Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3547Visninger
AA

9. "Mener du seriøst det der?" Del 2.

"Mener du seriøst det der?" Del 2.

9. Kapitel 8. 

 



"It's not so much about trying to control your thoughts, but about not letting your thoughts control you."

 

Mine øjne faldt flere gange i og jeg var tæt på at falde i søvn alle gangene hvis det ikke var for drengene der ruskede i mig. Jeg åbnede irriteret øjnene og kiggede direkte på personen der havde gjort det - Liam. "Kan du ikke holde dig lidt vågen endnu?" spurgte han med et suk, hvilket fik mig til at nikke lidt og fokusere på glasset, men det var svært efter som mit blik var ret sløret. Ser du, jeg havde ikke sovet overhovedet. Hvis jeg vidste at drengene ville holde på mig hele natten, ville jeg da have fået noget søvn før jeg kom derhen.

Vi sad heldigvis hjemme hos Liam, og beroligede Niall, dog hjalp det ikke på at man var søvnig og ens bedsteven ikke gjorde andet end at snøfte. Da Niall havde forstået hele snyderiet der var ramt ham hårdt, begyndte han med at græde, og først nu stoppede han med gråden og snøftede i stedet for. "Jeg forstår det ikke," mumlede Niall og tørrede endnu engang sine øjne. "Hvorfor mig? Jeg har ikke gjort nogen noget," sagde han så og kiggede på mig, som var det mig der havde begået en fejl, men jeg vidste mere end noget andet, at han bare ville have mig til at svare da det var mig der tænkte på snyderiet. Måske passede det ikke? Det kunne bare være mig der var underlig fortiden - dog ville jeg ikke sige noget lignende og gøre ham endnu mere ked af det end han i forvejen var. Stakkels Niall. 

"Jeg ved det ikke. Måske er det netop derfor de valgte dig. Fordi de ved hvordan du er. Svag, følsom, sød og flot. De brugte det imod dig, og så.. okay, jeg vrøvler lige nu," indskød jeg bare, og bed mig i læben. Det var bare det, at jeg ikke altid vidste hvad jeg sagde - jeg tænkte ikke før jeg sagde noget, og det irriterede mig grænseløst. 

"Niall, jeg tror virkelig bare at det var en fest hvor folk tog stoffer og det endte uheldigvis med at gå udover dig. Hvorfor skulle der være mere i det? Jeg mener, hvorfor vil personen gør noget nu? Hvis det var en fan, ville verdenen nok gå amok nu, men ingen nyheder om en vild starfucker, så. Det er sikkert bare en tilfældighed," hørte jeg Louis kommentere, så mit blik faldt på ham. Vores forhold var... mærkelig. Først råbte han og skældte mig ud for alt, så var han venlig, eller bare rolig når han snakkede med mig - han var endda villig til at samarbejde - og så kunne jeg ikke tyde hans blikke. 

"Det du mener er, at Niall slet ikke er blevet snydt?" Hvorfor fanden blev jeg ved med at sige snyde ordet, det var da ret deprimerende. "Det er præcis det, jeg mener."

Han kunne have ret, men alligevel troede jeg ikke rigtigt på det. Jeg havde en dårlig fornemmelse af at nogen var efter Niall, og underligt nok, også mig. Hvad havde jeg egentlig gang i? Jeg tænkte næsten kun på mig selv og glemte mine venner, så på en måde forstod jeg godt Louis. 

Alligevel ville jeg ikke snakke med ham. 

Nok om mit problem med Louis - tilbage til gode gamle Niall. Ej okay. 

Mit humør var ikke lige top. 

"Der er mad," sagde Liam, der kom ind i stuen med toast til os allesammen. Ærligt, så var jeg virkelig sulten - også selvom det var sent på natten. Jeg tog imod den og begyndte med at spise, men det underligste var nok, at Niall slet ikke rørte sin toast. Han kiggede bare rundt og slap ind imellem et suk ud af munden. Den dreng elskede mad ligemeget hvad, men han måtte godt nok være knust hvis han ikke gad at spise. 

"Niall, spis dog noget," sukkede jeg og kiggede bekymret på ham, for jeg kunne virkelig ikke lide at se ham sådan. Min bedsteven skulle ikke gå rundt og have det dårligt. Miranda skulle måske have lytte til Niall først, for hvis hun seriøst ikke forstår alvoren i det her, så kendte hun og elskede ham ikke godt nok. Sorry to say. 

"Jeg har ikke lyst," mumlede han og rejste sig op. "Drenge bare tag hjem. I er alle trætte, det er jeg også. Måske har vi alle bare brug for et par timers søvn og jeg må tage mig sammen, så jeg kan snakke med Miranda - hvis hun gider at snakke med mig. Det jeg siger er, at i skal tage hjem og sove. Kom så." Han lød så bestemmende, så jeg nikkede bare - det samme med drengene. Jeg var så forbandet træt, og jeg vidste at Gracy ventede, så jeg rejste mig op for derefter at sige farvel til drengene. Da jeg nåede til Niall, gav jeg ham et ekstra kram og smilede til ham. 

"Mate, du ved godt hvad du altid fortalte til os. Du venter til den rette. Hvis Miranda ikke vil forstå alvoren i det her, så er hun måske ikke den rette. Husk at jeg altid er et opkald væk, okay?" Han nikkede og smilede taknemmeligt til mig før vi alle sammen gik ud i gangen for at tage overtøj på - udover Liam, for han boede der, og Niall skulle overnatte der i nat. 

Skulle jeg være helt ærligt? Sådan rigtig ærlig? 

Jeg kunne ikke lide Miranda. Der var noget så underligt ved hende og han mistænkte hende for så meget, men kunne aldrig sige noget, for hun var ligesom Niall's næsten første seriøse kæreste, og han elskede hende - elskede og elskede - han skulle ikke blive knust og sur fordi jeg ville sige noget forkert som måske ikke engang passede. 

Hun var bare så mystisk på mange måder. Kom på samme tidspunkt som Gracy og alt muligt. Apropos Gracy, så kom jeg i tanke om min Mac der tidligere var blevet tændt. Det undrede mig en del stadig, da den eneste der kendte koden var mig og drengene. Hvordan kom hun ind på den? Var det overhovedet hende? Men hvem skulle det ellers være. 

 

Efter at jeg fik sagt farvel til drengene, gik jeg hen til min bil og satte mig ind. Egentlig havde jeg ikke overskud til at køre, men jeg blev nødt til det, ikke? Okay, nu vrøvlede jeg helt igennem seriøst. 

 

Det tog ikke langtid før jeg fik parkeret bilen i parkeringspladsen ved mit hus og steg ud. Jeg gik op til huset og låste op, hvorefter jeg gik ovenpå. Jeg var alt for t- en lyd stoppede mine tanker. 

Jeg gik hen mod soveværelset og hørte en masse stemmer. 

"Okay Miranda. Jeg har forstået at Harry vil hade mig for det her, men hvis han ikke finder ud af det, er det vel ligemeget? Bare pas på du ikke falder på Niall, det vil ødelægge al planen om at få hævn. Forresten, har du snakket med Niall siden den nat? Det er sku da synd for drengen af han fik stoffer, alkohol og sex den nat, og det endda ikke var hans kæreste." Hvad? 

Gracy grinte før hun snakkede videre; "Ja okay sorry man. Jeg er inde nu, jeg mangler at overfører de sidste ting inden han kommer. Sov godt. Ja, tak. Godnat." Jeg var helt mundlam. Det kunne da ikke passe, kunne det? 

Hævn over hvad? Hvad havde Niall gjort Gracy? Og Miranda vidste det? Var hun så også selv med i legen? Vreden boblede i mig. 

Uden at komme med lyde, listede jeg nedenunder, åbnede hoveddøren og smækkede den i, så hun vidste jeg var hjemme. "Jeg er hjemme babe!" råbte jeg. Indeni var jeg ved at springe af vrede, men for ikke at vække mistanke, måtte jeg jo spille mig selv lige nu. 

Forhelvede. Jeg havde lyst til at smide hende ud, men.. så kunne jeg ikke finde ud af hvad hun ville. Den fucking... arh. 

Det gik dog op for mig, at hun også brugte mig. Det gjorde dog ikke så ondt som det gjorde da jeg hørte det de gjorde mod Niall. Drengene ville jo ikke tro på mig. 

"Ja, jeg har lige været i bad, så lad vær med at komme ind," sagde hun højt - løgner. "Og derfor må jeg ikke komme op til dig?" spurgte jeg drilsk, selvom jeg langt fra var i humør til det. Jeg gik op af trapperne og stoppede ved sidste trin. "Harry, du skal ikke komme!" skældte hun og efter hvad var fire minutter, kom hun ud af værelset med et håndklæde om sig. Jeg løftede et øjenbryn og gik over til hende. "Okaay," mumlede jeg og skulle til at passere hende, da hun tog fat i mig og kyssede mig. Jeg var lige ved at skubbe hende, da det viste sig at være dumt, så jeg kyssede med. "Jeg har så lyst til dig," mumlede hun mod mine læber, hvilket føltes så klamt på mange måder, men jeg ignorerede det og smilede træt. "Jeg er træt skat. Imorgen måske." Hurtigt kyssede jeg hende på kinden inden jeg gik ind på værelset og lukkede døren. Med irriterende suk fik jeg taget tøjet af og lagt mig under dynen. 

Lidt efter kom Gracy ind, men jeg lukkede bare øjnene og lod som om jeg var ved at falde i søvn. 

 

Hvis Niall ville hade mig for det her, så er det det værd. Bare han ved sandheden. Jeg vendte ryggen mod hende og underligt nok begyndte der at komme tårer i mine øjne, som lidt efter trillede ned af kinderne på mig. Hvorfor skete alt det her for os? Hvorfor fik jeg ikke bare Faith? Jeg havde undgået tanken om hende hele dagen, men jeg savnede hende så meget, nu hvor Niall havde det dårligt. 

 

------

 

Sorry for vente tiden, men havde stadig terminsprøver. Nu har jeg masser af tid, da jeg ikke rigtig skal i skole på en måde. Næste uge er jo sidste uge, så er ikke sikker på jeg skal i skole der. Skriver meeeegeeeeeet nuuu. xx

 

Yaren. xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...