Dengang i sommers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2015
  • Opdateret: 14 maj 2015
  • Status: Færdig
"Kan du huske den dengang i sommers, hvor vi stod i vandkanten? Jeg stod med mine sandaler i hånden, mens dine stod længere inde på stranden. Dine hænder var nemlig travlt optagede af at holde dine opsmøgede bukser væk fra de brusende bølger. " Han har en kærlighed til hende som ingen andre. Hun har en kærlighed til ham, men gengælder hans ved at forlade ham.

2Likes
0Kommentarer
510Visninger
AA

4. Kapitel 4: Røde Øjne & Våde Kinder

Kapitel 4: Røde Øjne & Våde Kinder

Kan du huske dengang i sommers, hvor du havde en dårlig dag? Du lukkede dig inde på værelset og lod mig ikke komme ind. Din sorg havde du for dig selv, ville ikke dele den eller give mig del i den. Jeg stod på den anden side af døren og hørte på dine små snøft der i ny og næ ramte mit øre. Selvom døren ikke var låst blev jeg stående. Ventende. Tålmodig. Din gråd rundende langsomt af, og min hånd lagde pres på dørhåndtaget. Dit hår var det eneste der stak ud under dynen. Mine læber formede et smil ved synet, og mine skridt gjorde afstanden mellem os mindre. Sengen lavede en runding, da jeg satte mig, men du havde stadig ikke bevæget dig. Min hånd trak dynen væk fra dit hoved, og først der vendte du dig om mod mig. Dine øjne var røde, kinderne var våde, men alligevel smilede du til mig. Idet jeg smilede tilbage, sad du i min favn. Tårerne trængte sig langsomt på igen, men nu hulkede du ikke. Jeg kyssede dig på hovedet og trak dig langsomt tættere på.

Du blev i min favn resten af dagen. En film blev til to, og to blev til tre. Du græd ikke længere, lagde bare hos mig. Jeg stjal øjeblikke af dig, som jeg vidste, at jeg var den eneste der fik lov til at opleve. Tanken gjorde mig ked, men jeg agtede at få det bedste ud af dem. Din duft fyldte mine næsebor, og mine læber ramte dig endnu engang.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...