Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3535Visninger
AA

8. "Mener du seriøst det der?" Del 1

"Mener du seriøst det der?" Del 1

8. Kapitel 7. 

Lyt gerne til Alina Eremia - Played you, imens i læser. 



"Always knew after all these years, there'd be laughter, there'd be tears." 

 

Jeg ville ønske at jeg kunne være glad for at Gracy var her, men sandheden var at det kun gjorde det værre. Når jeg var sammen med hende, føltes det så forkert, men hvis jeg måtte komme videre, så skulle det føles rigtigt. Heldigvis lagde hun ikke mærke til min måde at ignorere hende på, for hvis hun gjorde, ville hun nok spørge ind til det, og hun vidste ikke rigtig noget om Faith. Vi havde i flere timer siddet og set film hjemme hos mig, men det var som om at mine tanker var opslugt af andre ting end lige de film vi så, hvilket gjorde at jeg nogle gange fik en albue i siden af Gracy, der blev godt irriteret over at jeg ikke fokuserede på det vi lavede sammen. 

Det irriterede mig i den grad også. Hvorfor kunne jeg ikke bare koncentrere mig? Det var fandens irriterende at jeg bare heletiden faldt i staver fordi jeg ikke lige kunne koncentrere mig om filmen der kørte. Heldigt at rulleteksterne lidt efter kom frem og jeg fandt muligheden for at flygte. Flygte og flygte - jeg skulle bare på toilettet, så hun kunne ikke rigtig brokke sig, vel? Okay, jeg var ret skør. 

Jeg kom ud af toilettet med et tilfreds suk og idet jeg passerede døren til mit værelse, spottede jeg computeren der var tændt og lå på min seng. Hvad? Jeg havde ikke tændt bærbaren, ikke så vidt jeg kunne huske. Jeg skulle til at træde ind på værelset, da jeg fik en besked og det fik mig til at stoppe op for at kunne læse den. 

 

Harry, mød os ved Café Tontus om tyve minutter. - Liam.

Underligt. Klokken var efterhånden blevet mange og drengene ville mødes på vores sædvanlige café? Der måtte være noget galt, for så sent havde de vel ikke åbent.. medmindre drengene snakkede med Hr. Tantes der ejede selve stedet. Var jeg ved at blive okay skør eller var det drengene der var underlige? I så fald svarede jeg med et okay og gik ned af trapperne hvor jeg mødte Gracy med et lille smil. "Skat, jeg skal lige over til drengene okay? Undskyld, jeg har ikke været så on idag, men jeg er bare træt fortiden og alt det med albummet, det stresser mig. Jeg skal nok gøre det godt igen, okay?" Hun nikkede lidt og efterlod et kys på mine læber. "Det er okay, Haz. Bare pas på." Med de ord forsvandt hun op ad trapperne og efterlod mig forvirret. Havde hun tændt min bærbar? Hvorfor? 

For ikke at komme mere for sent, satte jeg ikke spørgsmålstegn ved det og tog hurtigt bil nøglerne samtidig med at jeg fik jakke og sko på, hvor jeg så gik ud til bilen. Der var ingen grund til at låse døren hvis Gracy alligevel var hjemme. 

Hun skulle bo hos mig indtil hun skulle tilbage til Holmes Chapel. Holmes Chapel.. Jeg havde faktisk allerede savnet alle mine nærmeste derfra og selvom det lød ret så kliché for nogle fans, så savnede jeg bare at være den der bagerdreng jeg engang var. Hvem ville ikke være normal hvis man fik muligheden for det? Ikke at jeg hader mit arbejde, for jeg elskede det mere end noget andet.. dog kunne det blive for meget nogle gange.

Man har sommetider lyst til at bare forsvinde og det er ikke nemt når alle og enhver kender dig fra top til tå, hver en detalje i ansigtet. Heldigvis var der én stor ting de ikke kunne vide om mig hundrede procent og det var mig. Den normale dreng som var gemt i mig, min rigtige personlighed. 

Okay, nu lød det virkelig kliché. Forresten, så stod jeg stadig ude ved bilen og jeg gad altså ikke komme for sent når Liam nu havde beskrevet tiden så fint. 

Heldigvis tog det ikke så lang tid at sætte sig ind i bilen og køre hen til caféen, for jeg var nok den, der boede tættest på den. Derfor tog det kun fem minutter at nå frem - og eftersom jeg brugte nærmest ti minutter ved bilen og dagdrømme, så var der fem minutter tilbage til den præcise tid som Liam havde skrevet. Han gik meget op i at komme til tiden, så man havde bare at gøre det som Liam sagde. 

Jeg steg ud, og kiggede lidt rundt omkring før jeg lukkede døren til bilen og låste den. Lyset var tændt i den lille café, og jeg var ikke i tvivl om at drengene ventede på mig derinde, så det kunne kun gå hurtigt - og lidt efter fik jeg skubbet døren ind til den lille café, op. 

"Endelig," brokkede Liam sig og kiggede over på mig med et irriteret blik. Det blik kendte jeg alt for godt. Åh nej. 

"Rolig nu søde, jeg er her, ikke?" indskød jeg og satte mig ned ved bordet hvor drengene var samlet. "Så har i tænkt jer at fortælle mig hvorfor i valgte at komme herned klokken elleve om aftenen, og hvorfor er caféen overhovedet åben denne tid?" 

Mit blik røg fra Liam til Zayn, fra Zayn til Niall og fra Niall til... mit blik røg hen på Niall igen da han så smadret ud. Det lignede da ikke Niall at være sådan? og Nej, jeg kiggede ikke engang på Louis, for det havde jeg ærligtalt ikke lyst til. Hvorfor var han overhovedet kommet hvis drengene ville snakke med mig? Var han ikke ligeglad med mig? Vi havde aldrig været venner, efter hans mening. 

"Harry," sagde Zayn pludselig, så mit blik landede på ham. Jeg løftede et øjenbryn og viftede med hånden, så han kunne snakke videre. "Grunden til at vi er her i aften, og kaldte på dig, var at.." "Kom nu Zayn, du dræber mig," sukkede jeg da han endnu engang stoppede lidt op. 

"Niall har været Miranda utro," vrissede Louis så, og for første gang kiggede jeg på ham. Han så ikke så venlig ud, tværtimod, han så alt andet end glad, venlig og tålmodig ud. 

Vent.

Stop lige en halv. 

"Hvad?!" røg det pludselig ud af mig, chokeret som aldrig før. Niall.. havde været en pige utro? "Det tror jeg altså ikke på, er i sikker på det ikke bare e-" "Harry, han sagde det selv, og spørg ham.." Liam nikkede mod Niall og jeg kiggede på Niall. 

"Niall, er det rigtigt?" spurgte jeg stille i håb om at det ikke var rigtigt det jeg hørte.. Dog så jeg det modsatte, han nikkede lidt og kiggede ned i bordet.. "Ved Miranda det?" spurgte jeg og kiggede bekymret på ham, men da han rystede på hovedet, ændrede mit ansigtsudtryk sig fuldstændig. "Forhelved Niall, hvad tænkte du dog på?" Sukkede jeg. Egentlig var jeg ikke sur på ham, bare skuffet. Niall plejede ikke at gøre sådan, men det var ikke det - det var det, at Niall overhovedet kunne finde på sådan noget, gjorde mig underlig tilpas. 

Selvfølgelig ville jeg være ved siden af min bedsteven, men pigebarnet vidste jo ikke en skid om det, og hvad ville der ikke ske hvis hun fandt ud af det før Niall fortalte hende det? "Jeg.. jeg ved ikke hvad der gik af mig. Pludselig skete det.. Jeg ved jeg ikke kan bruge undskyldningen om at jeg var fuld, men det var jeg. Problemet er, at jeg ved at der var noget mere i det. Drikkevarerne var ikke stærke, men alligevel så var de..." 

Det gav mig nogle forkerte tanker - det han sagde. Hvis ikke han havde drukket så meget at han mistede kontrollen og hvis han sagde at der var mere i det, så det eneste jeg kunne tænke på, var.. Jeg skar en grimasse og kiggede lidt på et glas på bordet, med et utydeligt blik. "Harry.. hvad tænker du på?" spurgte Zayn forsigtigt, men jeg kiggede bare på glasset på bordet. Jeg flyttede så mit blik hen mod sukkerglasset og sådan vandrede mit blik lidt - mellem de tog genstande. Det kunne da ikke være. 

"Mener du seriøst det der?" spurgte en stemme jeg allerhelst ville undgå at høre - Louis. Dog var der ingen væmmelse i stemmen denne gang, den var bare normal. Måske ville han ikke diskutere når vi havde et problem omkring Niall og det så var synd for ham. 

Louis ville hurtigt forstå mine tanker, for vi var ligesom soulmates. De allesammen var mine bedstevenner uden tvivl, men Louis kendte mig bare bedre end de andre - spørg ikke hvorfor. 

"Hvad?" spurgte Liam med et lidt underligt blik, og et snit af frygt for hvad jeg tænkte på. Jeg kiggede på Louis og mødte hans blik hvor jeg så trak på skuldrene og nikkede så. Han kiggede chokeret foran sig og kiggede så på Liam. 

For at få de andre til at forstå det i pap, tog jeg vandkanden og hældte lidt i glasset hvorefter jeg tog sukkerglasset og hældte lidt i. Jeg kiggede så på drengene og slog ud med hånden. "Niall, du blev snydt."

Spørgsmålet var bare... hvem ville gøre det imod Niall? 

 

----------------

 

Så, here we are again! 

Jeg sad hele dagen idag og skrev det her kapitel fordi jeg ville have det skulle være så perfekt som muligt. NU begynder det med at blive spændende, for hvem havde gættet at Niall skulle være sin kæreste utro? Endda ved at være fuld? Og hvordan tror i han blev snydt? Måske var Harry's handling lidt afslørende, men ja, kom gerne med gæt osv! 

Som i nok har lagt mærke til har jeg også delt dette kapitel op i del 1 og del 2. Det er fordi det passer bedst ind, så jeg håber i er okay med det. 

LOVE U - Yaren. xxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...