Dengang i sommers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2015
  • Opdateret: 14 maj 2015
  • Status: Færdig
"Kan du huske den dengang i sommers, hvor vi stod i vandkanten? Jeg stod med mine sandaler i hånden, mens dine stod længere inde på stranden. Dine hænder var nemlig travlt optagede af at holde dine opsmøgede bukser væk fra de brusende bølger. " Han har en kærlighed til hende som ingen andre. Hun har en kærlighed til ham, men gengælder hans ved at forlade ham.

2Likes
0Kommentarer
511Visninger
AA

7. Kapitel 7: For Evigt Uden Dig

Kapitel 7: For Evigt Uden Dig

I går var det den 1. september. Sommeren var officielt forbi, og efteråret havde magten. Temperaturen ville falde og luften blive tungere. Snart ville træerne skifte til de gule og orange nuancer og regnen komme med sine tunge dråber. Komme fra dig!

For jeg er alene og kommer til at opleve alt dette uden dig. Du brød det løfte, du havde givet mig i sommers. Efterlod mig med mig selv. Som en fugl uden vinger, for du var mine vinger. De vinger jeg nu skal leve uden. Du var den der gjorde mig hel, på en måde som ingen andre kunne, for der var ingen der forstod vores ubrydelige bånd til hinanden.

Som jeg står her og ser på dig, føler jeg mig så ufattelig alene, kun omgivet af blomster, sten og det knasende grus under mine nypudsede sko. Vinden leger sin egen stille leg med mit hår, mens en tåre danner en våd linje langs min næse. Du er min, du var min, du er min søster, som til sidst forlod mig, da kampen blev for hård, og nederlaget kunne ses i horisonten.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...