Agree ~ (1D) 2'eren til No Control

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2015
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Færdig
Kan i huske Faith? Hende vi alle troede var sindssyg. Hende som vi alle husker som Andy's søster, men som var Liam Payne's biologiske søster? Hvem havde troet at Faith Audrey Payne rent faktisk havde noget med Justin Bieber mens hun var indlagt? At han havde hjulpet hende og i sidste ende faldet for hende? Justin Drew Bieber er stadig den charmerende og lækre fyr som vi alle kender, men når han konkurrerer mod Harry Styles, er han så stadig så sød og charmerende som altid? Hvorfor lige Harry Styles? Hvad gør ham så speciel for både Faith og for Justin? Venskab, fjendskab, kærlighed og hævn er indblandet i Faith's liv, og hun kan ikke undgå at skulle føle sig klemt imellem de to konkurrenter. Er Harry overhovedet kommet videre siden han rejste til Holmes Chapel? Hvad er der sket? Alle ændrer sig jo, om det er uger, måneder eller år. Det er Harry et bevis på. //2'er til No Control, så LÆS DEN INDEN DU LÆSER HER, for så bliver du forvirret, muhh.. //

16Likes
11Kommentarer
3545Visninger
AA

2. Liam? - Harry Styles


"I'm back.." 

-- undskyld for stavefejl -- 

Det var en god ferie jeg havde, og jeg nød den fuldt ud, også selvom jeg havde savnet drengene så meget. De var mine bedstevenner, og jeg kunne bare ikke uden dem, men på en måde var det også godt at vi fik lidt pause fra hinanden. Jeg ville ikke kunne holde ferie når vi ville få en akavet stilhed og alt sådan noget. Døren blev åbnet til hoveddøren, og ind kom fire skøre drenge, bedre kendt som mine bedstevenner hvorefter de hoppede på mig. "Også hej til jer," grinede jeg, og kiggede på dem mens de råbte et stort hej, krammede mig, og endda kyssede mig.

Var de allesammen blevet gay? Efter jeg var taget afsted? 

Vent.. Da jeg sagde fire, var det egentlig kun tre. Liam var ikke kommet og det undrede mig en del. Var han stadig sur på mig? 

"Hvor er Liam?" spurgte jeg, og kiggede underligt på drengene, som bare trak på skuldrene. "Sammen med Faith," sagde de.. 

Faith.

Det var længe siden jeg havde sendt brevet, og hun havde ikke kontaktet mig efter, hvilket på en måde også var godt, men også dårligt. Gad vide hvad hun lavede for tiden. 

Nej Harry, drop det. 

 

"Skal vi spise?" spurgte Niall glad, og begyndte med at savle, ej det gjorde han ikke. Jeg nikkede lidt, hvorefter vi allesammen gik ind i køkkenet mens mine tanker var et helt andet sted. Det var som om at jeg slet ikke eksisterede i det rum, som om at jeg stadig var i Holmes Chapel. Minderne fra byen gjorde mig faktisk lidt glad, for jeg havde da formået at få mange ting ordnet - såsom min kærlighed til Faith. Heldigvis var følelsen lidt væk, dog ikke helt. "-er det ikke rigtigt, Harry?" Jeg vågnede op fra min tanke, og kiggede på Louis der kiggede på mig. "Vent, hvad?" spurgte jeg undskyldende om og blinkede et par gange. "Harry, hvad tænker du på?" hørte jeg Zayn spørge lidt nysgerrigt, samtidig bekymret. Jeg kendte drengene alt for godt, og omvendt. "Bare ferien," smilede jeg, og kørte en hånd gennem håret. "Nåårh, har du fundet dig en pige?" spurgte Niall og sendte mig et drillende smil, så jeg grinte lidt. "Arh," mumlede jeg, og gik hen til skabene. "Hvad vil i have?" spurgte jeg for mest at skifte emne, og kiggede på drenge med et spørgende blik. 

"Spaghetti med kød sovs," svarede Louis glad, hvilket fik mig til at grine. "Javel," sagde jeg bare og begyndte ellers med at lave spaghetti med kød sovs.. 

 

 

** 

Vi havde spist mad, taget plads i sofaen og skulle til at se en film, da en velkendt lyd lød fra hoveddøren - nogen ringede på. "Hvem kan det være?" spurgte jeg, mest for mig selv, og rejste mig op hvorefter jeg gik ud til hoveddøren hvor jeg åbnede den.. Liam? 

"Liam?" spurgte jeg lidt overrasket, og trådte til side for at lade ham komme ind. Jeg var ret overrasket over at han kom, for jeg vidste jo ikke om han havde tilgivet mig eller noget. "Hej Harry," sagde han. Jeg tror at det var det længste han nogensinde havde sagt til mig i lang tid. "Kom ind," sagde jeg med et smil, og da han trådte ind, lukkede jeg døren. 

Endnu overrasket blev jeg, da han valgte at give mig et broderligt kram. Hvad skete der?.. Dog sagde jeg intet, og krammede kort med før jeg trak mig. "Er du sulten?" spurgte jeg og han nikkede lidt, inden han gik ind i stuen til de andre. Jeg gik ind i køkkenet og hentede noget mad til Liam, hvor jeg så gav ham det. Han nikkede taknemmeligt og jeg satte mig ned i sofaen ved siden af Louis. 

"Harry," sagde Liam pludselig og kiggede på mig, så jeg vendte mit blik mod ham og nikkede lidt, så han skulle fortsætte. "Hvorfor tog du bare afsted?" spurgte han, og man kunne se at han gjorde alt for ikke fnyse. Helt seriøst, jeg var ved at blive ret irriteret. "Fordi jeg havde brug for at se min familie, og komme lidt væk fra det her rod," svarede jeg ligegyldigt og lukkede kort øjnene. Han sukkede, spiste og sagde noget der fik min fulde opmærksomhed, "Du er forelsket i Faith, og derfor forsvandt du." 

Jeg løftede kort et øjenbryn og kørte en hånd gennem håret, mens jeg tænkte lidt. "Liam," mumlede jeg, men han afbrød mig, "Faith har haft det dårligt. Hun beskyldte sig selv for det, og du var ikke mand nok til at fortælle hende det foran hende?" Jeg sukkede og trak på skuldrene. "Der er ingen grund til at hun skal beskylde sig selv, og nej, jeg var ikke mand nok til det, for jeg var bange for at jeg ville miste hendes venskab." 

"Det har du så allerede gjort, Harry," sagde han med sammenbidte tænder. Han satte tallerkenen på bordet, og satte sig overfor mig. "Hør her. Det kan godt være at vi ikke er som før, men det betyder ikke at jeg ikke vil jer det bedste. Du aner ikke hvor ked af det Faith har været, da du sådan bare rejste uden et farvel og derefter sendte et brev hvor du fortalte hende noget hun ikke bare ville glemme.." Så de havde læst brevet? Allesammen? Jeg sukkede lidt, for jeg synes ærligt det var irriterende. 

"Liam," sukkede jeg. "Hun er ikke en skid ked af at jeg tog afsted, for så ville jeg efter en uge ikke se dem i fjernsynet. Jamen 'Justin Bieber dater?!' 'Justin har bekræftet at han er kærester med Faith Samuels!!' Lad vær med at fortælle mig om hendes humør," snerrede jeg, og rejste mig op. "Harry, slap af," mumlede Louis, hvilket fik mig til at se irriteret på ham, så han holdt kæft. 

"Undskyld Liam," sagde jeg og satte mig ned igen. "Det skulle ikke gå ud over dig." Han smilede lidt, hvilket fik mig til at se underligt på ham. "Du kan virkelig godt lide hende," fortalte han. No shit. Selvfølgelig kunne jeg lide hende altså. 

"Svar mig på en ting, Liam..." sagde jeg og kiggede alvorligt på ham. "Ja?" spurgte han og kiggede på mig.

"Er de...?" spurgte jeg lavt, og vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre. Hende jeg elskede mere end noget andet viste sig at komme sammen med en anden. Han tænkte lidt, og nikkede derefter langsomt på hovedet, mens han sendte mig et undskyldende smil. Jeg rystede smilende på hovedet, og kiggede på fjernsynet. Selvom jeg havde lyst til at skride, blev jeg siddende, for jeg ville ikke vise dem at jeg bare var ked af at de kom sammen, selvom jeg var mere end ked af det. Jeg var ulykkelig. 

"Er det okay hvis jeg går en lille tur?" spurgte jeg og kiggede på drengene, mest Liam, hvis det var muligt. Lol. 

"Ja ja, bare gå... Vi æder bare alt," grinede Louis og Niall grinede med, mens han bare fik mad tegn i øjnene, du ved når folk får dollars tegn. Glem det. 

Jeg nikkede lidt og grinede, inden jeg rejste mig op og gik ud i gangen hvor jeg fik over tøj på. Jeg gik ud, og gik bare sådan en lille tur ind mod byen. Jeg boede ikke så langt væk fra byen, så jeg kunne bare gå, og vejret var ikke så dårlig. Et smil bredte sig om mine læber, og da jeg kom frem til London Eye blev mit smil bare større. Det var så lang tid siden jeg sidst havde været der, og jeg havde savnet det. 

"Harry?" Jeg vendte mig om mod personen stemmen tilhørte og smilede stort. "Lukas?!" udbrød jeg og krammede ham venskabeligt. Kæft, hvor havde jeg dog savnet mine venner. Fire måneder var ikke lidt, og det var nu jeg forstod hvor svært det var at tage på tour uden at se sin familie. Wow. "Hva så bro? Det længe siden," smilede han og gav mig håndtegn og vi grinede bare. "Jeg har været hjemme hos familien, og så bare tour, som sædvanlig. Hvad med dig? Hvad har du lavet? Det er virkelig længe siden," røg det ud af mig. Der var meget at sige, hah. Vi stod og snakkede lidt, indtil Lukas gloede på noget bag mig. "Du ligner en der har set et spøgelse," grinede jeg og ville vende mig om, men Lukas stoppede mig. "hvad..?" "Harry, du vil ikke se det.." sukkede han. Jeg fik alligevel vendt mig om og.. 

han havde ret. 

En god velkomst gave.. De stod foran mig.. 

og de kyssede.

Heftigt.. 

med tungen og det hele..

Jeg fik kvalme. 

 

 

------

 

Nu er vi på igen! Jeg er utrolig ked af at jeg ikke har publiceret osv, men har haft det SÅ travlt. Virkelig. Ikke kun travlt, men jeg har ikke haft det særlig godt, så jeg kunne ikke skrive. 

Jeg håber i tilgiver mig! 

Novellen er skudt igang, og første kapitel er ude. Hvad synes i? Lidt kedeligt, men whatever. Hvem tror i han så? Muhh.xx God tirsdag! - Yaren K. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...