Graunzér

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2015
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Historien handler om den 14 årige, Maja, som lige er flyttet. De er flyttet til byen Graunzér som ligger i Brasilien. Maja er bestemt ikke glad for det. Men hendes forældre skifter ikke mening. Men går det over den dag Maja, møder drengen Zayn? Maja er pludselig blevet forelsket, og får det enormt godt med at hun er kommet væk fra det gamle. Er det ondt sagt? Den tanke køre igennem Maja.

1Likes
1Kommentarer
343Visninger
AA

2. Det nye hjem.

Et liv som en 14 årig pige, kaldt Maja der skal flytte fra sine bedste venner og veninder er ikke et cool liv.

Men det sker altså.. Mor og far overgiver sig altså ikke.

" Hva' med naboerne? Kunne de ikke lide dem? De var da tit til sådan nogle spille aftner, ikke? "

Eller husker jeg bare forkert.. Maja sukkede og lukkede bogen sammen som hun havde ligget og stirret i,  imens hun havde tænkt det hele igennem. Hun rejste sig og kiggede ud af vinduet. Ikke fordi der var kønt, eller sådan noget.. Men den friske natur tiltrak hende en smule. Det nye hus lå nemlig ikke langt fra en skov, og hvis man kiggede efter kunne man ane stranden langt ude. Maja sukkede igen, da det bankede på døren.  " Skat, der er mad nu. Kommer du?" Maja vendte sig mod moren som stå i den halv åbnet dør. "Jammen.. Jeg kommer nu." Maja fulgte efter sin mor efter at have sat håret op i en elastik så det ikke faldt ned i maden når de skulle spise. Da hun kom ned placerede hun sig på den frie stol for bordenden. Hun rakte sin tallerken mod faren som hældte sovsen udover hendes kartofler og hendes kød. Hun sendte ham et smil og sagde "Tak, far." Hun begyndte og spise, og inden længe blev hun færdig. "Tak for mad." Hun sendte et skævt men taknemmeligt smil. Hun traskede oven på hvor hun smed sig på sin seng og tog sin mobil. Hun låste skærmen op og så rundt på mobilen. En ny snap. Hun åbnede den. Bare et billede fra en tilfældig pige fra den nye klasse. Hun var slet ikke glad længere.. Væk fra dem hun havde kendt alle de år. Dem som hun endelig var kommet godt ind på.. Et minut efter den tanke kom moren og bankede på igen. "Skat, må jeg komme ind?" Maja slukkede sin mobil og kiggede mod døren "Ja." Hendes mor stak hovedet ind af døren. "Vil du have noget te? Jeg kan lige hente nogle småkager så kan vi sludre lidt." Inden mor havde fået lukket døren helt kom et lille hvin. Maja sukkede dog kort efter døren var blevet lukket. Egentlig havde hun ikke lyst til at snakke.. Lidt efter bankede det igen. "Kom ind." Hun skulle lige til at brokke sig over at hendes mor ikke behøves at banke på hver eneste gang hun kom, da hun opdagede det var hendes far. "Skat, jeg smutter i seng nu, jeg har hovedpine. Lad venligst vær med at høre høj musik, ok?" Som om Maja havde lyst til at høre vildt høj musik kl. 8 om aften. Nej, hun havde bare lyst til at slappe af, alene! Men Maja nikkede bare og svarede "Okay, godnat." Han lukkede døren efter sig og smuttede ind i seng. Derefter kom moren. "Så, er der te og småkager." Maja smilte svagt, da hendes mor placerede sig i sengen ved siden af hende. "Hva' så? Har du mødt nogle nye drenge? Er de flinke i skolen? Invitere du dem ikke snart med hjem? osv.." Maja kiggede over i vinduet for at få øje på noget hun kunne snakke om. "Hvorfor vil du vide om jeg har mødt en dreng? Det ved du jeg ikke har!" Maja blev pænt sur da hendes mor blev ved med at stille spørgsmål. "Du ved uden mærket godt at jeg hader at være her. Du behøves ikke at spørge ind om sådan noget lort nu vel?" Hun så kort på sin mor som så ud som om at hun skulle til at græde. Hun rejste sig og gik. Maja fortrød straks hun havde sagt det sådan, men tænkte at hendes mor måtte forstå det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...