lå tøj, sko, cd'er og alt muligt andet. Zayn kunne godt se der var roddet, me når han var sur ville han bestémt ikke gøre noget ved det! Det bankede på og ind kom hans forældre. "Undskyld skat, vi skulle have fortalt dig det noget før, eller spurgt dig om det var ok." Zayn havde kun en kommentar, lille og kort. "Mhm." Zayn vendte sig om på siden. Hans mor sukkede, og satte sig så ned på stolen. "Ve' du hvad? Vi havde faktisk regnet med du blev glad, eftersom du havde snakket sådan om William's lillebror hvor dejlig og køn han var." - "Kan I ikke bare lade mig være lidt?" Hans mor sukkede igen og det gjorde faren også denne gang. "Kom, lad os gå. " Nu kunne de sætte en ting mere på deres liste om hvad de havde tilfælles. At de begge var uvenner med deres forældre. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...